L 25 Lov om udlån til statshusmandsbrug m. m.

Af: Landbrugsminister Jens Smørum (S)
Samling: 1956-57 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 333 af 19-12-1956
I overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 1, i statshusmandsloven (lovbekendtgørelse nr. 11 af 13. januar 1956) stilles ved nærværende lov de fornødne midler til gennemførelse af statshusmandsloven til rådighed for hvert af finansårene 1957-58 og 1958-59 — dog for så vidt angår lån af jordfonden i henhold til lovens §§ 17, 18, 19 og 20 tillige for finansåret 1959-60 af hensyn til tilrettelæggelsen af afhændelsen af statsjord til overtagelse pr. 1. april 1959.

Byggeomkostningerne ved opførelse af husmandsbygninger var ifølge det statistiske departements beregninger steget med 4,1 pct. i tiden 15. august 1955-15. august 1956. Hertil kom, at der efter det sidstnævnte tidspunkt måtte antages at være sket en yderligere stigning som følge af forhøjelsen pr. 1. september 1956 af dyrtidstillægget til arbejdslønningerne.

Til delvis udligning af den indtil 15. august 1956 indtrufne stigning i byggeomkostningerne havde landbrugsministeren foreslået maksimumsbeløbene for byggelån efter lovens § 5 forhøjet med 2 000 kr. Under sagens behandling i folketinget enedes man imidlertid om, at maksimalbeløbene kun skulle forhøjes med 1 000 kr.

§ 5 har herved fået følgende affattelse:

„Byggelån til nye, selvstændige mindre landbrug må ikke overstige 55 000 kr., og byggelån til nye, selvstændige større landbrug må ikke overstige 58 000 kr. I særlige undtagelsestilfælde kan der bevilges byggelån med indtil 63 000 kr. til nye, selvstændige større landbrug. En femtedel af hvert lån er rentefri og afdragsfri, jfr. dog § 8. To femtedele af lånet er rentefri, jfr. dog § 43, stk. 3, i statshusmandsloven, men afdrages efter de første 5 års forløb med 0,4 pct. halvårlig af det samlede byggelån. Når denne del af lånet er tilbagebetalt, afdrages de forrentningspligtige to femtedele af lånet med en fast halvårlig ydelse svarende til den oprindelige rente af lånet med tillæg af 0,4 pct. af det samlede lån, og af denne ydelse er 2 pct. af den til enhver tid skyldige gæld rente og resten afdrag.

Byggelån til nye selvstændige gartnerier og havebrug må inklusive lånet til opførelse af drivhuse ikke overstige 50 000 kr. Når drivhuslånet er afdraget, afdrages resten efter de i stk. 1 anførte regler.

Lån til opførelse af drivhuse, der ikke må overstige halvdelen af det i stk. 2 anførte beløb, er afdragsfri i de første 2 år, hvorefter de afdrages med 1/30 halvårlig i løbet af 15 år.

Byggelån til stamparcelkøbere må ikke overstige 63 000 kr. Lånene er afdragsfri i de første 5 år, hvorefter en eventuel rentefri del afdrages med 0,5 pct. halvårlig af det samlede lån. I øvrigt afdrages lånet med en fast halvårlig ydelse svarende til den oprindelige rente af lånet med tillæg af 0,5 pct. af det samlede lån, og af denne ydelse er 2 pct. af den til enhver tid skyldige gæld rente og resten afdrag."

Lovens øvrige bevillinger er uændrede.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse, idet dog Niels Eriksen (V) og Fibiger (KF) nærede betænkelighed ved at forhøje byggelånenes maksimumsbeløb med de foreslåede 2 000 kr., ligesom også andre spørgsmål rejstes fra forskellig side.

Det udvalg, der fik sagen til behandling, indstillede enstemmigt lovforslaget til vedtagelse med den nævnte nedsættelse af byggelånenes maksimumsbeløb.

Ved 2. behandling udtalte Chr. Rasmussen (S) som udvalgets ordfører herom:

„Der har i udvalget hersket ikke så lidt tvivl om, hvorvidt det var nødvendigt med en forhøjelse af byggelånssatserne på 2 000 kr. som foreslået af landbrugsministeren, netop fordi det har vist sig, at man i ganske enkelte egne af landet i de seneste år har været i stand til at få opført bygninger for nogenlunde det beløb, der har været stillet til rådighed til udlån; i andre tilfælde har det derimod — for at nævne et yderpunkt — kostet ca. 19 000 kr. mere end byggelånet at få de tilstrækkelige bygninger opført.

Da landbrugsministeren imidlertid i udvalget har stillet i udsigt, at han i den nærmeste fremtid vil fremsætte et lovforslag om ændringer i selve statshusmandsloven, ændringer, som formentlig også får indflydelse på de kommende års udlånslove, er man i udvalget blevet enig om at foreslå en forhøjelse på 1 000 kr. for alle satser i stedet for en forhøjelse på 2 000 kr. for lån til husmandsbrug og gartnerier. Dette forslag er tiltrådt af landbrugsministeren, og jeg skal på hele udvalgets vegne anbefale at stemme for ændringsforslagene og for lovforslagets endelige vedtagelse."

Oluf Pedersen (DR) henstillede til regeringen, at man ved den bebudede revision af statshusmandsloven tog statsfinansieringen op til overvejelse, idet han anså det for en samfundsulykke, at man var kommet ind på denne finansieringsform.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt.
Partiernes ordførere
Chr. Rasmussen (S), Niels Eriksen (V), V. Fibiger (KF), Aage Fogh (RV), Villy Fuglsang (DKP) og Oluf Pedersen (DR)