Ved lov nr. 294 af 29. september 1954 om præmiering af opsparing (årbog 1953-54, side 110) åbnedes der for personer, hvis indtægt ikke overstiger et nærmere angivet beløb, adgang til inden 1. januar 1956 — i nogle tilfælde 1. marts 1956 — at opnå opsparingspræmie ved at gøre indskud på præmieindskudskonti i danske sparekasser eller banker eller i overformynderiet.

Ved nærværende lov forlænges præmieopsparingsordningen for 2 år.

Samtidig har man ophævet den bindingsperiode på 3 år, som hidtil har været gældende. Det er dog fortsat en betingelse for præmiering, at det opsparede beløb indestår i 3 år efter indskudsårets udløb. Som en konsekvens af bindingens bortfald er bestemmelsen i nævnte lovs § 3, stk. 2, hvorefter præmieindskudskontiene skulle være unddraget kreditorforfølgning, ophævet.

Under sagens behandling i folketinget føjedes hertil den ændring, at præmieindskudskonti også skal kunne oprettes i andelskasser, der er medlemmer af Foreningen Danske Andelskasser, og som deltager i en gensidig garanti for præmieindskudskonti i andelskasser under foreningen og underkaster sig de kontrolforanstaltninger med hensyn til disse konti, som fastsættes af finansministeren.

Yderligere indføjedes en bestemmelse om, at man ved beregningen af præmien (15 pct. af de indskudte beløb) skal afrunde indskudsbeløbet til det nærmeste med 10 delelige antal kroner, således at hvad der er under 5 kr., lades ude af betragtning, mens beløb på 5 kr. og derover rundes opad.

De foretagne ændringer får også virkning for præmieindskud, som er foretaget efter den hidtil gældende lov.

Ved fremsættelsen af forslaget til den heromhandlede lov anførte finansministeren bl. a.:

„Der har været en sådan interesse for opsparingsloven, at en forlængelse må falde naturligt.

Lovforslaget indeholder den nye bestemmelse, at indskyderne efter indskudsårenes udløb frit kan hæve indskuddene på præmiekontiene.

De erfaringer, man fra administrationen og pengeinstitutterne har indhøstet siden lovens vedtagelse, viser, at opsparingslysten vil blive yderligere stimuleret, såfremt man ophæver den binding af de præmieberettigede indskud på tre år, som er pligtmæssig efter den gældende lov. Det er dog fortsat en betingelse for præmiering, at de opsparede beløb indestår i vedkommende pengeinstitut i tre år efter indskudsårets udløb.

I forbindelse med denne ændring foreslås det, at den gældende bestemmelse om, at præmieindskudskonti er unddraget fra kreditorforfølgning, ophæves. Når indskyderen frit kan hæve pengene, må hans kreditorer også have adgang til at søge sig fyldestgjort i de opsparede beløb, uden at de som nu skal være tvunget til at erklære indskyderen konkurs."

Ved 1. behandling støttede ordførerne for de fire største partier lovforslaget, selvom flere af dem ikke på alle punkter fandt det tilfredsstillende, mens kommunisternes og retsforbundets ordførere var mere kritisk indstillet overfor lovforslaget.

Poul Møller (KF) fandt det tvivlsomt, om de gældende begrænsninger med hensyn til, hvor meget der måtte indskydes på præmieindskudskonto, og hvor stor en skattepligtig indtægt den pågældende måtte have, var hensigtsmæssige, ligesom han berørte flere andre spørgsmål, der burde overvejes nærmere i et udvalg.

Alfred Jensen (DK) fandt det lidet rimeligt og lidet hensigtsmæssigt, at en gruppe medborgere, som er relativt godt stillet, får en opsparingspræmie, der må betales af andre medborgere, som kan være stillet langt ugunstigere. Det var langt bedre at fremme opsparingen ved at gøre pengene værdifaste og at ændre den sociale lovgivning. På den måde kunne man hjælpe langt flere.

Oluf Pedersen (DR) gik stærkt imod lovforslaget, som ville koste staten mange penge og efter hans opfattelse ikke føre til den tilsigtede forøgelse af opsparingen. Han foreslog efter forhandlingens afslutning at nægte lovforslaget overgang til anden behandling. Ved afstemningen herom vedtoges det med 100 stemmer mod 12 (DK og DR) at lade sagen overgå til anden behandling.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, blev ikke færdig med sit arbejde tidligt nok til, at lovforslaget kunne gennemføres inden nytår. Udvalget fandt det derfor påkrævet i en foreløbig beretning at oplyse, at præmieopsparingsordningen kunne ventes opretholdt, da pengeinstitutterne ellers kunne være i tvivl om, hvordan de skulle forholde sig med hensyn til modtagelsen af indskud på præmieindskudskonto. I den foreløbige beretning hedder det:

„Udvalget agter at afslutte behandlingen af lovforslaget i begyndelsen af det nye år, efter at nærmere oplysninger om opsparingen i 1955 er modtaget fra pengeinstitutterne.

I udvalget er der iøvrigt enighed om at gennemføre ophævelse af bindingen for de i henhold til den gældende lov om præmiering af opsparing indbetalte beløb, mod at sparerne giver afkald på præmien, hvor beløbene ønskes udbetalt inden fristens udløb."

I den senere af udvalget afgivne betænkning indstilledes lovforslaget til vedtagelse med et par af finansministeren tiltrådte ændringer (angående andelskassernes inddragning i ordningen og angående præmiebeløbenes beregning). Disse ændringer er omtalt foran.

I betænkningen anføres:

„Udvalget er enigt i, at andelskasserne bør sidestilles med sparekasserne, hvad modtagelse af præmieindskud angår, på betingelse af, at de yder den nødvendige gensidige garanti, og det stiller derom nedennævnte ændringsforslag, der er tiltrådt af finansministeren. Spørgsmålet om, hvorvidt enker eller enkemænd, der hensidder i uskiftet bo, skal have lov til at overtage den afdøde ægtefælles præmieopsparing, har været drøftet, men er bortfaldet, efter at det fra finansministerens side er oplyst, at der efter forslagets udformning ikke vil være noget til hinder herfor.

Ligeledes har man drøftet muligheden for at inddrage opsparing af boligindskud under præmieordningen, men man har opgivet det, bl. a. fordi det er oplyst, at boligandele kan belånes i pengeinstitutterne."

I en særudtalelse gør venstres og det konservative folkepartis repræsentanter gældende, at de „ville have foretrukket, at det fremsatte lovforslag var blevet udvidet, således at også andre opsparingsformer end kontant indbetaling var blevet præmieret. Mindretallet har under udvalgsbehandlingen fremlagt forslag med henblik herpå, men det har ikke været muligt at opnå flertal i udvalget for en videregående opsparingspræmiering. Mindretallet vil derfor vende tilbage til dette spørgsmål."

De radikale udvalgsmedlemmer anfører, at de i udvalget har „fremført tanken om eventuelt at nå frem til en form for præmiering af opsparing, der i særlig grad fremmer erhvervelsen af egne hjem, men har måttet erkende, at tankens realisering nødvendiggør dyberegående overvejelser, end behandlingen af det foreliggende forslag har givet mulighed for.

Det af det foran nævnte mindretal omtalte, i udvalget skitserede, forslag, hvorefter der skulle kunne gives skattelettelse for mindre renteindtægter uanset størrelsen af de pågældende skatteyderes indtægt, har nærværende mindretal ikke kunnet tiltræde, men har henvist til, at man under behandlingen af skatteforslagene ønsker gennemført skattelettelser for formueejere med små indkomster."

Ved 2. behandling vedtoges de foreslåede ændringer uden afstemning.

Mellem 2. og 3. behandling afgav udvalget en tillægsbetænkning, der var ledsaget af bilag til belysning af ordningens hidtidige virkninger.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 110 stemmer (S, V, KF, RV og DK) mod 6 (DR), idet 1 grønlandsk medlem hverken stemte for eller imod.