Ved en række midlertidige love for Færøerne, senest midlertidig lov nr. 365 af 22. december 1954 (årbog 1954-55, side 369), blev der for hvert af årene 1932-41 og påny for årene 1952-55 tilvejebragt hjemmel for, at de færøske fiskere for lån, som ydedes til udrustning og drift af fiskerfartøjer, kunne give pant i årets fangst.

Denne ordning opretholdes ved nærværende lov for årene 1956-59.

Under første behandling i folketinget af forslaget til loven for året 1955 blev der fremsat ønske om, at en eventuel senere lov fik en længere gyldighedsperiode end de foregående love. Efter at Færøernes landsstyre var gjort bekendt hermed, vedtog lagtinget et forslag til midlertidig lov for Færøerne om pantsætning af fangst, som skulle gælde indtil videre, men optages til revision i samlingen 1959-60. Fra landsstyret fremkom derefter en henstilling om, at forslaget måtte blive forelagt folketinget, hvilket anbefaledes af statsministeriet.

Justitsministeren kunne ligeledes tiltræde lovforslaget, dog med den ændring, at loven kun skulle gælde for årene 1956-59.

I de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved fremsættelsen, anføres herom:

„Formålet med den omhandlede lovgivning har været at lette vilkårene for tilvejebringelse af kredit til det færøske fiskeris udrustning. Da vanskelighederne ved at opnå fornøden kredit fortsat består, og da forholdene må påregnes at ville være uændrede de første år, har justitsministeriet anset det for rimeligt, at den gældende ordning forlænges. Da man på den anden side må nære nogen betænkelighed ved at give ordningen en permanent karakter, har man i forslaget optaget en tidsbegrænsning, således at loven kun skal gælde for årene 1956-59.

Iøvrigt svarer forslaget til de foregående love."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og gennemførtes uændret og enstemmigt uden udvalgsbehandling.