En faglig uddannelse af vordende bibliotekarer ved folkebibliotekerne har iflg. bemærkningerne til lovforslaget været organiseret siden 1918, først som 3 mdr.s kursus, der afholdtes hvert andet år, men efterhånden udvidet til en 1-årig biblioteksskole, der afholdtes hvert år. En betingelse for optagelsen har bl. a. været en 3-årig elevtid ved et større folkebibliotek. Denne uddannelsesordning har hidtil haft hjemmel i lov nr. 264 af 27. maj 1950 om folkebiblioteker § 8, hvorefter biblioteksdirektøren under biblioteksrådets medvirken skulle organisere den faglige bibliotekaruddannelse.

Med folkebibliotekernes meget stærke vækst siden den første bibliotekslovs vedtagelse i 1920 er kravet om en virkelig faglig uddannelse blevet stærkere og stærkere, og der har i de senere år været almindelig enighed om, at den hidtidige uddannelse måtte betegnes som utilfredsstillende. Hertil kommer, at der fra de videnskabelige og faglige bibliotekers side har været stærke ønsker fremme om at få tilrettelagt en systematisk biblioteksfaglig uddannelse af bibliotekarer samt biblioteksassistenter ved disse biblioteker.

Efter en sådan udvidelse af biblioteksskolens område falder bestemmelser om skolens virksomhed ikke længere naturlig ind under rammerne af lov om folkebiblioteker, men man har fundet det mest hensigtsmæssigt at gennemføre en særlig lov om Danmarks Biblioteksskole, hvorved der er lagt vægt på det for skolen og hele uddannelsen gavnlige i, at biblioteksskolen bliver en selvstændig institution med en ledelse, der er direkte ansvarlig overfor undervisningsministeriet, på samme måde som tilfældet er for de øvrige højere læreanstalters vedkommende.

§ 1 har følgende ordlyd:

„Danmarks Biblioteksskole er statens læreanstalt for bibliotekarer ved folkebiblioteker og for bibliotekarer og biblioteksassistenter ved videnskabelige og faglige biblioteker.

Skolen meddeler de studerende den fornødne biblioteksfaglige uddannelse og skal desuden virke for fremme af teoretiske studier indenfor biblioteksvæsenets forskellige områder.

For sognebibliotekarer afholdes ved biblioteksskolens foranstaltning særlige korte kursus. Disse bibliotekarer kan også deltage i det første halvårskursus for elever."

For bibliotekarer og biblioteksassistenter ved videnskabelige og faglige biblioteker har der hidtil ikke været tilrettelagt nogen almindelig biblioteksfaglig uddannelse, men de pågældende har været henvist til at skaffe sig den fornødne viden på dette område ved selvstudier og ved ældre kollegers velvillige bistand. Efterhånden som biblioteksvæsenet er vokset, og de ældre bibliotekarers tid er blevet stadig stærkere beslaglagt, ligesom de nyansatte hurtigst muligt har måttet specialisere sig indenfor det felt, hvor de efter deres kvalifikationer er bedst egnede, er det blevet umuligt at bibringe de nyansatte bibliotekarer og assistenter den nødvendige almenteoretiske uddannelse samtidig med den praktiske oplæring i biblioteksarbejdet. Det er derfor fundet ønskeligt at henlægge undervisningen af disse, som hidtil har fundet sted i form af frivillige kursus, til Danmarks Biblioteksskole.

Biblioteksskolen vil på denne måde blive delt i to sektioner, en for folkebibliotekarer og en for personalet ved de videnskabelige og faglige biblioteker. Hver af disse to grupper af elever må have en undervisning, der svarer til deres specielle behov, men dette udelukker ikke, at der i en række fag vil kunne etableres fællesundervisning for alle elever, ligesom der i det hele taget må tilstræbes et samarbejde mellem de to elevgrupper.

Stk. 3 indsattes ved lovforslagets 2. behandling som et resultat af udvalgsarbejdet ud fra den betragtning, at det må anses for hensigtsmæssigt, at også de kursus, som i de senere år ved bibliotekstilsynets foranstaltning har været afholdt for sognebibliotekarer, lægges ind under Danmarks Biblioteksskole, samt at sognebibliotekarerne får adgang til at deltage i det første halvårskursus for elever.

Herudover skal biblioteksskolen virke for fremme af teoretiske studier indenfor biblioteksvæsenets forskellige områder, f. eks. gennem afholdelse af frie forelæsningsrækker, tilgængelige for alle, der er beskæftiget i biblioteksvæsenet.

I §§ 2-4 gives der i konsekvens af biblioteksskolens oprettelse som en institution omfattende 2 selvstændige områder indenfor biblioteksvæsenet regler om, at skolens øverste ledelse varetages af et skoleråd bestående af 3 personer (biblioteksdirektøren, rigsbibliotekaren og en repræsentant for undervisningsministeriet), mens den daglige ledelse er hos en biblioteksuddannet rektor. Mens rektorstillingen tænkes oprettet som tjenestemandsstilling, skal skolens øvrige lærerkræfter være dels honorarlønnede lektorer, dels timelærere.

Ifølge § 5 udfærdiger undervisningsministeriet efter indstilling af skolerådet undervisningsplan og reglement for skolen og fastsætter efter forhandling med det i lov om folkebiblioteker omhandlede biblioteksråd betingelserne for optagelse på skolen af elever, der ønsker at uddanne sig til folkebibliotekarer.

Forsåvidt angår folkebibliotekaruddannelsen, er det hensigten, at den samlede elevtid som hidtil skal være 4 år efter studentereksamen, lærereksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. Men mens eleverne under den hidtidige ordning er begyndt med 3 års praktisk uddannelse ved et større folkebibliotek, hvorefter de er optaget på biblioteksskolen til 1 års afsluttende teoretisk uddannelse, skal uddannelsen i fremtiden tilrettelægges således, at eleven begynder med 1/2 års praktisk uddannelse på et bibliotek og derefter deltager i 1/2 års kursus på biblioteksskolen. Det vil herigennem kunne konstateres, om eleven dels egner sig for det praktiske arbejde, dels har de fornødne evner til det teoretiske studium. Under det halve år på biblioteksskolen skal undervisningen for en væsentlig del tage sigte på at forberede eleverne til selvarbejde i den påfølgende egentlige elevtid, og der kan eventuelt medgives dem opgaver til selvstændig løsning i løbet af denne, således at bibliotekarerne ved de uddannelsesberettigede biblioteker ikke som hidtil skal være forpligtede til at give eleverne en vis teoretisk undervisning sideløbende med den praktiske oplæring. Den praktiske uddannelse skal så finde sted ved et bibliotek i løbet af de 2 følgende år, og endelig skal uddannelsen afsluttes med 1 års undervisning på biblioteksskolen. Man opnår herved en bedre fordeling af det teoretiske og det praktiske stof, og den ønskede udvidelse af skolen gennemføres uden nogen forlængelse af den samlede elevtid. Uegnede elever skal sigtes fra i løbet af det første elevår, således at man undgår optagelsesprøve til skolen efter 3 års elevtid.

Ifølge lovforslagets bemærkninger var det oprindeligt tanken, at den teoretiske uddannelse skulle strække sig over 2 år, nemlig første og sidste år af den fireårige læretid afbrudt af 2 års praktisk uddannelse ved et bibliotek.

Dette gik man imidlertid bort fra under udvalgsbehandlingen, hvorefter ovennævnte ordning fandt udtryk i udvalgsbetænkningen.

Udgiften ved skolens drift bevilges ifølge § 6 på de årlige finanslove.

Om de økonomiske konsekvenser af loven findes en række oplysninger i et bilag til lovforslaget. Det fremgår heraf bl. a., at den årlige udgift til den hidtidige biblioteksskole, alt taget i betragtning, næppe har været under 45 000 kr., mens den årlige udgift til skolen efter lovens nyordning anslås til ca. 125 000 kr. Den årlige merudgift påregnes således at ville udgøre ca. 80 000 kr., hvoraf ca. 34 000 kr. må henføres til de videnskabelige og faglige bibliotekers andel i skolen.

§ 7 fastsætter lovens ikrafttrædelsesdato til den 1. juli 1956 og ophæver den førnævnte bestemmelse i folkebibliotekslovens § 8.

Ikrafttrædelsen var i lovforslaget oprindeligt fastsat til den 1. april 1957, men dette ændredes under udvalgsbehandlingen, dels for at skabe fuld klarhed over uddannelsesvilkårene for de elever, der antages i sommeren 1956, dels af frygt for tilbageholdenhed hos bibliotekerne med hensyn til antagelsen af elever, hvis loven først skulle træde i kraft det følgende år, et forhold, som måtte anses for uheldigt i betragtning af den herskende mangel på bibliotekarer.

Lovforslaget mødtes ved 1. behandling i folketinget af visse betænkeligheder fra venstres, det konservative folkepartis, det radikale venstres og retsforbundets side. Betænkeligheder, som dels var af økonomisk karakter, dels skyldtes frygten for en overbetoning af den teoretiske side af uddannelsen.

I det nedsatte udvalg opnåedes enighed mellem et flertal (udvalget med undtagelse af de konservative medlemmer) og ministeren om de ovenfor omtalte ændringer, mens mindretallet (de konservative medlemmer) fandt, at en eventuel omlægning af bibliotekarernes uddannelse burde ske indenfor folkebibliotekslovens rammer, og ikke på nuværende tidspunkt ønskede at medvirke til oprettelse af en ny læreanstalt som foreslået i lovforslaget og med de deraf følgende udgifter.

Efter vedtagelsen af de nævnte ændringsforslag fandt såvel venstre som det radikale venstre, at lovforslaget havde fået en sådan form, at de kunne stemme for det, mens de konservative udfra de ovenfor anførte grunde ikke kunne medvirke til dets gennemførelse.

Lovforslaget vedtoges herefter ved 3. behandling med 120 stemmer mod 29 (KF og DR); 1 grønlandsk medlem tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.