I overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 1, i statshusmandsloven (lovbekendtgørelse nr. 247 af 6. juli 1954) stilles ved nærværende lov de fornødne midler til gennémførelse af statshusmandsloven til rådighed for hvert af finansårene 1955-56 og 1956-57. Forsåvidt angår byggelån, installationslån og etableringslån i henhold til lovens §§ 17, 18, 19 og 20, omfatter bevillingerne tillige finansåret 1957—58 af hensyn til den rettidige tilrettelæggelse af afhændelsen af statsjord til overtagelse pr. 1. april 1957.

Under hensyn til, at det statistiske departement har beregnet, at byggeomkostningerne ved opførelsen af husmandsbygninger, der i tiden fra 15. september 1952 til 15. september 1953 steg med 1,3 pct., er steget med yderligere 4,2 pct. i tiden fra 15. september 1953 til 15. august 1954, har man forhøjet maksimumsbeløbene for byggelån til nye selvstændige landbrug, gartnerier og havebrug samt til stamparceller med 2 000 kr. i forhold til udlånslovene for de 2 foregående år. Maksimumsbeløbene for jordkøbslån, installationslån og etableringslån er optaget med samme beløb som i den foregående udlånslov, lov nr. 30 af 18. februar 1954 (årbog 1953-54, side 171).

Som følge af gennemførelsen af en særlig lov om udlån til visse landbrugsejendommes overtagelse til selveje er der ikke i loven optaget en til § 2, stk. 2, i den foregående udlånslov svarende bestemmelse om rådighedsbeløb til erhvervelse af lejehuse. Bortset herfra er de årlige rådighedsbeløb optaget med uforandrede beløb, hvilket gælder bevillinger af såvel jordfonden som af statskassen.

I loven er optaget en hjemmel til undtagelsesvis at yde etableringslån til ansøgere, som ved egne midler har skaffet sig besætning og inventar. Som begrundelse herfor anførte landbrugsministeren i sin fremsættelsestale, at det i praksis har vist sig vanskeligt for sådanne ansøgere at fremskaffe de fornødne kontante midler til dækning af de øvrige etableringsudgifter, og at der næppe er anledning til at stille disse ansøgere ringere end dem, hvis egne midler foreligger i penge. Endvidere er der i loven optaget en ny bestemmelse, hvorefter etableringslån undtagelsesvis kan ydes til anskaffelse af kedel og rør til varmeanlæg i drivhusgartnerier.

Endelig skal nævnes, at der i loven gives hjemmel til i undtagelsestilfælde at yde byggelån til husmænd, der selv har købt og betalt deres tillægsjord, men som ikke af egne midler kan magte den udvidelse af avlsbygningerne, som arealforøgelsen gør nødvendig.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis arbejde med sagen ikke resulterede i ændringsforslag. I den enstemmige betænkning hedder det:

„Udvalget, der har afholdt 2 møder, har i et samråd med landbrugsministeren drøftet spørgsmålet om prisfastsættelsen ved jordafståelser efter § 11 i landbrugsloven, og udvalget har herunder henstillet til landbrugsministeren at overveje muligheden af, at der betales en højere jordpris end den hidtil i disse tilfælde benyttede pris, svarende til grundværdien efter 10. almindelige vurdering med tillæg af 20 pct.

Landbrugsministeren er enig med udvalget i, at jordlovsudvalget i hvert enkelt tilfælde under forhandling med godserne bør tage rimeligt hensyn til jordens kulturtilstand m. v., når man forhandler om afståelsesprisen, og ikke ubetinget fastholde en fikseret pris på 120 pct. af grundværdien."

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling uændret og enstemmigt.