Ved loven bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til at yde midlertidige driftslån til vanskeligt stillede privatbaner efter nærmere i loven fastsatte regler.

I lovens § 3 bestemmes herom:

„Ved et driftsårs begyndelse — første gang for driftsåret 1955-56 eller for de baner, der benytter kalenderåret som regnskabsår, driftsåret 1955 — kan der bevilges den enkelte privatbane et lån, der maksimalt kan udgøre så stor en procentdel af det for banen for det pågældende år i det af ministeriet for offentlige arbejder godkendte overslag anslåede underskud, som svarer til 3/4 af den procentandel, hvormed staten ved den seneste fordeling af de i henhold til lov nr. 187 af 12. april 1949 om dækning af vanskeligt stillede privatbaners underskud til rådighed stillede midler har deltaget i vedkommende banes underskudsdækning.

Det vil for ydelsen af lånene være en betingelse, at den pågældende bane for det driftsår, for hvilket et lån ydes, har opnået kommunal garanti for underskuddet, og at kommunerne foretager en procentvis tilsvarende rentefri indbetaling til banen af den resterende del af det anslåede underskud.

Skulle en eller flere af de i dækningen af en privatbanes underskud sædvanligt deltagende kommuner vægre sig ved at foretage den i nærværende paragrafs stk. 2 ommeldte kontante rentefri indbetaling, vil der efter omstændighederne kunne tilstås banen et statslån af reduceret størrelse, svarende til den af de øvrige kommuner præsterede indbetaling.

Udbetaling af statslånet vil først kunne ske, når indbetaling fra de garanterende kommuner dokumenteres at have fundet sted, og kan efter ministerens bestemmelser foretages i rater.

Ministeren kan til et ansøgt statslån knytte andre betingelser, som måtte skønnes hensigtsmæssige."

I § 4 bestemmes, at det udbetalte statslån alene må anvendes til finansiering af vedkommende banes løbende drift; dog kan det efter særlig af ministeren for offentlige arbejder meddelt godkendelse tillige anvendes til dækning af udgifter ved mindre nyanskaffelser.

Endelig skal gengives § 5, hvori det hedder:

„Det for et driftsår til en bane ydede driftslån henstår, indtil det bidrag, som staten i henhold til lov nr. 187 af 12. april 1949 måtte kunne yde til underskuddets dækning for det pågældende driftsår, er endelig fastsat.

Lånet modregnes herefter i dette bidrag.

Overstiger lånet dette bidrag, eller ydes der intet bidrag, skal differencen, henholdsvis lånet i sin helhed straks tilbagebetales statskassen."

Som begrundelse for ordningen anførte ministeren for offentlige arbejder ved fremsættelsen af lovforslaget bl. a.:

„Som det vil være bekendt, har forholdene i de senere år stillet sig stadig vanskeligere for privatbanerne, hvis økonomiske stilling — uanset den i henhold til loven af 1948 gennemførte modernisering — i høj grad påvirkes gennem det stigende pris- og lønningsniveau.
Denne stigning kan banerne kun tildels udligne gennem takstforhøjelser, idet den stærke konkurrence, ikke mindst fra landevejstrafikken, som banerne er udsat for, sætter meget snævre grænser for, hvor meget taksterne kan forhøjes, når transporterne skal kunne bevares for banerne. Disse vanskeligheder har affødt nye privatbaneønsker om forøget statsstøtte, men forinden der tages stilling hertil, har regeringen fundet det naturligt at lade privatbanerne og deres forhold behandle i en hurtigt arbejdende kommission med henblik på at få klarlagt disse baners samfundsmæssige betydning fremover og overvejet formerne for statsstøtten til de baner, der skal bestå. Kommissionens betænkning skulle foreligge til efteråret, og forslag til eventuelle foranstaltninger vil derefter kunne forelægges folketinget i samlingen 1955-56.

Medens således de foreliggende privatbaneønsker må afvente kommissionsbetænkningen, har man i ministeriet for offentlige arbejder overvejet, hvorledes udbetalingen af det statsbidrag, der ydes banerne i henhold til den gældende underskudslov, nemlig lov nr. 187 af 12. april 1949, kunne fremskyndes for derved at spare banerne for en rentebyrde og ligestille staten og kommunerne.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, gøres der, hvad der er muligt for at fremme behandlingen af andragenderne om statsbidrag til underskudsdækningen, men der må i øjeblikket medgå op imod 1 3/4 år, i visse tilfælde endog næsten 2 år, inden banerne får dækket den del af underskuddet, der er oparbejdet i de første måneder af et driftsår. Dette volder banerne vanskeligheder, fordi de har store besværligheder ved at skaffe sig den fornødne driftskapital, og kommunerne, som i en del tilfælde forskudsvis har indbetalt hele det budgetterede underskud, har kun modstræbende villet indgå herpå, idet de med en vis ret gør gældende, at de derved overtager en rentebyrde for staten, der først senere — og altså efter denne betragtning for sent — udreder sin del af underskuddet.

Forslaget tilsigter at imødekomme kommunernes ønske om, at staten også skal være med, når banerne stiller krav til kommunernes kasser."

Statens bidrag til dækning af banernes underskud i de senere år efter underskudsloven har, efter hvad ministeren oplyste, været følgende: for 1951-52 er ydet banerne et bidrag på 6,2 mill. kr. på grundlag af et samlet underskud på 10,6 mill. kr., svarende til 58,2 pct. For 1952-53 ydedes 7,4 mill. kr., svarende til 56,8 pct. af det samlede underskud. (Grunden til, at dækningsprocenten for det pågældende år er lavere end det foregående år, er, at det gamle lolland-falsterske jernbaneselskab havde anmeldt et underskud på 772 000 kr., som staten dog ikke deltog i dækningen af. Hvis der ses bort fra dette beløb, var statens andel i underskudsdækningen i dette år 60,3 pct.). For 1953-54 blev underskuddet opgjort til 11,6 mill. kr., og der er bevilget et statsbidrag på knap 7 mill. kr., svarende til ca. 60 pct. af det samlede underskud. Dette sidstnævnte beløb er udbetalt banerne umiddelbart før jul i 1954. For regnskabsåret 1954-55 må man følge den hidtidige fremgangsmåde, hvilket vil sige, at statens bidrag i henhold til underskudsloven for dette driftsår kan ventes udbetalt i december 1955 eller januar 1956. Lovforslaget får først betydning for driftsåret 1955-56 eller for de baner, der har driftsåret som kalenderåret, for året 1955. Dette vil betyde, at der i 1955 vil finde 2 udlodninger sted til banerne, såfremt lovforslaget vedtages.

„For 1954-55 er der for privatbanerne" — udtalte ministeren videre — „budgetteret et underskud på ialt 10,4 mill. kr. Såfremt de procentdele, hvormed staten for driftsåret 1952-53 (1952) har deltaget i de pågældende baners underskud, lægges til grund, ville statsbidraget udgøre 6,5 mill. kr. Det beløb, der for driftsåret 1954-55 (1954) efter de foran angivne regler — såfremt lovforslaget havde angået dette driftsår — kunne blive tale om at yde som midlertidigt driftslån, ville herefter maksimalt være ca. 4,9 mill. kr. Privatbanernes budgetter for 1955-56 foreligger endnu ikke, men det samlede budgetterede underskud kan næppe påregnes at ville blive mindre end 12-14 mill. kr., hvortil som midlertidigt driftlån efter lovforslagets regler ville svare et beløb på 6-7 mill. kr.".

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af retsforbundet, der afholdt sig fra at stemme som en konsekvens af, at partiet havde stemt imod den gældende tilskudslov af 12. april 1949. Lovforslaget underkastedes ikke udvalgsbehandling. Det vedtoges enstemmigt med 151 stemmer, idet 6 medlemmer hverken stemte for eller imod.