På finansloven for 1954-55 er driftsindtægterne opført med 3 223 mill. kr. og driftsudgifterne med 3 216 mill. kr., hvilket giver et anslået driftsoverskud på 7 mill. kr.
På det af finansministeren fremsatte tillægsbevillingslovforslag for samme finansår regnedes der med en stigning i driftsindtægterne på 173 mill. kr. og en stigning i driftsudgifterne på 147 mill. kr., altså en forøgelse af driftsoverskuddet med 26 mill. kr. til 33 mill. kr.
Under lovforslagets behandling i folketinget steg budgettets driftsindtægter med 16 mill. kr. og dets driftsudgifter med 17 mill. kr. Det samlede resultat skulle herefter, når finanslov og tillægsbevillingslov tages under eet, stille sig således: driftsindtægter 3 412 mill. kr., driftsudgifter 3 380 mill. kr., driftsoverskud 32 mill. kr.
For at få et fuldstændigt billede af den statsfinansielle stilling må man dog som fremhævet af finansministeren ved fremsættelsen af lovforslaget tage i betragtning, at en lang række indtægter og udgifter endnu i finansåret 1954-55 er holdt udenfor driftsregnskabet, og at dette samtidig er belastet med adskillige udgifter af formel karakter, som opvejes af tilsvarende formelle indtægtsposter på formuebudgettet.
Ved lovforslagets 1. behandling henvistes det uden forudgående debat til finansudvalget, hvis arbejde med sagen resulterede i en enstemmig betænkning omfattende ialt 668 ændringsforslag, som alle blev vedtaget uden afstemning ved 2. behandling, efter at Thestrup som finansudvalgets ordfører havde gjort rede for de vigtigste af ændringsforslagene og tillige enkelte andre havde udtalt sig.
Ved 3. behandling udspandt der sig efter sædvane en almindelig politisk debat, under hvilken spørgsmål af forskellig art drøftedes, derunder Klaksvig-sagen, som stats- og udenrigsministeren den foregående dag havde fremsat en redegørelse for. Særlig udførligt udtalte P. M. Dam (Færøerne) sig herom. Endvidere skal nævnes, at Frederik Lynge (Grønland) omtalte nogle grønlandske problemer.
Angående den statsfinansielle situation udtalte finansministeren:
„Det sidst udarbejdede skøn viser et overskud på drifts- og anlægsbudgettet på ca. 285 mill. kr. eller omtrent det samme som året før, da overskuddet var på knap 300 mill. kr. Denne opgørelse bygger på de nu foreliggende oplysninger om tillægsbevillinger. Der kan — som erfaringerne viser — ske yderligere ændringer, inden det færdige statsregnskab foreligger opgjort, men de skulle dog næppe bevirke nogen væsentlig forskydning.
De samlede driftsindtægter for det nu afsluttede finansår kan herefter anslås til ca. 4 235 mill. kr. eller ca. 180 mill. kr. mere end året forud. Forbrugsafgifternes og indkomstskattens provenu er begge steget med omkring 100 mill. kr., men der har været en beskeden nedgang i forskellige mindre indtægtsposter.
De samlede drifts- og anlægsudgifter er ligeledes steget med ca. 200 mill. kr. — til 3 950 mill. kr. Omkostningerne ved tilskudsordningerne er ganske vist faldet med ca. 80 mill. kr., medens de øvrige civile driftsudgifter er forøget med omkring 170 mill. kr., hvoraf næsten 100 mill. kr. vedrører socialministeriet og undervisningsministeriet. De civile anlægsudgifter er forøget med omkring 40 mill. kr. Endelig er omkostningerne ved forsyaret og civilforsvaret steget, således at de ligger på omkring 950 mill. kr. Udgifterne på statens kapitalbudget er steget fra ca. 1 250 mill. kr. til 1 350 mill. kr. som følge af øget udlånsvirksomhed og større afbetalinger på den udenlandske gæld.
Da overskuddet — som nævnt - har været omtrent det samme som året før og kapitalindtægterne heller ikke er ændret væsentligt, er statens finansieringsbehov øget med omkring 100 mill. kr., svarende til opgangen i kapitaludgifterne. Det samlede finansieringsbehov har herefter været 875 mill. kr, Heraf er 350 mill kr. dækket ved salg af obligationer, 150 mill. kr. ved indbetaling af dollarpræmiebeløbene og ca. 375 mill. kr. ved træk på nationalbanken og andre ændringer i den kortfristede statsgæld.
For indeværende år må der — som følge af de foretagne afgiftsforhøjelser m. v. — regnes med en fordobling af overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet og en væsentlig reduktion af statens finansieringsbehov. Denne fordobling har vi søgt tilvejebragt for at standse nedgangen i vor valutareserve."
Efter forhandlingens afslutning vedtoges lovforslaget med 128 stemmer mod 6 (DK), idet 6 medlemmer (DR) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.