Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til beløb 4 780 mill. kr. og udgifter til beløb 4 333 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 447 mill. kr. Disse beløb ændredes under sagens behandling i folketinget til henholdsvis 4 752 mill. kr., 4 372 mill. kr. og 380 mill. kr., hvorved det anslåede overskud formindskedes med 67 mill. kr.
Ved fremsættelsen af finanslovforslaget gjorde finansministeren indledningsvis nogle bemærkninger om arbejdet med en reform af statens budget og regnskab. „I de to foregående finansår er", udtalte ministeren, „gennemført ret betydelige ændringer af budgetopstillingen. Denne del af arbejdet blev i det væsentlige afsluttet i 1954, og i det fremsatte lovforslag har man fulgt den samme opstilling som i finansloven for indeværende år. Der arbejdes derefter i øjeblikket på en forenkling og standardisering af de enkelte konti i finansloven og af anmærkningerne til forslaget. Det er mit håb, at reformer på disse områder både vil kunne gøre det lettere for tinget at behandle dette omfattende stof og vil kunne styrke kontrollen med statens udgifter. Det er imidlertid efter sagens natur en ret omfattende opgave, der her er taget op, og det har derfor ikke været muligt at gennemføre de påtænkte ændringer allerede i år.
Som led i bestræbelserne på at give tinget en mere fyldig orientering om statsfinanserne er derimod i år som bilag til finanslovforslaget forsøgsvis fremlagt en oversigt over den finansielle stilling i 1954-55. Statsregnskabet er som bekendt selv efter de foretagne forenklinger vanskeligt tilgængeligt, og det er derfor af stor betydning, at tinget og offentligheden gennem en sådan oversigt får bedre muligheder for at bedømme den finansielle stilling. Den fremlagte redegørelse viderefører og supplerer den i foråret udsendte oversigt over statsfinanserne i efterkrigsårene, og der foreligger hermed et omfattende talmateriale til belysning af statens indtægter og udgifter, udlån, gæld m. v. for hele perioden siden 1945."
Efter at have omtalt statsregnskabet for 1954-55 og stillet det i forhold til de i tidligere finansår opnåede resultater gik finansministeren derpå over til at omtale den statsfinansielle stilling i det løbende finansår 1955-56, hvorom han bl. a. anførte:
„Medens de samlede driftsindtægter i forrige finansår androg 4 237 mill. kr., anslås de nu for indeværende finansår til henimod 4 680 mill. kr., altså en stigning på små 450 mill. kr. eller godt 10 pct. Der er altså tale om en forventet stigning i indtægterne på 450 mill. kr. og en stigning i udgifterne på 250 mill. kr.
Udgifterne på drifts- og anlægsbudgettet er derimod kun steget med 250 mill. kr., nemlig fra 3 964 til 4 210 mill. kr.
Overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet er således steget med 200 mill. kr., fra 273 mill. kr. i 1954-55 til ca. 470 mill. kr. i indeværende år. Dette er mindre end påregnet i finansloven og skyldes udelukkende visse udgiftsstigninger. Rent formel er en stigning på 50 mill. kr. som følge af den nedsættelse af tillægsbevillingsreserven, som blev foretaget ved finanslovforslagets tredie behandling. Når udgifterne iøvrigt er blevet større end påregnet, skyldes det ikke, at der er blevet ødslet med pengene, men bl. a. at priser og lønninger er steget, samt at der iøvrigt på finansloven på en række poster var budgetteret i underkanten."
Finanslovforslaget for 1956-57 var, efter hvad finansministeren oplyste, „stort set udarbejdet under forudsætning af, at alle gældende indtægts- og udgiftslove forlænges, og der er derfor kun på enkelte punkter afsat mindre beløb til nye bevillinger. Der er ligesom i fjor tilstræbt en så realistisk budgettering af de samlede indtægter og udgifter som muligt, hvorfor der på forslagets §§ 22 og 27 er hensat henholdsvis 150 og 40 mill. kr. til imødegåelse af forventede tillægsbevillinger. Jeg vil dog allerede nu fremhæve, at udgifterne er opgjort på basis af det pr. 1. oktober i år gældende pris- og lønniveau, og at der således ikke i de nævnte hensættelser er medregnet de merudgifter, der vil blive følgen af eventuelle pris- og lønstigninger.
Udfra disse forudsætninger er driftsindtægterne anslået til ca. 4 800 mill. kr. eller godt 100 mill. kr. mere, end der nu kan påregnes at indgå i indeværende år. Også drifts- og anlægsudgifterne forventes at stige med godt 100 mill. kr., således at et overskud på netto 400— 500 mill. kr. på drifts- og anlægsbudgettet udfra de nævnte forudsætninger skulle kunne fastholdes, altså nogenlunde samme overskud, som vi forventer for indeværende finansår."
Allerede før nytår måtte man imidlertid regne med, at tjenestemændene fra 1. april 1956 skulle have mindst 2 nye dyrtidsportioner. Ville man opretholde det budgetterede overskud på drifts- og anlægsbudgettet, måtte der derfor gennemføres besparelser på andre områder eller skaffes staten øgede indtægter.
Den endelige stillingtagen til, hvor stort et overskud der burde stiles mod, måtte dog afhænge af en bedømmelse af den samlede økonomiske situation. Herom udtalte ministeren i nogle slutningsbemærkninger :
„De to mest iøjnefaldende træk i den økonomiske udvikling er på den ene side den seneste tids ret betydelige prisstigninger, der er kommet til os udefra, og på den anden side den glædelige fremgang i valutastillingen. Denne fremgang kan måske bedst illustreres derved, at vi i tiden fra 1. juli i år til i dag har haft et overskud på vare- og tjenestebalancen overfor udlandet på ca. 200 mill. kr., medens vi i fjor i samme periode havde et underskud på ca. 200 mill. kr. Der er således i løbet af det sidste år sket en ganske mærkbar vending i betalingsbalancen; at dette års bedre høst og de meget gode vilkår for skibsfarten har haft en del af æren herfor, er klart, men hele udviklingen i vor udenrigshandel viser med al ønskelig tydelighed, at de indgreb, der blev foretaget i forrige folketingssamling for at bremse den indenlandske efterspørgsel, har virket. Der er sket en nedgang i importen af en række forbrugsvarer såvel som af råvarer til byggeri og anlægsvirksomhed.
Den begyndende sanering er dog på ingen måde så stabil, at der skulle være nogen mulighed for at lempe den stramme finans- og pengepolitik. Lad mig for det første pege på, at vor valutareserve omkring 600 mill. kr. fortsat er af for ringe størrelse i forhold til det betydelige omfang, vor udenrigsomsætning har, ikke mindst i betragtning af at vi har en betydelig kortfristet valutagæld, som efter alt at dømme skal indfries i løbet af 5-6 år.
Som et andet væsentligt moment ved bedømmelsen af den fremtidige udvikling vil jeg gerne understrege, at medens vor eksport de sidste år har nydt godt af den stærke konjunkturopgang i udlandet, må vi nu indstille os på, at man i de andre lande er ved at slå bremserne i for at forhindre den begyndende prisopgang.
Vi har allerede set, hvordan brændselspriserne er sprunget i vejret, og selvom der lige i øjeblikket som følge af de høje levnedsmiddelpriser er sket en bedring af vort bytteforhold overfor udlandet, kan vi ikke være sikre på, at denne er af varig karakter. Navnlig vil disse prisstigninger imidlertid få virkning på vort indenlandske omkostningsniveau. Det er det tredie forhold, som jeg gerne vil fremdrage blandt de ting, der må opfordre til forsigtighed i den økonomiske politik. Selvom der i nogen grad kun er tale om eengangsprisstigninger, vil de i den kommende tid sætte sig varige spor i vor relative konkurrenceevne overfor udlandet, ligesom de stigende indtægter vil skabe mulighed for en forbrugsudvidelse.
Endelig må jeg for det fjerde omtale det meget betydelige behov for produktive investeringer i erhvervene, som vi står overfor. Den bedring, der er nået i valutasituationen, er i nogen grad sket på bekostning af den produktive udvikling, og den meget stramme penge- og kreditpolitik såvel som den hårde nedskæring af en række offentlige bygge- og anlægsarbejder vil ikke gøre det lettere at skaffe uddannelsesvilkår og arbejdspladser til de store årgange af unge. På denne baggrund forekommer det mig helt udelukket i dag at overveje en lempelse af finanspolitikken, hvis man efterhånden vil stile efter noget lempeligere kreditvilkår for erhvervene."
Finanslovforslagets 1. behandling formede sig efter sædvane som en almindelig politisk debat, under hvilken ikke blot økonomiske problemer og bevillingsspørgsmål omtaltes, men også adskillige emner af anden karakter. Foruden partiernes finansielle ordførere og næsten alle ministrene havde 30 medlemmer ordet en eller flere gange.
Efter at finanslovforslaget var overgået til 2. behandling, henvistes det til finansudvalget, i hvis enstemmige betænkning det indledningsvis hedder:
„Udvalget har gennemgået finanslovforslagets enkelte paragraffer. Der er stillet en række skriftlige spørgsmål til ministrene; de væsentligste af spørgsmålene og svarene herpå er opført under de respektive paragraffer.
Endvidere er der afholdt en del samråd med ministrene. Disse samrådsspørgsmål er ligeledes nævnt under de respektive paragraffer.
De af ministrene foreslåede ændringer vil blive stillet som ændringsforslag til forslagets 3. behandling."
Ved 2. behandling havde foruden udvalgets ordfører kun 2 medlemmer ordet.
Udvalgets mellem 2. og 3. behandling afgivne tillægsbetænkning indeholdt 368 ændringsforslag, der på få undtagelser nær var stillet af ministrene og tiltrådt af hele udvalget. Angående undtagelserne bemærkes:
Ændringsforslag nr. 312 om en nedsættelse af bevillingen til Lundtoftebanen med 430 000 kr. var stillet af udvalget og tiltrådt af ministeren for offentlige arbejder.
Ændringsforslag nr. 357 og 358 om forhøjelse af bevillingerne til lån til oprettelse og supplering af mindre landbrug og til jordkøbslån og byggelån m. v. i henhold til § 30 i statshusmandsloven med ialt 5 400 000 kr. var stillet af landbrugsministeren og tiltrådt af udvalget med undtagelse af dettes 3 konservative medlemmer.
Ændringsforslag nr. 278, 279, 281 og 291, der drejede sig om militære besparelser, som navnlig skulle opnås ved mindre materielanskaffelser og ved en nedsættelse af det indkaldte mandskabs tjenestetid, var stillet af et mindretal (de radikale medlemmer) og ikke tiltrådt af forsvarsministeren. Besparelserne ansloges til et årligt beløb af omkring 100 mill. kr.
Efter at mindretalsændringsforslagene ved 3. behandling var forkastet og de øvrige ændringsforslag vedtaget, blev finanslovforslaget som helhed vedtaget med 142 stemmer mod 8 (DK), idet 6 medlemmer (DR) afholdt sig fra at stemme.