Ved loven forlænges de midlertidige ændringer i lov om afgift af motorkøretøjer m. v. og lov om afgift af benzin, der indeholdes i lov nr. 69 af 24. marts 1956 (årbog 1955-56, side 326), dog således at de i nævnte lovs § 3 indeholdte bestemmelser om tilståelse af afgiftsfrihed for benzin anvendt til traktorer m. v. af tekniske grunde overføres til den her omhandlede lovs § 2 i ajourført stand. De pågældende bestemmelser havde gyldighed til udgangen af marts 1957, men er herefter permanente.

I forslaget til nærværende lov var fra det den 14. november genfremsatte forslag til lov om afgift af benzin optaget bestemmelser om fastsættelse af det afgiftspligtige vareområde og om fremgangsmåden ved afgørelsen af, om en vare er afgiftspligtig som benzin. Afgørelsen skulle herefter henlægges til et af finansministeren nedsat nævn, bestående af 3 medlemmer, hvoraf én skulle være dommer og én teknisk kyndig. Ved behandling af sager, der efter nævnets skøn krævede teknisk sagkundskab, skulle der tilforordnes nævnet to branchekyndige.

Disse bestemmelse udgik under behandlingen i folketinget.

Ved 1. behandling anbefaledes lovforslaget af ordførerne for socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det kommunistiske parti. From (V) og Skytte (RV) var dog betænkelige ved det foreslåede nævn til afgørelse af, om en vare var afgiftspligtig som benzin. Tholstrup (DR) fandt det urimeligt, at benzinafgiften skal betales, når benzinen ankommer med tankskibet, hvilket medfører, at afgift også kommer til at påhvile det svind, der finder sted, inden benzinen køres ud til forbrugerne. Han fandt det også urimeligt, at man kræver afgift af benzin, der går til grunde ved ildebrand, idet denne risiko må dækkes ved forsikring, hvilket på grund af genforsikring medfører en valutaudgift.

Lovforslaget henvistes til udvalget angående de den 14. november genfremsatte forslag til motorafgiftslove, hvilket udvalg indstillede det til vedtagelse med en af finansministeren foreslået ændring om, at bestemmelserne om et særligt benzinnævn udgik. Ændringsforslaget vedtoges, og lovforslaget henvistes efter 2. behandling på ny til udvalget. Ved 3. behandling vedtoges det med 145 stemmer mod 6 (DR).