Forslaget må ses som et fra konservativ side fremført indlæg i den skoledebat, der har været ført i folketinget i forbindelse med behandlingen af en række i de senere samlinger fremsatte skolelovsforslag. Om de stedfundne forhandlinger må i det væsentligste henvises til det side 494 i forbindelse med forslag til lov om ændringer af lov om folkeskolen anførte, hvor en mere samlet fremstilling af skoleproblemerne med henvisning til det samtidigt behandlede forslag til lov om gymnasieskoler og de i tidligere samlinger fremsatte lovforslag er givet.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget beslutter at opfordre undervisningsministeren til at fremsætte sådanne forslag til ændringer i de gældende skolelove og foretage sådanne ændringer i gældende anordninger m. v., som er nødvendige for, at enhver del af den danske folkeskole kan løse sin karakteropdragende og kundskabsmed- delende opgave efter nedenstående retningslinjer, idet det understreger, at det er folkeskolens pligt at meddele solide kundskaber i dansk, regning og skrivning, og at undervisningen i kristendomskundskab ikke må indskrænkes.

I. Købstadskolen:

1) Folkeskolen i købstæderne består af 5 grundskoleklasser og en 3-årig hovedskole.

2) Det i grundskolen tilegnede pensum i dansk, regning og skrivning fastholdes og uddybes yderligere i hovedskolen.

3) Der gives i hovedskolen undervisning i begyndelsesgrundene i mindst ét fremmed sprog.

4) Der skabes gennem undervisningen i hovedskolens to første klasser mulighed for, at overgang fra disse klasser til den sideløbende mellemskoles tilsvarende klasser kan finde sted for elever, der i mellemtiden har vist sig egnede. I III. hovedskoleklasse (8. klasse) skal der kunne gives ekstraundervisning i visse fag, for at elever, som er egnede, kan overgå fra III. hovedskoleklasse til III. mellemskoleklasse.

5) Ved de skoler, som har indrettet præliminærkursus, kan overgang fra II. hovedskoleklasse til 3-årigt præliminærkursus finde sted.

6) Inden for hovedskolen gennemføres, når de praktiske forudsætninger er til stede, følgende forbedringer:

a) Det 8. skoleår gøres obligatorisk. De stedlige skolemyndigheder kan give dispensation fra reglen om 8 års undervisningspligt.

b) Klassekvotienten og lærernes timetal må i hovedskolen ansættes således, at denne sikres en med andre skoleformer fuldt ud ligeberettiget stilling i undervisningen.

c) Undervisningen tilrettelægges således, at den — uden at være erhvervspræget — tager sigte på at gøre de unge til aktive medlemmer af samfundet.

7) Hovedskolen afsluttes med en afgangsprøve. Der gives eleverne et afgangsbevis.

II. Landsbyskolen:

1) Folkeskolen i landdistrikterne udbygges efter folkeskoleloven af 18. maj 1937 med henblik på det 8. skoleår.

2) Flere kommuner kan i fællesskab oprette en 8. klasse. 3) De anerkendte præliminærkursus videreføres efter kgl. anordning af 19. januar 1956, og bestemmelserne derom fastsættes ved lov.

4) Der nedsættes af undervisningsministeriet et udvalg til at varetage oprettelsen af nye præliminærkursus.

III. Mellem- og realskolen:

Sideløbende med hovedskolen kan der oprettes en 4-årig mellemskole med optagelsesprøve fra 5. grundskoleklasse. Mellemskolen afsluttes med en prøve (mellemskoleeksamen).

I tilknytning til mellemskolen kan der oprettes en 1-årig realklasse afsluttende med realeksamen.

IV. Gymnasieskolen:

Gymnasieskolen består af en 4-årig mellemskole, som fortsætter i en 1-årig realklasse eller en 3-årig gymnasieafdeling.

Enhver, som har bestået studentereksamen, har ret til at lade sig indskrive ved et af landets to universiteter eller ved en af de højere læreanstalter.

V. Den private skole:

Den private skoles fortsatte beståen sikres."

Som ordfører for forslagsstillerne udtalte Hvidberg (KF) blandt andet, at den diskussion om skolens forhold, som havde været løbende i de sidste to år, syntes at vise, at tiden ikke var moden til en egentlig ændring af den danske skoles struktur. De forbedringer, som var påkrævede, kunne gennemføres ved ændringer inden for den nuværende strukturs rammer.

Under hensyn til børnenes forskellige evner og anlæg burde skolestrukturen hvile på den delte skoles princip, hvor børneantallet ikke var for lille dertil, og dette ville også give børn fra ubemidlede hjem de bedste muligheder for at læse videre og tage eksamen.

Forslaget gik ud på en deling efter det 5. skoleår, idet en deling på et senere tidspunkt ville være uheldig, bl. a. fordi eleverne da ville være kommet ind i pubertetsperioden.

For landsbyskolen måtte den enkelte skoletype med en differentiering af undervisningen efter årgange stadig være den naturlige form, hvorimod en udelt skole med differentieret undervisning i fag inden for samme klasse for byskolens vedkommende ville skabe forvirring og splittelse, sætte skel mellem børnene og vanskeliggøre lærernes arbejde.

De elementære kundskaber i dansk, regning og skrivning, som var tilegnet i grundskolen, burde yderligere indøves i 1. og 2. hovedskoleklasse. I disse klasser burde der ikke anvendes læsebøger og regnebøger med stadig stigende sværhedsgrad, idet børnene ville miste initiativ og lyst, hvis de stilledes over for opgaver, de ikke magtede. Ordføreren fandt, at der i den hidtidige FM-skole var taget for mange emner op, så der var blevet for lidt tid til disse elementære fag.

Under hensyn til at nogle børn udvikledes forholdsvis sent, måtte der som anført i forslaget (I, 4)) gives muligheder for overgang fra hovedskolens klasser til mellemskolen. Sådanne overgangsmuligheder var ved kgl. anordning indført for Storkøbenhavn og større skolevæsener uden for København; men de burde nu lovfæstes.

I forslaget om en 3-årig hovedskole lå indførelsen af et 8. skoleår, men der var mulighed for at dispensere fra reglen og foretage udmeldelse efter 7 års skolegang under hensyn til børnenes uegnethed.

Ordføreren fremhævede betydningen af bestemmelsen om afgangsprøve i de elementære fag med afgangsbevis efter de 3 års undervisning i hovedskolen.

Bevarelsen af den 4-årige mellemskole med dens afsluttende mellemskoleeksamen måtte tillægges den største vægt, ikke mindst af hensyn til dens sociale betydning. Den havde i et halvt århundrede hævdet sig som en vellykket skoleform; men en række forhold inden for eksamensmellemskolen og realskolen trængte til ændring. Det i januar 1952 nedsatte udvalg, som skulle fremkomme med indstilling om en ajourføring og fornyelse af undervisning, pensa og eksamen m. m., burde derfor gøre sig færdigt.

Der burde sættes ind på at skaffe det fornødne antal gymnasiepladser, og universiteterne måtte sikres mod indførelse af adgangsbegrænsning, ligesom det var ønskeligt at få adgangsbegrænsningen ved de højere læreanstalter ophævet.

1. behandling af forslaget foretoges i folketinget sammen med de af undervisningsministeren fremsatte lovforslag om ændringer i folkeskoleloven og om gymnasieskoler, som er nævnt i de indledende bemærkninger.

Undervisningsministeren fandt, at en del af de i forslaget opstillede punkter allerede var imødekommet ved udformningen af ministerens lovforslag. Dette gjaldt således pligten til at meddele solide kundskaber i dansk, regning og skrivning, idet disse fag indtog en overordentlig central plads i lovforslaget. Der var intet problem med hensyn til undervisningen i kristendomskundskab, som tænktes administreret efter samme linjer som hidtil. Ministeren fandt, at der i de i forslaget angivne muligheder for overgang fra hovedskolen til mellemskolen lå en betydelig indrømmelse til den 7-årige enhedsskole, idet disse overflytningsmuligheder måtte forudsætte, at der i 6. og 7. skoleår arbejdedes med omtrent samme pensum på de to linjer.

Muligheden for at lade elever fra 7. klasse overgå til et 3-årigt præliminærkursus var givet ved kgl. anordning af 19. januar 1956, og tanken var videreført ved lovforslaget i form af en reel realskole, hvilket måtte være at foretrække fremfor opretholdelse af kursusordninger.

Undervisningens sigte på at gøre de unge til aktive samfundsmedlemmer var et af hovedpunkterne i ministerens lovforslag, hvori det var forsøgt at sammenkoble folkeskolens afgangsklasser med de efterfølgende erhvervsskoler.

Hvad angik landsbyskolen fandt ministeren det ikke tilstrækkeligt effektivt at foreskrive udbygning efter folkeskoleloven af 1937. Lovforslaget gik videre, idet det gennem en række praktiske foranstaltninger søgte yderligere at fremme det 8. skoleår.

Ministeren var på visse punkter uenig med forslagsstillerne og fandt, at flere af forslagets afgørende bestemmelser var for uklart formulerede og tiltrængte en nærmere redegørelse.

Den foreslåede ordning med hensyn til det 8. skoleår betegnede ministeren som både „perforeret" og „klausuleret". Perforeret af de stedlige myndigheders adgang til at dispensere, hvis en elev skønnedes uegnet til videre skolegang, og klausuleret, for så vidt som hele ordningen var gjort afhængig af den 4-årige mellemskoles opretholdelse. Denne klausul var et nej til såvel det af ministeren tidligere fremsatte „midterlinjeforslag" som til det i denne samling fremsatte lovforslag og stred endvidere imod de tidligere af venstre og det radikale venstre fremsatte forslag. Det var tvivlsomt, om et forslag med så uklare undtagelsesbestemmelser ville medvirke til den praktiske gennemførelse af et obligatorisk 8. skoleår.

Tanken om, at et ministerielt udvalg skulle varetage oprettelsen af nye præliminærkursus, havde ikke ministerens sympati, fordi der herved gjordes for stærkt indgreb i kommunernes selvbestemmelsesret.

Ministeren påpegede endelig, at en gennemførelse af flere af forslagets bestemmelser ville få meget store økonomiske konsekvenser, og anbefalede i øvrigt, at forslaget klargjordes nærmere i det udvalg, som formentlig skulle nedsættes til behandling af de øvrige skoleforslag.

Horn (S) var meget skeptisk over for forslaget og fandt i øvrigt, at de deri indeholdte synspunkter kunne drøftes i det udvalg, som skulle beskæftige sig med de øvrige skoleforslag.

Heller ikke Marius Buhl (V) kunne gå ind for det foreliggende forslag, bl. a. fordi han ikke fandt det muligt at afhjælpe manglerne i folkeskolen uden at røre ved eksamensskolen, der — skønt den i sig selv fungerede tilfredsstillende — greb ind i den almindelige folkeskole på en sådan måde, at den svækkede dennes arbejdsmuligheder.

Også Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV) påpegede den nære sammenhæng mellem de 2 skoleformer og fandt det uforsvarligt at opretholde den nuværende skarpe deling i 11-12 års alderen.

Alvilda Larsen (DK) kunne ikke gå ind for en bevarelse af den nuværende skolestruktur, hvorimod Alfred Jørgensen (DR) gav udtryk for et syn på skoleproblemerne, der lå på linje med det foreliggende forslag.

Det udvalg, hvortil forslaget sammen med skolelovforslagene henvistes, afgav ikke betænkning. I den af udvalget afgivne beretning fremsætter det konservative folkepartis medlemmer deres kritik af de af ministeren fremsatte lovforslag og henviser i øvrigt til nærværende — i beretningen optrykte — forslag.