Ved lov nr. 173 af 24. maj 1955 om støtte til nybygning af færøske fiskerfartøjer m. v. (årbog 1954-55, side 184) blev der i hvert af finansårene 1955-56 og 1956-57 stillet et beløb af statskassen på 800 000 kr. til rådighed til udlån til nybygning af færøske fiskerfartøjer samt til udskiftning af motoranlæg og installation af nye tekniske anlæg i sådanne fartøjer. Lånene ydes mod sikkerhed inden for 65 pct. af de belånte skibes eller motoranlægs værdi og tilbagebetales i løbet af højst 10 år.
Ved nærværende lov opretholdes denne ordning 3 år frem i tiden, idet der for finansårene 1957-58, 1958-59 og 1959-60 bevilges i alt 2½ mill. kr. til samme formål. Vilkårene er uændrede, bortset fra at man har anset det for nødvendigt — i lighed med hvad der er sket i den øvrige del af riget — at sætte udlånsrenten op fra 5 pct. til 6 pct.
I bemærkningerne til lovforslaget anføres:
"Af de i 1955-56 og 1956-57 til rådighed stillede midler på i alt 1,6 mill. kr. er der i øjeblikket disponeret over 1 150 000 kr., fordelt på 5 lån.
Den omstændighed, at de beløb, der har været til rådighed til ydelse af lån i finansårene 1955-56 og 1956-57, ikke er udnyttet fuldt ud, skyldes visse vanskeligheder i forbindelse med fremskaffelse af egnede investeringsemner samt en vis tilbageholdenhed hos de færøske redere.
Denne tilbageholdenhed må dels tilskrives usikkerhed med hensyn til afsætningsmuligheder for fiskeprodukter og dels, at rederne i vidt omfang har ønsket at se driftsresultaterne for de første fartøjer, hvortil der er ydet lån.
De færøske rederes afventende indstilling er med de bedrede afsætningsmuligheder i færd med at ændres, og den nært forestående færdiggørelse af de første af de nybygninger, hvortil der er ydet lån, vil utvivlsomt bevirke, at en del ansøgere, som nu forholder sig afventende, vil søge projekter igangsat.
Medens fornyelsen af fiskerflåden tidligere hovedsagelig bestod i køb af allerede byggede skibe, ikke over 5 år gamle og især store trawlere, er der nu en stigende interesse for at lade bygge større lineskibe og trawlere, hvorfor det må antages, at behovet for lånemuligheder også af denne grund i den kommende tid vil vokse.
Færøernes Realkreditinstitut har indtil 1. oktober 1956 ydet i alt 3 lån til nyanskaffelse af trawlere. Disse lån andrager i alt 5 150 000 kr. Endvidere har instituttet ydet lån til et linefartøj med 100 000 kr. samt givet tilsagn om lån på i alt 5 342 000 kr. til nyanskaffelser og på i alt 2 250 000 kr. til ombygning af fartøjer. Derudover har instituttet pr. 1. oktober 1956 et antal uekspederede låneandragender på tilsammen 3 500 000 kr.
Lovforslaget har været forelagt Færøernes landsstyre, der har tiltrådt dette, dog med henstilling om, at rentefoden for lånene forbliver 5 pct. p. a. Under hensyn til, at de lån, der efter forslag til lov om støtte til nybygning af fiskerfartøjer m. v. foreslås ydet til det danske fiskeri, vil være at forrente med 6 pct. p.a., ses det imidlertid ikke muligt at sætte renten af heromhandlede lån lavere end denne sats."
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre og Danmarks kommunistiske parti, mens det konservative folkeparti og retsforbundet af principielle grunde gik imod det.
Som begrundelse for sin stilling til sagen udtalte Bruun de Neergaard (KF) ved lovforslagets 2. behandling, at hans parti ikke ønskede at medvirke til „en lovgivning, hvorved der af statskassen ydes direkte lån og tilskud til enkelte erhvervsgrupper. Dette standpunkt har vi også taget til en række lignende lovforslag. Jeg skal blot nævne forslagene om udlån til staldhygiejne, om forhøjelse af tilskuddet til grundforbedring, om udlån til nybygning af fiskerfartøjer og om udlån til håndværk og industri i henhold til loven om foranstaltninger til fremme af danske erhvervsinteresser, og vi finder ikke, at der med hensyn til det foreliggende lovforslag gør sig forhold gældende, der kan medføre en anden stilling. Vi har under behandlingen af disse andre forslag anvist en ordning, ifølge hvilken staten i en overgangstid skulle optræde som garant for pengeinstitutterne og på den måde være med til at finansiere disse erhverv, og vi mener, at man gennem en sådan garantiordning skulle være i stand til i virkeligheden at opbygge et finansieringssystem, som også kunne komme det færøske samfund til hjælp på en ganske anden måde end ved de 2½ mill. kr., man her vil give som statslån.
Som jeg nævnte under første behandling, foregår undersøgelserne og forberedelsesarbejdet vedrørende låneansøgningerne på Færøerne, og det er jo også både rigtigt og naturligt; bevillingen derimod gives af fiskeriministeren på grundlag af rigsombudsmandens indstilling og ministeriets egen behandling og med bistand af fiskerflådens fornyelsesnævn.
Efter de oplysninger, vi har fået i udvalget, er der bevilget lån i alle tilfælde, hvor man fra Færøerne har indstillet og anbefalet lån, og ikke i andre tilfælde, og jeg finder stadig anledning til at betvivle nødvendigheden af fornyelsesnævnets medvirken ved behandlingen af disse lånesager. Administrationen har efter min mening rigelig indflydelse dels gennem rigsombudsmandens virke, dels gennem selve behandlingen i fiskeriministeriet, og fiskeriorganisationerne som sådanne har jo indflydelse igennem den forberedelse og gennem det udvalg, som findes på Færøerne. Vi må alle være interesseret i ikke at opretholde en overflødig administration."
Retsforbundet nærede ligeledes betænkeligheder ved en statsfinansiering som den foreslåede, men ville — efter hvad Søren Olesen udtalte ved 1. behandling — ikke have noget at indvende, „hvis man her i tinget finder, at det er nødvendigt at yde Færøerne en økonomisk støtte på den ene eller den anden måde. Men var det så ikke meget lettere, at man på de årlige finanslove fastsatte et beløb, enten det nu skulle være til udlånsbrug eller til direkte støtte til færøske forhold, og at man så lod det færøske landsstyre selv administrere dette beløb, slås om det eller fordele det, som man nu fandt det rigtigt deroppe?"
Ved lovforslagets 3. behandling vedtoges lovforslaget uændret med 91 stemmer mod 24 (KF og DR).