L 47 Lov om indfødsrets meddelelse m. v.

Af: Indenrigs- og boligminister Johs. Kjærbøl (S)
Samling: 1954-55
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 15 af 22-12-1954
Loven stadfæstet 22. december 1954. (Lovt. B. nr. 15).

Ved lovens § 1 meddeles — med eller uden betingelse — indfødsret til 210 mænd og 295 kvinder eller tilsammen 505 personer, herunder 28 ægtepar. Af disse 505 personer var 274 optaget på det af indenrigs- og boligministeren fremsatte lovforslag, mens 231 kom til under sagens behandling i folketinget.

Lovens §§ 2-4 omfatter 27 personer, der ved lov nr. 379 af 12. juli 1946 med senere ændringer har været afskåret fra automatisk at erhverve eller bevare dansk indfødsret. Disse personer stilles nu, som om 1946-loven ikke havde haft gyldighed for deres vedkommende. På lovforslagets §§ 2-4 var kun optaget 18 ansøgere, men hertil føjedes ved vedtagelsen af ændringsforslag 9 ansøgere. Det samlede antal personer, der efter 1946-lovens ikrafttræden er blevet undtaget fra virkningerne af denne lov, kommer herved op på 2 875.

Lovforslaget vedtoges i folketinget — efter at 2 ændringsforslag var tiltrådt uden afstemning — enstemmigt, idet kommunisterne afholdt sig fra at stemme, hvilket Aksel Larsen ved 3. behandling begrundede med, at hans parti ikke havde været repræsenteret i udvalget og derfor manglede kendskab til de i udvalget meddelte oplysninger
Partiernes ordførere
Axel Ivan Pedersen (S)