L 121 Forslag til lov om opfindelser vedrørende krigsmateriel.

Af: Minister for handel, industri og søfart Lis Groes ()
Samling: 1955-56
Status: Bortfaldet
Om baggrunden for lovforslaget fremgår af ministerens fremsættelse bl. a. følgende:

I tilslutning til Danmarks tiltrædelse af Den nordatlantiske Traktat, som blev ratificeret ved kgl. resolution af 14. juni 1949, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 13. september s. å., blev der den 27. januar 1950 afsluttet en overenskomst, bekendtgjort ved udenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. februar s. å., hvorefter den amerikanske og danske regering indgik gensidig forpligtelse om på derom af den anden regering fremsat begæring at forhandle om hensigtsmæssige ordninger af spørgsmål angående benyttelsen af patenter og tekniske oplysninger. Samtidig gav overenskomsten udtryk for det ønskelige i i al almindelighed at fremme produktionen af udstyr og materiel til forsvaret ved at lette og befordre udvekslingen af patentrettigheder og tekniske oplysninger, ligesom overenskomsten anerkendte, at de private ejeres ret til patenter og tekniske oplysninger i henhold til den almindelige lovgivning fuldtud bør respekteres og beskyttes.

Indenfor NATO er der herefter fremsat forslag om afsluttelse af en overenskomst om forholdsregler vedrørende patenter og tekniske oplysninger i det gensidige forsvarsprogram og forelagt et udkast til en sådan overenskomst.

Gennem udenrigsministeriet har handelsministeriet modtaget underretning om, at følgende lande har afsluttet sådanne overenskomster med Amerikas Forenede Stater, nemlig Belgien, England, Grækenland, Holland, Italien og Norge. For de øvrige NATO-landes vedkommende foreligger der oplysninger om, at der er forhandlinger i gang mellem det pågældende land og Amerikas Forenede Stater, medens det for to landes vedkommende er oplyst, at der under hensyn til de for disse gældende særlige forhold ikke påtænkes afsluttet nogen overenskomst.

Det pågældende overenskomstudkast er optrykt som bilag A til lovforslaget i såvel dansk som engelsk tekst, og et uddrag af overenskomstudkastets enkelte bestemmelser er optaget i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til belysning af spørgsmålet om rækkevidden af overenskomstudkastet og af spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger udkastet måtte nødvendiggøre fra dansk side, blev der den 29. januar 1952 efter aftale med forsvarsministeriet og udenrigsministeriet af handelsministeriet nedsat et udvalg bestående af repræsentanter for de interesserede ministerier.

For at kunne tiltræde overenskomstudkastet vil det være nødvendigt at gennemføre visse nye lovregler. En tiltrædelse forudsætter navnlig mulighed for foretagelse af ekspropriation af patentrettigheder samt for meddelelse af hemmelige patenter.

Det af udvalget udarbejdede udkast til lovforslaget har regeringen med enkelte mindre ændringer kunnet tiltræde.

Medens overenskomstudkastet omhandler såvel opfindelser som tekniske informationer, tager lovforslaget alene sigte på opfindelser, idet hemmeligholdelse af de rent tekniske informationer på tilstrækkelig betryggende måde vil kunne sikres gennem instruktioner fra forsvarsministeriet.

Om lovforslagets indhold skal iøvrigt følgende anføres:

"§ 1. Denne lov angår opfindelser, der vedrører krigsmateriel og fremgangsmåder til fremstilling af krigsmateriel.

Det bestemmes ved kgl. anordning, hvad der i denne lov skal forstås ved krigsmateriel."

Udkast til den i 2. stykke forudsatte kongelige anordning findes optrykt som bilag B til lovforslaget. Det fremhæves i bemærkningerne, at forudsætningen for at henregne det i udkastet nævnte materiel m. v. til krigsmateriel i forslagets forstand er, at det udelukkende eller væsentlig er bestemt til krigsbrug.

Som nævnt i de indledende bemærkninger omfatter lovforslaget alene opfindelser og ikke de i overenskomsten omhandlede „tekniske oplysninger".

"§ 2. Opfindelser, der ikke allerede er offentliggjort, må ikke offentliggøres, røbes til andre, udnyttes eller i fremmed stat gøres til genstand for ansøgning om patent, brugsmønster eller anden beskyttelse, medmindre andet følger af bestemmelserne i §§ 4 eller 5.

Ansøgning om patent kan indgives her i landet, men ansøgeren må ikke uden tilladelse fra ministeren for handel, industri og søfart rette henvendelse til andre om bistand hertil."

Ved det foreliggende overenskomstudkast forpligter Danmark sig alene til at sikre hemmeligholdelse forsåvidt angår de fra Amerikas Forenede Stater overførte opfindelser m. v. De herpå sigtende bestemmelser er optaget i lovforslagets § 10, jfr. §§ 8-9, hvorom henvises til bemærkningerne nedenfor. Imidlertid er der skønnet at foreligge en selvstændig dansk interesse i at gennemføre en mere omfattende hemmeligholdelsespligt. Omfanget af denne pligt er angivet i § 2. Det fremhæves herved, at det også vil være stridende mod § 2, 1. stykke, såfremt nogen her i riget offentliggør en udenlandsk, ikke offentliggjort opfindelse, til hvilken den pågældende — berettiget eller uberettiget — har fået kendskab.

En opfindelse må anses for offentliggjort, når den findes således beskrevet i almindelig tilgængeligt trykt skrift eller her i landet er bragt så åbenlyst i anvendelse, at sagkyndige derigennem er i stand til at udøve den, jfr. § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 192 af 1. september 1936 af lov om patenter; da også andre former for mangfoldiggørelse end ved trykt skrift, f. eks. ved duplikering, kan medføre, at en opfindelse vil kunne anses for offentliggjort, kan denne bestemmelse dog kun være af vejledende betydning med henblik på en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en opfindelse må anses for offentliggjort i nærværende forslags forstand.

2. stykke åbner mulighed for at tillade, at opfindere, der ikke er i stand til selv at udarbejde en behørig patentansøgning, hertil kan benytte patentagenter eller andre sagkyndige. De pågældende er i så fald bundet af den i 1. stykke nævnte hemmeligholdelsespligt.

Da det ikke kan forudsættes, at patentdirektoratet altid vil være i stand til med sikkerhed at afgøre, om en opfindelse omfattes af lovforslagets bestemmelser, er det i § 3 foreslået, at forsvarsministeriet skal have adgang til at gennemgå de til direktoratet for patent- og varemærkevæsenet indgivne patentansøgninger.

Ifølge § 4, stk. 1, kan ministeren for handel, industri og søfart efter forhandling med forsvarsministeren til enhver tid undtage en opfindelse fra lovens bestemmelser, idet det skønnes, at en af lovforslaget omfattet opfindelse i mange tilfælde ikke vil være af en sådan betydning, at det offentlige vil være interesseret i at gennemføre særlige foranstaltninger.

Når der er indgivet andragende om en sådan undtagelse, eller ansøgning om patent er indgivet, ophører ifølge stk. 2, bestemmelserne i § 2 at gælde for den pågældende opfindelse, såfremt der ikke inden 3 måneder er truffet afgørelse i henhold til § 5, punkterne b eller c.

Den relativt korte frist på 3 måneder skyldes hensynet til borgerne, som medfører, at der hurtigst muligt bør tages stilling til spørgsmålet om undtagelse.

,,§ 5. Såfremt hensynet til rigets forsvar gør det nødvendigt, kan der i anledning af andragende som omhandlet i § 4 og iøvrigt vedrørende andre af denne lov omfattede opfindelser af ministeren for handel, industri og søfart efter forhandling med forsvarsministeren

a) meddeles særlige forbud med hensyn til udnyttelsen,

b) fastsættes særlige bestemmelser med hensyn til offentliggørelse eller hemmeligholdelse,

c) bestemmes, at et her i riget ansøgt, men endnu ikke meddelt patent skal meddeles som hemmeligt, jfr. nedenfor §§ 8-10, hvilken bestemmelse kan træffes i forbindelse med bestemmelser efter punkterne a, b og d, samt

d) bestemmes, at udnyttelsen helt eller delvis skal overtages af staten. "

Som anført i de indledende bemærkninger vil det i givet fald kunne blive nødvendigt for regeringen at overtage udnyttelsen af en opfindelse eller at meddele særlige forbud m. v. med hensyn til opfindelsens udnyttelse o. lign., og overenskomstforslaget forudsætter, at der skabes grundlag for foretagelse af ekspropriationer. Det bemærkes herved, at patentlovens § 8, jfr. lovbekendtgørelse nr. 192 af 1. september 1936, ikke indeholder hjemmel til ekspropriation.

Om de i § 5 indeholdte beføjelser af forskellig art bemærkes følgende:

Bestemmelserne har to formål: for det første at sikre muligheden for hemmeligholdelsen af opfindelser af den i § 1 nævnte art, for det andet at hindre eller fremme udnyttelsen af sådanne opfindelser. Til sikring af hemmeligholdelsen tjener bestemmelserne i § 2 og § 5, punkterne b og c.

Med hensyn til hindring eller fremme af udnyttelsen bemærkes følgende:

Opfindelser, der er offentliggjort, kan deles i to kategorier. Er offentliggørelsen sket i forbindelse med patentering, bør de danske myndigheder kunne give forbud mod opfindelsens udnyttelse. Desuden bør staten kunne overtage udnyttelsen af opfindelsen — helt eller delvis. Er offentliggørelse sket uden forbindelse med patentering, vil det stå staten frit selv at gøre brug af opfindelsen, men myndighederne bør kunne forbyde andre at udnytte opfindelsen, eventuelt mod erstatning i sådanne tilfælde, hvor opfindelsen allerede måtte være taget i brug, jfr. § 6.

Med hensyn til opfindelser, der ikke er offentliggjort, bør der ligeledes kunne meddeles særlige forbud forsåvidt angår udnyttelsen, ligesom sådanne opfindelser bør kunne eksproprieres uden særlig lov, da hemmeligholdelsen ellers vil udsættes for fare.

§ 6 fastslår, at der tilkommer den, i hvis rettigheder der gøres indgreb ved de i § 5 omhandlede foranstaltninger, fuldstændig erstatning, og indeholder iøvrigt sammen med § 7 nærmere regler for erstatningskommissionens sammensætning og virksomhed.

I § 7 bestemmes bl. a., at kommissionen skal begrunde sine afgørelser, og at disse af den erstatningsberettigede han indbringes for domstolene.

Ifølge § 8 finder pantetlovens forskrifter anvendelse på ansøgninger om patent, der i henhold til § 5, punkt c, skal meddeles som hemmeligt, dog med følgende ændringer:

1. Den i lovens § 16 foreskrevne offentlige bekendtgørelse af ansøgningen og fremlæggelse af denne finder ikke sted.

2. Den i § 20 foreskrevne bekendtgørelse om udfærdigelsen samt indførelsen i det i § 21 omhandlede register foretages med betegnelsen "hemmeligt patent" uden angivelse af patentets genstand og patenthaverens navn.

3. Afgift for patentets udstedelse og beskrivelsens trykning erlægges på sædvanlig måde, men trykning af patentbeskrivelsen finder indtil videre ikke sted.

,,§ 9. Når en i henhold til denne lovs § 5, punkt c, truffen bestemmelse ophæves, viderebehandles ansøgningen efter reglerne i lov om patenter. Er patent udstedt, suppleres det almindelige patentregister med de i § 21 i lov om patenter ommeldte oplysninger, hvorhos der udstedes en fuldstændig bekendtgørelse om patentet, ligesom beskrivelsen af den patenterede opfindelse offentliggøres.

Når gyldigheden af et hemmeligt patent ophører, offentliggøres den til patentet hørende beskrivelse snarest muligt, medmindre ministeren for handel, industri og søfart efter forhandling med forsvarsministeren træffer bestemmelse om fortsat hemmeligholdelse.

"§ 10. Under forudsætning af gensidighed kan ministeren for handel, industri og søfart bestemme, at en ansøgning om patent på en opfindelse, som indgives her i riget af en person eller virksomhed hjemmehørende i en fremmed stat, skal behandles som ansøgning om hemmeligt patent, og at patentet i givet fald skal udstedes som hemmeligt patent, når vedkommende myndighed i denne stat fremsætter begæring herom under henvisning til, at opfindelsen er af betydning for det pågældende lands forsvar."

Det bemærkes, at der, selvom der ikke fremsættes begæring om hemmeligholdelse, eller den fornødne gensidighed ikke er til stede, kan være en selvstændig dansk interesse i en hemmelig behandling af en foreliggende patentansøgning m. v. Direktiver herom vil i så fald kunne meddeles med hjemmel i forslagets § 5, punkt c.

,,§ 11. Overtrædelser af bestemmelserne i denne lov og de i henhold til denne udfærdigede forskrifter eller meddelte påbud og forbud straffes, såfremt ikke højere straf er forskyldt efter andre lovbestemmelser, med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år."

,,§ 12. I retssager vedrørende de i denne lov omhandlede opfindelser kan retten bestemme, at sagen skal behandles for lukkede døre."

Under hensyn til, at de afgørelser, der vil være at træffe under administrationen af en ordning som den foreslåede, herunder i særdeleshed afgørelser om overtagelse af udnyttelsen af opfindelser eller meddelelse af særlige forbud m. v., vil kunne være af vidtrækkende betydning for den civile industri, gives der ved § 13 ministeren for handel, industri og søfart mulighed for efter forhandling med forsvarsministeren at nedsætte et rådgivende nævn.

Nævnet skal bestå af en af handelsministeren efter forhandling med forsvarsministeren udpeget formand samt iøvrigt af 6 medlemmer, hvoraf 3 vælges af forsvarsministeren og 3 af handelsministeren, for de 2 af de sidstnævnte medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis Danmarks tekniske Højskole og Industrirådet.

§§ 14-16 indeholder gennemførelses- og ikrafttrædelsesbestemmelser samt enkelte særregler for Grønland, hvorved bemærkes, at lovforslaget efter sagens natur må omfatte både Færøerne og Grønland.

Ved 1. behandlingen i folketinget kunne Victor Gram (S) anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling, idet det sikrede staten den fornødne kontrol og opfinderne og patente jerne fuld kompensation i tilfælde, hvor staten så sig nødsaget til at udnytte loven.

Givskov Christensen (V) fandt lovforslaget vidtrækkende og indgribende bl. a. i henseende til ekspropriations- og hemmeligholdelsesbestemmelserne. Han fandt det ikke klargjort, om lovforslaget i sin udformning gik videre end absolut nødvendigt. Dette og en række andre spørgsmål måtte undersøges ved en grundig udvalgsbehandling.

Ole Bjørn Kraft (KF) var velvilligt indstillet overfor lovforslaget som forudsætning for en overenskomst, som det ville være rigtigt og naturligt, at Danmark tilsluttede sig. Også han understregede nødvendigheden af, at lovforslaget ikke gik videre end absolut påkrævet, og at alle berettigede interesser tages i betragtning, og han anbefalede derfor en grundig udvalgsbehandling.

Johs. Christiansen (RV) fandt, at lovforslaget greb meget stærkt ind i privatretlige forhold, og at der måtte meget tungtvejende motiver til for at retfærdiggøre skridt af den art, som her var foreslået. Han kunne ikke på det foreliggende grundlag tilsige lovforslaget blank tilslutning, men ville dog ikke på forhånd nægte sin medvirken til gennemførelse af en lov om de rent principielle anliggender, forsåvidt en rimelig afgrænsning af lovens område kunne foretages.

Fuglsang (DK) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse. Lovforslaget var en følge af Danmarks tilslutning til NATO og var efter kommunisternes opfattelse udtryk for en dårlig og farlig lovgivning.

Heller ikke J. M. Pedersen (DR) kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse i dets foreliggende udformning. Han fandt, at det var et kraftigt indgreb i erhvervsfriheden og havde en vis tilbagevirkende kraft. Han ønskede dog at se resultatet af udvalgsbehandlingen, inden han gav udtryk for sin endelige stilling.

Ministeren for handel, industri og søfart fandt det naturligt at flere ordførere havde givet udtryk for nogen betænkelighed, men understregede, at man havde bestræbt sig for ikke at gøre lovforslaget mere vidtrækkende end nødvendigt for at sikre et forstandigt internationalt samarbejde. Hun tilsagde udvalget alt muligt samarbejde for at få en så klar affattelse som muligt.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning.
Partiernes ordførere
Victor Gram (S), Poul Givskov Christensen (V), Ole Bjørn Kraft (KF), Johs. Christiansen (RV), Villy Fuglsang (DKP) og J. M. Pedersen (DR)