Loven har følgende indhold:

§ 1. Den i lov om afgift af benzin, jfr. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. juli 1954, og i § 8 i lov om afgift af motorkøretøjer m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 123 af 23. marts 1932, omhandlede afgift af benzin fastsættes til 34 øre pr. l.

Den i paragraffen omhandlede ordinære benzinatgift var i forvejen fastsat til 34 øre pr. l, men kun for tiden indtil udgangen af marts 1955, jfr. lov nr. 73 af 31. marts 1954. Den forlænges ved nærværende lov uændret og uden tidsbegrænsning.

§ 2. Af benzin, som indføres til eller fremstilles her i landet, svares en tillægsafgiftt af 20 øre pr. l.

De i lovgivningen fastsatte bestemmelser vedrørende afgift af benzin finder også anvendelse for tillægsafgiften, dog således at tillægsafgiften tilfalder statskassen.

Tillægsafgiften af benzin var ved lov nr. 73 af 31. marts 1954 fastsat til 5 øre pr. l for tiden indtil udgangen af marts 1955. Den forhøjes ved nærværende lov — med virkning fra 15. marts 1955 — til 20 øre og gælder nu uden tidsbegrænsning.

§ 3. Den i § 2 omhandlede afgift kommer til anvendelse på benzin, som fra og med døgnets begyndelse den 15. marts 1955 indføres til eller fremstilles her i landet. Af benzinbeholdninger, som på det nævnte tidspunkt beror hos virksomheder, der indfører eller afsætter benzin til videresalg, svares udover den allerede erlagte eller debiterede tillægsafgift et beløb på 15 øre pr. l efter nærmere af finansministeriet fastsatte regler.

§ 4. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft den 15. marts 1955.

Ved lovens ikrafttræden bortfalder §§ 14 og 15 i lov nr. 73 af 31. marts 1954 om forlængelse af midlertidige ændringer i forbrugsafgiftslove.

Ikrafttrædelsesdagen ændredes under sagens behandling i folketinget fra 14. marts til 15. marts 1955.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med en række andre forslag om finanspolitiske foranstaltninger (se ovenfor under nr.15). Det vedtoges med 89 stemmer (S, RV og fra venstres side Thorkil Kristensen) mod 86, idet de 2 grønlandske medlemmer undlod at stemme. Venstres og det konservative folkepartis ordførere tog afstand fra dette og en række andre lovforslag under henvisning til, at de ikke billigede regeringens almindelige økonomiske politik. Også kommunisterne og retsforbundet stemte imod lovforslaget.