Loven tager ikke sigte på en almindelig revision af ovennævnte lov, men underkaster den sådanne ændringer, som er anset for påkrævede for at sætte landsskatteretten i stand til at fremme behandlingen af klagesagerne.

Ved lov nr. 108 af 31. marts 1938 om oprettelse af en landsskatteret og om tilsynet med skatteligningen m. v. ophævedes landsoverskatterådet og overskyldrådet, som hidtil såvel med hensyn til tilsynet og revisionsvirksomheden som med hensyn til klagepåkendelsen havde været de øverste instanser for ansættelse til indkomst- og formueskat og for vurdering af fast ejendom til beskatning. I stedet for oprettedes ligningsdirektoratet og ligningsrådet, der i forening skulle overtage de opgaver, som havde påhvilet landsoverskatterådet og overskyldrådet, med undtagelse af klagepåkendelsen, der overgik til den samtidig oprettede landsskatteret.

I overensstemmelse med, hvad der var meningen ved lovens givelse, blev såvel ligningsdirektoratet og ligningsrådet som landsskatteretten delt i to afdelinger: en for ansættelse af indkomst og formue (afdeling 1) og en for vurdering af fast ejendom (afdeling 2).

I henhold til lovens § 6 har finansministeren ved bekendtgørelse nr. 298 af 7. juli 1942 fastsat nærmere regler for ligningsdirektoratets og ligningsrådets virksomhed, og i henhold til lovens § 8, stk. 3, har finansministeren under samme dato (nr. 299) fastsat forretningsordenen for landsskatteretten.

Antallet af klagesager er omtrent tredoblet siden 1938. I de første efterkrigsår var stigningen i antallet af klager over ansættelser af indkomst og formue særlig voldsom, hvilket medførte en betydelig ophobning af sager i rettens afdeling 1.

Efter 1938-loven skulle antallet af medlemmer i landsskatteretten udgøre 14, hvoraf de 9 virkede ved rettens afdeling 1. For at imødegå den stigende sagsbeholdning i denne afdeling blev medlemsantallet fra og med finansåret 1952-53 midlertidigt forøget med 4, som alle placeredes i afdeling 1. Denne foranstaltning viste sig dog ikke tilstrækkelig effektiv, idet klagebehandlingen fortsat tog længere tid end forsvarligt, uanset at der i de senere år er sket en mindre nedgang i klageantallet. Man har derfor anset det for nødvendigt, at der blev truffet foranstaltninger, som kunne tjene til at fremskynde klagebehandlingen.

Ved nærværende lov forøges medlemstallet fra 18 til 22, ligesom der oprettes 2 stillinger som viceformænd ved retten, en i hver af rettens afdelinger. Det vil herved blive muligt at give retsformanden en arbejdsmæssig aflastning, der må anses for nødvendig på grund af stigningen i sagsantallet.

Samtidig gives der retten adgang til at bestemme, at kontorchefer ved retten skal kunne deltage i afgørelsen af klager over ansættelser af indkomst og formue. Dette skal kunne ske, når retten finder det påkrævet under hensyn til omfanget af dens arbejde. En sådan foranstaltning kan sættes ind dels for at fremskynde afviklingen af de sager, som henligger uafgjort ved retten, dels for at imødegå en stigning i antallet af uafgjorte sager, såfremt antallet af klager, der indbringes for retten, måtte vise stigende tendens.

Videre fastslår loven, at det skal være tilstrækkeligt til klagesagers afgørelse, at der i påkendelsen foruden formanden eller en af viceformændene (kontorcheferne) deltager 2 retsmedlemmer, mens der hidtil — foruden formanden — har skullet deltage 4 medlemmer i afgørelsen. Denne begrænsning af antallet af de i afgørelsen deltagende medlemmer har man anset for sagligt fuldt forsvarlig, og den vil være en nødvendig forudsætning for, at man skal kunne opnå den tilsigtede hurtigere afgørelse af sagerne.

Endelig skal nævnes, at man i 1938-lovens § 14 har ladt nogle bestemmelser om rettens indhentning af oplysninger udgå — reglerne herom skal fremtidig stå i forretningsordenen — samt at der i § 18 er foretaget nogle ændringer vedrørende fremgangsmåden ved indgivelse af salgsindberetninger fra købere af fast ejendom til brug ved vurderings- og ligningsarbejdet.

Loven giver 1938-lovens § 8 følgende affattelse:

"Stk. 1. Landsskatteretten består af en formand og 2 viceformænd, der alle udnævnes af kongen, samt 22 medlemmer, hvoraf 11 vælges af folketinget og 11 af finansministeren. Formanden, viceformændene og mindst 3 af de af finansministeren valgte medlemmer skal opfylde betingelserne for at kunne blive landsdommer. Endvidere skal landbruget, industrien, håndværket og handelen være repræsenteret blandt de af finansministeren valgte medlemmer med hver 1 medlem og lønmodtagerne med 2 medlemmer. Folketingets og finansministerens valg af medlemmer gælder for 6 år; tillægsvalg gælder kun for den tilbageværende del af valgtiden. Medlemmerne lønnes med honorarer, hvis størrelse fastsættes ved finansloven.

Stk. 2. Retten kan ikke træffe nogen afgørelse, medmindre foruden formanden eller en af viceformændene mindst 2 medlemmer deltager i afgørelsen. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende viceformands stemme afgørende.

Stk. 3. Når retten under hensyn til omfanget af dens arbejde finder det påkrævet, kan retten bestemme, at kontorchefer ved retten skal deltage i afgørelsen af klager over ansættelser af indkomst og formue. I sådanne tilfælde har vedkommende kontorchef samme beføjelser som en viceformand; er voteringen ikke enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4. Rettens forretningsorden fastsættes af finansministeren."

Ifølge det af finansministeren fremsatte lovforslag skulle folketinget vælge 10 medlemmer af landsskatteretten og finansministeren 12. Dette ændredes i folketinget, hvor man blev enig med finansministeren om affattelsen af den ovenanførte bestemmelse i § 8, stk. 1, hvorefter finansministeren og folketinget hver skal vælge 11 medlemmer.

Samtidig ændrede man samme stykkes 3. punktum, der oprindelig havde følgende affattelse: "Af de medlemmer, der vælges af finansministeren, skal endvidere 4 medlemmer være repræsentanter for landbruget, industrien eller håndværket, handelen og arbejderne."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og gennemførtes enstemmigt med de nævnte ændringer.

I betænkningen fra det udvalg, der havde sagen til behandling, udtales bl. a.:

„Udvalget har under sit arbejde drøftet de spørgsmål, der under folketingets 1. behandling af lovforslaget blev rejst angående en hurtigere afvikling af de til landsskatteretten indgivne klager, og henstiller til finansministeren at foranledige, at der i landsskatterettens forretningsorden optages bestemmelser, som — i det omfang det er foreneligt med loven — kan fremme rettens kontormæssige arbejde."

Ved lovforslagets 2. behandling gjorde udvalgets ordfører opmærksom på, at medlemmerne havde fået tilstillet afskrift af en skrivelse, som jolketingets ombudsmand under 15. november 1955 havde sendt til finansministeren, og hvori ombudsmanden i anledning af en modtagen klage over den tid, der var medgået til behandling af en for landsskatteretten indanket sag, redegjorde for de oplysninger, han havde modtaget fra retten, og påpegede forhold, som burde ændres.

Finansministeren omtalte også ombudsmandens skrivelse og udtalte i tilslutning hertil: „De forhold, som er nævnt i denne skrivelse, bliver der nu bødet på gennem denne lovgivning".