Lovforslaget må ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om gymnasieskoler (nærmest efterfølgende sag) og behandledes i tinget sammen med de af undervisningsministeren fremsatte skolelovforslag (se side 536 og side 541). Det tilsigter ligesom disse gennem en ny opbygning af skolevæsenet at afhjælpe mangler ved den nuværende skolestruktur, som udviklingen har medført.

Lovforslaget bygger på en 7-årig undervisningspligt med adgang til frivillig undervisning i det 8. skoleår. For at fjerne nogle af ulemperne ved den deling af børnene mellem eksamensmellemskolen og den eksamensfrie skole, som nu finder sted i 11-12 års alderen, foreslås det bl. a. at holde alle eleverne samlede i de første 6 år (udelt skole) af en iøvrigt 7- (evt. 8-) årig hovedskole. Overgang til realafdelingen, som er 4-årig, finder sted efter 6. skoleår til 1. realklasse eller efter 7. skoleår til 2. realklasse. Overgang til det 3-årige gymnasium finder sted fra 3. eller 4. realklasse (svarende til den nuværende ordning).

Herved udskydes delingen af børnene et år, hvilket tilsigter at give et solidere grundlag for den efterfølgende eksamensskole og afsvække presset på denne.

Hovedskolens undervisning tænkes styrket gennem en nedsættelse af klassekvotienten og en udvidet undervisning i 6. og 7. klasse.

Forslaget tilstræber at stille land og by lige i skolemæssig henseende.

Om partiernes stilling til lovforslaget må i alt væsentligt henvises til det i forbindelse med undervisningsministerens forslag anførte. Horn (S) anså ministerens forslag for den bedste løsning af problemerne og måtte derfor tage afstand fra nærværende forslag. Hvidberg (KF) betegnede forslaget som liggende mellem ministerens og Askovudvalgets forslag. Han var bl. a. ængstelig for, at det ville medføre, at realskolen blev en slags underskole til gymnasiet, og at gymnasiet ville komme til at trykke denne skoleafdeling betydeligt.

Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV) fandt, at forslaget ikke var væsensforskelligt fra Askovudvalgets, men måtte foretrække dettes udelte skole fremfor den her foretagne udskydelse af delingen.

Alvilda Larsen (DK) kunne ikke uforbeholdent gå ind for lovforslaget, som indeholdt en del, hun ikke kunne billige, men fandt dog udmærkede ting i det.

Alfred Jørgensen (DR) var betænkelig ved den udskydelse af delingen, som forslaget tilsigtede, og fandt, at det ville være en svækkelse af mellemskolen at beskære den med et år.

Det udvalg, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning.