Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til beløb 4 344 mill. kr. og udgifter til beløb 4 056 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 288 mill. kr. Disse beløb ændredes under sagens behandling i folketinget til henholdsvis 4 676 mill. kr., 4 045 mill. kr. og 631 mill. kr., hvorved det anslåede overskud forøgedes med 343 mill. kr.

Ved forslagets udarbejdelse havde man — som et led i arbejdet med en reform af statens budget- og regnskabsvæsen — opstillet budgettet efter nye retningslinier. Ved fremsættelsen udtalte finansministeren herom:

„Som det vil være det høje ting bekendt, har et udvalg med repræsentanter for finansudvalget og tjenestemænd fra finansministeriet i den senere tid arbejdet med spørgsmålet om omlægning af statens budget. Som resultat af dette arbejde blev der allerede i foråret ved tillægsbevillingsloven og finansloven foretaget væsentlige ændringer i opstillingen af statens status og kapitalregnskab — den daværende § 26. Der skete dog ikke ved denne lejlighed nogen principiel fravigelse fra den hidtil benyttede regnskabsform, men kun en systematisering og forenkling af kapitalregnskabet, som under de ekstraordinære forhold i krigsårene og tiden derefter var blevet overordentlig uoverskueligt.

I den nye opstilling i finanslovforslaget, som også har været behandlet i det førnævnte udvalg, fraviger man på to væsentlige punkter de principper, som har ligget til grund for regnskabsopstillingen siden statsregnskabsreformen af 1926.

For det første er statens udgifter til nyanlæg medregnet blandt de løbende udgifter, således at man nu i forslaget har et samlet drifts- og anlægsbudget og ikke som tidligere et rent driftsbudget. For det andet er driftsbudgetterne for de forskellige fonds og henlæggelser, der tidligere udelukkende blev bogført på kapitalregnskabet, nu indarbejdet i dette samlede budget, således at nettoresultatet for fondene indgår i overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet.

Baggrunden for disse ændringer må bl. a. søges i, at udviklingen siden den sidste budgetreform har medført, at en opstilling, der udelader bevægelserne i statens fonds, giver en ufuldkommen oversigt af den statsfinansielle stilling. I slutningen af 1920erne og et stykke ind i 1930erne var de forskellige fonds gennemgående af beskeden størrelse og hvilede som regel i sig selv. Nu er forholdet som bekendt det, at meget store indtægts- og udgiftsbeløb passerer disse fonds — f. eks. udligningsfonden og vejfonden — og at deres nettostilling har afgørende indflydelse på størrelsen af statens overskud.

Hertil kommer, at der på de senere års driftsbudgetter var opført forskellige ekstraordinære afskrivninger og henlæggelser, der reelt var en del af finansårets overskud. Disse til tider ret betydelige poster er nu udskilt af drifts- og anlægsbudgettet.

Behovet for en samlet oversigt over den statsfinansielle stilling er iøvrigt blevet langt større nu end tidligere, idet budgettet ikke længere lægges udfra snævert statsfinansielle hensyn, men er blevet et vigtigt led i den økonomiske politik. Man har da også set, hvorledes finanspolitikken, sådan som den er blevet udformet ved de senere års forskellige politiske forlig, ikke har været baseret på finanslovforslagets driftsbudget, men på overslag over den samlede statsfinansielle stilling. Man har herved lagt vægt på forskydningerne i de samlede indtægter og udgifter og det såkaldte „reelle" overskud til forskel fra de mere formelle tal, man direkte har kunnet aflæse af budget og regnskab. Det må anses for en stor forbedring, at selve budgetopstillingen nu er tilpasset efter dette krav, således at der fremover ikke bliver nogen sondring mellem det „formelle" og det såkaldte „reelle" overskud.

Medtagelsen af statens anlægsudgifter blandt udgifterne må også ses på denne baggrund, idet ændringer i statens anlægsvirksomhed som bekendt indvirker på den samlede økonomiske aktivitet. Med samme formål for øje har man på forslagets § 26 givet et samlet budget for vejpengene og på § 28 samlet alle andre tilskud til kommunale og private anlægsarbejder, tilskud, som hidtil har været bogført på de enkelte driftsparagraffer eller på beskæftigelsesfonden.

Udover disse mere principielle ændringer er der gennemført forskellige mindre forandringer for at forenkle budgetopstillingen. Således vil man fremtidig kun beregne forrentning og afskrivning på de anlæg, der tilhører statsbanerne, postvæsenet og de øvrige statsvirksomheder, på § 2. Endvidere er rentekontoen blevet renset for en række posteringer af rent bogholderimæssig art.

Det overskud på drifts- og anlægsbudgettet, som nu er anført på forslaget, skulle give udtryk for, hvorledes statsfinanserne som helhed påvirker den økonomiske aktivitet. Jeg vil dog benytte lejligheden til at advare mod en for håndfast fortolkning af dette overskud. De forskellige skatter har forskellig virkning på forbruget, og på udgiftssiden må det også tages i betragtning, at øgede udgifter til f. eks. aldersrente og byggearbejder indvirker forskelligt på produktionens omfang og retning. Overskuddet kan derfor aldrig give andet og mere end et groft udtryk for statsfinansernes almindelige økonomiske virkninger.

Lad mig til slut understrege, at den nye opstilling ikke tilsidesætter de bestemmelser om fonds og henlæggelser, som hidtil har været gældende. Efter at overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet er opgjort, er som hidtil de lovmæssigt fastsatte beløb overført til fonds og henlæggelser, således at kun det herefter resterende beløb indgår i den almindelige statsformue. Disse særlige overførsler fra drifts- og anlægsbudgettet til de forskellige formue- og kapitalkonti er også vist i den indledende oversigt på finanslovforslaget.

Arbejdet med at reformere statsbudgettet vil nu blive fortsat bl. a. derved, at opstillingen af de enkelte ministeriers regnskaber systematiseres og forenkles."

Ministeren gav derefter en redegørelse for den finansielle situation, hvoraf anføres:

,,For det kommende finansår er de samlede indtægter budgetteret til knap 4 350 mill. kr. eller kun ca. 50 mill. kr. mere end nu anslået for indeværende år. Indkomstskatten skønnes med uændrede skattesatser at indbringe ca. 120 mill. kr. mere end i år som følge af den almindelige opgang i pengeindkomsterne; ligeledes er der regnet med en stigning i selskabsskatten.

Indtægterne af forbrugsafgifterne er på forslaget anslået lidt lavere end det beløb, man regner med at få ind i år. I betragtning af, at de nylig vedtagne afgiftsforhøjelser vil gælde for hele finansåret 1955—56, kan dette måske forekomme overraskende. Der knytter sig imidlertid mange usikkerhedsmomenter til bedømmelsen af det kommende års provenu. Man kan således næppe forvente, at bilimporten vil få samme omfang som i år, og også den øvrige import vil måske gå tilbage. Både omsætningsafgiften af motorkøretøjer og tolden vil derfor rimeligvis vise nogen nedgang. Endvidere er det sandsynligt, at omsætningen på andre områder giver efter, og i betragtning af, at der således på flere punkter er risiko for et provenutab, har jeg fundet det rigtigst at budgettere forbrugsafgifterne noget forsigtigt.

De samlede drifts- og anlægsudgifter skønnes nu for indeværende år at ville andrage ca. 4 000 mill kr., hvilket er ca. 240 mill. kr. mere end året før — i dette tal er indregnet tiltrådte og forventede tillægsbevillinger. På finanslovforslaget er de samlede udgifter budgetteret ca. 65 mill. kr. højere end i år, men jeg anser det for sandsynligt, at stigningen kan blive noget større; bl. a. må vi regne med, at der i det ny finansår vil komme dyrtidstillæg til tjenestemænd, arbejdere og rentemodtagere.

Som allerede nævnt er der som helhed tale om en stærkt aftagende stigningstakt i statens udgifter — en tendens, der er så meget mere fremtrædende, når man ser den på baggrund af de foregående finansårs stærke udgiftsstigning; fra 1950-51 til 1951-52 steg udgifterne således med 500 mill. kr. og i hvert af de to følgende år med omkring 350 mill. kr., medens vi nu kun venter en stigning på ca. 65 mill. kr.

En væsentlig årsag til denne stabilisering af statsudgifterne er, at forsvarsudgifterne efter de i juli og september i år trufne beslutninger ikke vil stige så hurtigt som i de foregående år. Forsvarets samlede drifts- og anlægsudgifter — inklusive de på de civile budgetter opførte beløb — vil for indeværende år antagelig blive ca. 940 mill. kr. eller omkring 75 mill. kr. mere end sidste år. På forslaget er for det kommende år opført en udgift på omkring 980 mill. kr., men jeg skal iøvrigt ikke komme nærmere ind på forsvarsudgifternes omfang, men blot henvise til forsvarsministerens redegørelse her i tinget den 20. oktober.

Væsentlige besparelser er endvidere efterhånden opnået gennem afviklingen af næsten alle tilskudsordningerne. Endnu i 1952-53 udgjorde tilskuddene næsten 190 mill. kr. I 1953-54 blev beløbet noget over 100 mill. kr., og for indeværende finansår bliver der kun tale om udgifter til mælketilskud, som anslås til henved 35 mill. kr.

De øvrige civile driftsudgifter skulle med omkring 2 600 mill. kr. i indeværende år blive 160 mill. kr. større end i fjor. Efter finanslovforslaget skulle de til næste år stige med yderligere ca. 75 mill. kr., men det kan som nævnt ikke udelukkes, at forøgelsen kan blive lidt større.

En væsentlig del af disse forøgelser skyldes lønforhøjelser til arbejdere og tjenestemænd samt øgede udgifter til sociale formål som følge af væksten i antallet af rentemodtagere og forhøjelsen af ydelserne. Jeg vil anslå, at de højere lønninger og pensioner forklarer henved 70 mill. kr. af udgiftsstigningen og de øvrige sociale udgifter et omtrent tilsvarende beløb. En overvejende del af den øvrige stigning i udgifterne skyldes, at refusioner og tilskud til kommuner og institutioner ofte først kommer til udbetaling med et eller to års forsinkelse.

Som helhed er det derfor kun en mindre del af den samlede udgiftsstigning, der skyldes en udvidelse af statens aktivitet. Jeg kan her nævne, at de i 1950, 1952 og 1953 til teknisk forskning og produktionsfremmende foranstaltninger hensatte beløb nu er ved at komme til udbetaling; det drejer sig dog kun om en stigning på godt en halv snes millioner. Endvidere er der fortsat nogen opgang i statens udgifter vedrørende Grønland. For indeværende år vil jeg anslå de samlede udgifter hertil — indbefattet nyanlæg og udlån — til omkring 65 mill. kr.

Om budgetteringen af driftsudgifterne for 1955-56 skal jeg iøvrigt kun tilføje, at der er vist den største tilbageholdenhed. Der er ikke optaget større nye bevillinger på forslaget, og det er fortsat regeringens opfattelse, at sådanne bevillinger ikke bør gives, uden at der skaffes dækning gennem øgede indtægter eller besparelser på andre områder.

Statens civile anlægsudgifter — herunder tilskud til veje og andre nyanlæg — har i de senere år været i stærk stigning, idet man har måttet gennemføre en række investeringer, der blev udskudt som følge af krigen, ligesom der er anvendt stigende beløb til udbygning af vejnettet.

For indeværende år vil jeg anslå, at de samlede anlægsudgifter bliver ca. 60 mill. kr. større end sidste år. Af stigningen vedrører ca. 30 mill. kr. øgede udgifter fra vejfondene og ca. 20 mill. kr. større nyanlæg under statsbanerne, navnlig til udvidelse af færgekapaciteten.

En række påtænkte statslige bygge- og anlægsarbejder blev som bekendt stillet i bero i sommer, og stigningen i disse udgifter er derfor ikke blevet så stor som planlagt. Endvidere blev en række andre arbejder med statstilskud reduceret, men denne besparelse for staten vil først vise sig efterhånden, da disse tilskud ofte udbetales med stor forsinkelse. Det samme gælder en del arbejder, der finansieres med statslån.

For 1955-56 er anlægsudgifterne budgetteret i overensstemmelse med de i september måned trufne beslutninger, der indebærer en yderligere reduktion af statens bygge- og anlægsvirksomhed. Som jeg allerede har omtalt, vil anlægsbevillingerne blive holdt indenfor den således fastlagte ramme, hvilket i hovedsagen kun åbner mulighed for at fortsætte allerede påbegyndte arbejder. Endvidere vil en række tilskuds- og lånefinansierede arbejder blive begrænset. I forbindelse hermed må der ske en nedsættelse af det beløb fra motorafgifterne, der tilfalder kommunerne til vejarbejder i 1955-56, og som bevilges på indeværende års tillægsbevillingslov.

Det samlede resultat skønnes for indeværende finansår at blive et overskud på statsbudgettet på omkring 300 mill. kr., hvilket er meget nær det samme som i de foregående tre finansår."

Statens udlån androg i 1953-54 godt 700 mill. kr. fordelt med 500 mill. kr. i boligstøttelån, 100 mill. kr. i Marshalllån og godt 100 mill. kr. til en række andre formål, herunder lån til husmandsbrug, arbejderboliger, sociale institutioner m. v. For 1954-55 og 1955-56 måtte der påregnes udlånsvirksomhed af omtrent samme omfang som i 1953-54. Udbetalingen af boligstøttelån, der følger færdiggørelsen af nyt byggeri med en vis forsinkelse, måtte antages at blive noget større end i 1953-54, men samtidig ville udlånene af Marshallmidler aftage, idet en væsentlig del af udlånsbevillingerne havde fundet anvendelse. Statens samlede udlån og aktiebesiddelse var nu oppe på omkring 4 milliarder kr.

Afdragene på den udenlandske statsgæld ville for 1954-55 andrage omkring 200 mill. kr. plus en indbetaling på ca. 75 mill. kr. til den internationale valutafond. I oktober 1954 betaltes det sidste afdrag på statens forfaldne dollargæld, og staten har således nu betalt alle de restancer, der opstod som følge af krigen. De årlige afdrag til udlandet vil herefter i 1955-56 og fremefter kun andrage knap 100 mill. kr. På den anden side vil der i 1955-56 indgå ca. 42 mill. kr. og i de tre følgende finansår ca. 25 mill. kr. i afdrag fra Tyskland på den særlige flygtningegæld.

„Siden begyndelsen af 1950, da afdragene på dollargælden blev genoptaget, er der ialt anvendt ca. 800 mill. kr. til nedbringelse af den udenlandske statsgæld. Statens samlede gæld til udlandet vil herefter ved finansårets udgang udgøre ca. 1 350 mill. kr. mod ca. 2 150 mill. kr. i foråret 1950. I samme periode er anvendt ca. 250 mill. kr. til afdrag på anden offentlig gæld til udlandet, og restgælden på disse lån — hvoraf hovedparten er kommunelån — vil herefter andrage godt 325 mill. kr. Heraf er ca. 80 mill. kr. af de to københavnske dollarlån forfaldet til betaling."

Finansministeren omtalte også valutaunderskuddet. Efterhånden som dette viste en stigende tendens, måtte en tilpasning finde sted, enten ved en finanspolitisk stramning gennem højere skatter og begrænsning af statsudgifterne eller ved en ændring af rentepolitikken. Da der ikke kunne opnås tilslutning til højere skatter, gennemførtes først en række besparelser. Samtidig foretoges en stramning af pengepolitikken gennem højere diskonto og nedsættelse af salgskurserne for statsobligationer, hvorved kreditforholdene blev strammet.

„Der har nu i godt en måneds tid ikke været noget træk på valutabeholdningen; selvom man ikke af de sidste tal kan udlede, at der er sket en afgørende vending opad, synes der dog på baggrund af den senere tids udvikling i udenrigshandelen — ikke mindst i industrieksporten — at være grund til at tro, at valutasituationen nu er kommet ind i et roligere leje. Med den nuværende valutalikviditet kan man imidlertid under ingen omstændigheder være tilfreds med blot at bringe det løbende underskud ud af verden.

Vi må derfor fortsat tilrettelægge den økonomiske politik med sigte på at forbedre valutastillingen. Men dette kan efter regeringens opfattelse ikke udelukkende ske gennem en hård kreditpolitik. En sådan politik vil, ført ud i sin yderste konsekvens, virke meget ensidigt ved fortrinsvis at ramme bygge- og anlægsfagene, men vil tillige medføre en tilbagegang i den del af produktionen, som vi dårligst kan tillade os at begrænse, nemlig investeringerne."

Finanslovforslagets 1. behandling formede sig som sædvanlig som en almindelig politisk debat, under hvilken foruden partiernes ordførere adskillige andre medlemmer udtalte sig om finansielle problemer og bevillingsspørgsmål m. v. Blandt ministrene havde finansministeren, forsvarsministeren, økonomi- og arbejdsministeren, landbrugsministeren, undervisningsministeren og justitsministeren ordet.

Efter at finanslovforslaget var overgået til 2. behandling, henvistes det til finansudvalget, i hvis enstemmige betænkning det indledningsvis hedder:

„Udvalget har gennemgået finanslovforslagets enkelte paragraffer. Der er stillet en række skriftlige spørgsmål til ministrene; de væsentligste af spørgsmålene og svarene herpå er opført under de respektive paragraffer.

Endvidere er der afholdt en del samråd med ministrene. Disse samrådsspørgsmål er ligeledes nævnt under de respektive paragraffer.

De af ministrene foreslåede ændringer vil blive stillet som ændringsforslag til forslagets 3. behandling."

Ved 2. behandling fremsatte Alfred Jensen (DK) følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget udtaler, at udgifterne til militærvæsenet bør nedskæres med mindst 500 mill. kr.,
fortsætter det behandlingen af forslag til finanslov for det kommende finansår."

Foruden dette spørgsmål drøftedes enkelte andre. Bl. a. fremsatte A. Lynge (Grønland) sit syn på en række grønlandske problemer.

Efter at Alfred Jensens dagsordensforslag var forkastet med 108 stemmer mod 6 (DK), idet 3 medlemmer (Oluf Pedersen og de 2 grønlandske medlemmer) afholdt sig fra at stemme, overgik finanslovforslaget til fornyet udvalgsbehandling inden 3. behandling.

Til 3. behandling stillede udvalget i sin enstemmige tillægsbetænkning ialt 332 ændringsforslag, som alle var tiltrådt af hele udvalget.

Desuden stilledes fra kommunistisk side 2 ændringsforslag om forbedring af de værnepligtige meniges lønningsvilkår og 1 om bevilling af 3 mill. kr. til fortsættelse af arbejdet med anlæg af en fiskerihavn ved Hanstholm, jfr. lov nr. 182 af 31. marts 1917 om anlæg af fiskerihavne på Jyllands vestkyst.

Ved 3. behandling vedtoges samtlige af finansudvalget tiltrådte ændringsforslag, for de flestes vedkommende uden afstemning, mens de kommunistiske ændringsforslag vedrørende værnepligtige menige forkastedes med 141 stemmer mod 8 (DK), idet retsforbundet undlod at stemme; ved afstemningen om det andet af de 2 forslag (om vederlagsfri vask og toiletartikler til soldaterne samt 10 cigaretter daglig og en orlovsrejse månedlig) undlod Carsten Raft ligeledes at stemme. Det kommunistiske ændringsforslag om Hanstholm havn forkastedes ligeledes med 141 stemmer mod 8 (DK), idet 6 medlemmer (Hans Knudsen, Hans Rasmussen og Chr. Thomsen [S] samt Damsgaard [V], Fibiger [KF] og Steen [RV]) afholdt sig fra at stemme. Flere af de medlemmer, der ikke stemte om ændringsforslaget vedrørende Hanstholm havn, havde under debatten slået stærkt til lyd for, at der snarest blev ydet en bevilling til denne havn.

Efter at der var fremsat nogle få udtalelser om finanslovforslaget som helhed, blev dette derpå vedtaget med 136 stemmer mod 8 (DK), idet 5 medlemmer (DR) afholdt sig fra at stemme.