Ifølge loven, der gennemførtes af folketinget uden ændringer, udbetales der til enlige mødre, som opfylder eller — såfremt de ikke havde fået bidraget udbetalt af den bidragsskyldige — ville have opfyldt betingelserne for at få udbetalt børnebidrag af det offentlige i henhold til forsorgslovens kapitel XV eller XVI for perioder omfattende henholdsvis den 1. juli 1957 og den 1. januar 1958, en særlig ydelse, hver gang på 90 kr. Udgifterne ifølge loven refunderes kommunerne fuldt ud af statskassen.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte socialministeren bl. a.: „De nævnte enlige mødre har i de senere år fået udbetalt særlige ydelser efter lovene om sådanne ydelser til alders- og invaliderentemodtagere m. fl. — senest lov af 5. marts 1956 og lov af 31. oktober 1956.
For rentemodtagernes vedkommende bortfalder spørgsmålet om særlige ydelser efter 1. april 1957, idet ydelserne er indregnet i folkepensionens grundbeløb. For de enlige mødres vedkommende, der ikke har fået en tilsvarende kompensation, må man derimod anse det for påkrævet, at der fortsat bliver adgang til at udbetale en særlig ydelse. Man har været inde på at ville yde kompensationen ved en forhøjelse af børnetilskuddet til kvindelige forsørgere med 50 pct. En bestemmelse herom var optaget i det af finansministeren fremsatte lovforslag om børnetilskud. Imidlertid er man under udvalgsbehandlingen blevet enig om at lade bestemmelsen udgå, idet den i forhold til de hidtidige love om særlige ydelser ville medføre forskydninger i tilskuddene til de forskellige grupper af mødre, som efter udvalgets opfattelse ikke var rimelige. Som følge heraf fremsættes nu dette lovforslag, der, for så vidt angår de enlige mødre, i hovedsagen svarer til de tidligere love om særlige ydelser. Af praktiske grunde foreslås der 2 udbetalinger på hver 90 kr., medens ydelserne hidtil har været udbetalt af 3 gange med henholdsvis 40 kr., 40 kr. og 100 kr.
De samlede udgifter, der foreslås afholdt af statskassen, vil andrage 6-7 mill. kr."
Efter en kortfattet 1. behandling af lovforslaget, hvorunder samtlige partiers ordførere anbefalede det, og uden yderligere omtale ved 2. og 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 127 stemmer.