Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

Folketinget beslutter at opfordre justitsministeren til snarest at søge gennemført skærpede bestemmelser til fremme af færdselssikkerheden, navnlig ved:

1. en udvidelse af politiets patrouillerings- og kontrolvirksomhed med hensyn til overholdelse af færdselslovens hastigheds- og vigepligtsbestemmelser,

2. gennemførelse af øget ansvar for den trafikant, der ændrer færdselsretning,

3. gennemførelse i langt større omfang af lokale maksimalhastighedsgrænser afpasset efter stedets forhold i byer og landsbyer og ved andre passager med særlig risiko,

4. skærpet straffepraksis i henhold til færdselslovens § 70, særligt med henblik på bødestraffens omfang og adgangen til fratagelse af kørekort.

Justitsministeren opfordres endvidere til at søge tilvejebragt en samlet oversigt over ulykkestilfælde ved vejtrafik ledsaget af en analyse af årsagssammenhængen ved ulykkestilfældene.

Som begrundelse herfor udtalte ordføreren for forslagsstillerne, A. C. Normann (RV), ved fremsættelsen bl. a.:

„Baggrunden for vort forslag er det altfor store omfang, færdselsulykkerne stadig har, og den uro i befolkningen, som dette alvorlige forhold med rette medfører. Denne uro og den meget omfangsrige pressedebat, den har medført, har sikkert i sig selv en gavnlig indflydelse på færdselsforholdene. Den meget betydelige nedgang i antallet af særlig alvorlige ulykker i august sammenlignet med samme måned i fjor kunne tyde på det. Men debatten og den polemik, der har været ført i pressen, hvori også sagkyndige har deltaget med megen vægt, har ført frem en række tanker og ideer, som sammen med de erfaringer, vi allerede har gjort med den nye færdselslov, bør komme til overvejelse i folketinget.

Forslagsstillerne har da valgt at drage de ting frem, som vi mener er kærnepunkterne i debattens konklusioner, og som vi på baggrund af de foreliggende erfaringer og saglige oplysninger tillægger størst betydning i spørgsmålet om ulykkernes bekæmpelse."

Justitsministeren fandt det ønskeligt, at forslaget blev henvist til behandling i et udvalg. Han mente ikke, tiden var inde til en generel revision af færdselsloven af 1955; men på sådanne områder, hvor hurtige foranstaltninger lod sig gennemføre med virkning, var han villig til at forhandle.

Forslaget gav anledning til en indgående debat og henvistes efter denne til behandling i et udvalg. Dette nåede ikke til ende med sit arbejde inden folketingsårets slutning.