Ved loven gennemføres dels forskellige ændringer i forsorgsloven vedrørende udvidet støtte til enlige mødre m. fl., dels en forenkling og rationalisering af visse af forsorgslovens regler om inddrivelse og udbetaling af underholdsbidrag.
I betænkningen „Den enlige Moder", der er afgivet i 1953 af en af Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund nedsat kommission med støtte af socialministeriet og Københavns kommune, er der gennem en enquetemæssig undersøgelse i København og Hjørring tilvejebragt et materiale til belysning af enlige mødres kår; en tilsvarende undersøgelse er offentliggjort af Aarhus kommune i 1952. Det fremgår af disse undersøgelser, at de enlige mødres kår gennemsnitlig er ringere end andre familiers; således ligger deres indtægter lavere, deres boliger er noget ringere, og en større del af dem må søge offentlig hjælp. Loven bygger i det store og hele på de i kvindeorganisationernes betænkning stillede forslag om ændringer i forsorgsloven med henblik på forbedringer i de enlige mødres kår.
Det særlige spørgsmål om underholdsbidrags udbetaling af det offentlige til børn med indtægt eller formue er gjort til genstand for undersøgelse i en betænkning, der i 1954 er afgivet af et af socialministeriet nedsat udvalg med repræsentanter for socialministeriet, Københavns kommune og de kommunale organisationer. I loven er der optaget ændringer i de bestemmelser i forsorgsloven, der vedrører disse spørgsmål.
De gennemførte ændringer i forsorgslovens regler om inddrivelse og udbetaling af bidrag m. v., bygger bl. a. på de i forvaltningskommissionens 8. betænkning stillede forslag.
Loven ændrer 25 af forsorgslovens paragraffer. En del af ændringerne er dog kun af redaktionel karakter. I det følgende gøres der rede for hovedindholdet af de vigtigste ændringer.
1. Bestemmelsen i forsorgslovens § 194, stk. 3, er ændret således, at der fremtidig ved beregningen af den indtægt, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om den, der søger bidrag, opfylder de i § 194, stk. 1, angivne økonomiske betingelser for at få normalbidraget udbetalt forskudsvis med det fulde grundbeløb, ses bort fra børnetilskud, jfr. lov nr. 85 af 31. marts 1955 om børnetilskud.
I samme stykke er endvidere indføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at der ved beregningen af indtægten vil kunne ske fradrag af udgifter, der er nødvendige for opretholdelsen af pågældendes erhvervsindtægt, herunder et rimeligt beløb til dækning af udgifter ved pasning af børn.
2. I bestemmelsen i § 194 A er som noget nyt indført en fast grænse for betydningen af børns indtægt og formue med hensyn til adgangen til udbetaling af bidrag fra det offentlige. Herefter kan udbetaling ske fuldtud, såfremt barnets indtægt ikke overstiger summen af de efter barnets alder og opholdssted gældende normalbidrag for faderen og moderen. Overskydende indtægt fradrages med 60 pct., dog således at der i visse tilfælde med overøvrighedens samtykke vil kunne dispenseres herfra.
3. I §§ 14, 200 og 201 er der vedrørende lønindholdelse overfor bidragsskyldige — bl. a. under hensyn til ønskeligheden af en hurtig indskriden — foretaget den ændring, at det sociale udvalg (magistraten) i den bidragsskyldiges opholdskommune selv kan meddele pålæg til den bidragsskyldiges arbejdsgiver om at foretage tilbageholdelse i arbejdsløn.
Forsåvidt angår beslutninger vedrørende afsoning, er bestemmelserne ændret således, at disse beslutninger på begæring af de sociale udvalg (magistraten) træffes af politimestrene — i København overpræsidenten — i overensstemmelse med de for privatretlige bidrag gældende regler.
4. I § 221 er der indføjet en henvisning til § 195, hvorved det fastslås, at de i sidstnævnte bestemmelse indeholdte regler om udbetaling af underholdsbidrag gennem opholdskommunen finder tilsvarende anvendelse på bidrag til børn af enker og enkemænd.
5. I § 225, stk. 1, er der indføjet en bestemmelse om, at den i § 224, stk. 2, omhandlede understøttelse til børn født udenfor ægteskab, når forholdene taler derfor, vil kunne ydes fra barnets fødsel at regne, men dog aldrig fra et tidsrum, der ligger før begæringen om rejsning af faderskabssag og bidragspålæggelse.
6. § 228 er ændret således, at retten til bidrag til børn af enker og enkemænd bevares, selvom nyt ægteskab indgås, forsåvidt de pågældende også efter ægteskabets indgåelse opfylder betingelserne — herunder de økonomiske betingelser — for udbetaling af sådant bidrag.
7. Ved en ny bestemmelse' i § 235 A er der tillagt enker og kvinder, der får tilkendt understøttelse til barnet i henhold til § 224, ret til en understøttelse svarende til de gældende normalbidrag til moderens barselfærd og underhold før og efter fødslen under tilsvarende betingelser, som gælder for udbetaling af barselfærds- og underholdsbidrag fra det offentlige, jfr. lovens § 235.
8. Ved § 282 gennemføres nye regler om hjælp til enlige mødre. Stk. 1 giver hjemmel for overgangshjælp til enker, stk. 2 for overgangshjælp til fraskilte og fraseparerede mødre, stk. 4 for løbende underholdshjælp til enlige mødre, stk. 6 for hjælp til uddannelse af enlige mødre, og i stk. 7 findes regler om det sociale udvalgs adgang til at indtræde i retten til underholdsbidrag.
Paragraffen har følgende ordlyd:
,,§ 282. Til enker med børn under 18 år kan der i indtil 13 uger efter ægtefællens død i trangstilfælde ydes hjælp til underhold og til hjemmets opretholdelse. Der vil herunder kunne ydes hjælp til fortsættelse af lejemål af lejlighed og til afdrag på gæld stiftet til erhvervelse af genstande anskaffet til pågældendes husførelse, alt i det omfang det sociale udvalg skønner, at familien normalt ville have kunnet afholde disse udgifter. Der kan endvidere i tilfælde, hvor ægtefællen enten alene eller ved hustruens hjælp har drevet en mindre erhvervsvirksomhed (butik el. lign.), ydes hustruen hjælp til fortsættelse heraf, såfremt det sociale udvalg skønner, at hun vil være i stand til at videreføre virksomheden på egen hånd. Den ydede hjælp vil i ganske særlige tilfælde, hvor pågældende på grund af sygdom eller andre utilregnelige årsager ikke har været i stand til at påtage sig eller skaffe sig arbejde, eller hvor en fortsat ydelse af hjælp skønnes af afgørende betydning for fortsættelse af en mindre erhvervsvirksomhed, kunne ydes i indtil 1/2 år efter ægtefællens død. Til enker, der er gravide ved ægtefællens død, vil hjælp efter foranstående regler kunne ydes fra dødsfaldet og i indtil et halvt år efter fødslen.
Hvor det sociale udvalg efter forholdene i det enkelte tilfælde skønner det rimeligt begrundet, kan der ydes hjælp efter bestemmelsen i stk. 1 til kvinder med mindreårige børn, som bliver skilt uden forudgående separation. Det samme gælder i ganske særlige tilfælde ved separation.
Det er en forudsætning for ydelse afhjælp efter stk. 1 og 2, at de forpligtelser, til hvis opfyldelse hjælpen søges, ikke er påtaget med henblik på at opnå hjælp fra det offentlige.
Til enlige mødre med børn under 18 år, der på grund af børnenes (barnets) pasning, på grund af nedsat erhvervsevne, eller fordi hun deltager i en uddannelse, jfr. stk. 6, ikke er i stand til at tage arbejde eller ikke er i stand til at påtage sig arbejde i normalt omfang, og som ikke — eller ikke længere — opfylder betingelserne for at modtage hjælp i henhold til stk. 1 eller 2, vil der i trangstilfælde som særhjælp kunne ydes underholdshjælp i et omfang svarende til, hvad der i almindelighed vil kunne ydes som kommunehjælp efter de i § 297, stk. 1 og 2, indeholdte retningslinier. I tilfælde, hvor hjælpen ydes til kvinder, der er beskæftiget med nedsat arbejdstid, vil der ved beregningen af hjælpens størrelse kunne ses bort fra indtil halvdelen af den af pågældende oppebårne arbejdsindtægt.
Hjælp efter bestemmelsen i stk. 4 kan kun ydes efter nøje prøvelse i hvert enkelt tilfælde. Der vil herunder være at tage hensyn til pågældendes evne til at påtage sig arbejde, eventuelt gennemføre en uddannelse eller omskoling, samt til hendes helbredstilstand og de forhåndenværende muligheder for at få børnene (barnet) passet ved anbringelse i børneforsorgsinstitution eller på anden måde. Hvor hjælpen ydes på grund af nedsat erhvervsevne, er det endvidere en betingelse, at pågældende er villig til at deltage i sådanne foranstaltninger til uddannelse eller omskoling til andet erhverv, som det sociale udvalg eller en mødrehjælpsinstitution måtte anvise.
Til enlige mødre med børn under 18 år kan der endvidere om fornødent ydes særhjælp til dækning af særlige udgifter, der afstedkommes af en efter forholdene rimelig uddannelse, som kan forventes bedre at sætte pågældende i stand til at forsørge sig selv og sine børn (sit barn). Såfremt sådan uddannelseshjælp ydes i forbindelse med den i stk. 1-2 omhandlede hjælp, refunderes uddannelseshjælpen efter de for nævnte hjælp fastsatte regler.
Ydelse af hjælp efter fornævnte bestemmelser kan gøres betinget af, at det sociale udvalg får adgang til for den pågældende periode at indtræde i moderens eventuelle ret til underholdsbidrag til sig selv, dog højst med et til hjælpen svarende beløb."
Loven træder i kraft den 1. maj 1955.
Lovforslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse fra alle folketingets partier, hvis ordførere særlig understregede betydningen af lovforslagets nye bestemmelser om hjælp til enlige mødre. Kommunisterne ønskede dog videregående forbedringer gennemført.
Ved 2. behandling vedtoges ialt 5 af socialministeren stillede og af udvalget tiltrådte ændringsforslag (vedrørende § 200, stk. 2, § 282, stk. 2, stk. 4, stk. 5 og stk. 6). Et af kommunisterne stillet ændringsforslag til 2. behandling om udvidelse af indtægtsgrænsen for udbetaling af normalbidraget til enligtstillede bidragsberettigede til sygekassegrænsen blev forkastet. Ved 3. behandling foreslog kommunisterne indtægtsgrænsen sat til 8 000 kr., men også dette ændringsforslag forkastedes. Den endelige vedtagelse af lovforslaget var enstemmig med 148 stemmer.