Ved beslutningen udtaler folketinget sin tilslutning til, at den af den internationale arbejdskonference i Genève i året 1949 vedtagne konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter ratificeres.
På den 32. internationale arbejdskonference i Genève 1949 vedtoges den som bilag til forslaget aftrykte konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.
Ifølge konventionens bestemmelser skal der ved arbejdskontrakter, hvori en offentlig myndighed er part, sikres de pågældende arbejdere løn- og arbejdsvilkår, der er lige så gunstige som dem, der ved kollektiv overenskomst, lov, administrativ forskrift eller voldgiftskendelse er gældende indenfor vedkommende fag på den pågældende egn.
Konventionen indeholder nærmere forskrifter om, hvad der skal forstås ved offentlige kontrakter, og hvilke foranstaltninger der af myndighederne skal træffes for at sikre reglernes overholdelse.
Da de arbejdskontrakter, der her i landet afsluttes af offentlige myndigheder, tilsikrer arbejderne lige så gunstige vilkår som andre arbejdskontrakter indenfor vedkommende fag, kan Danmark ratificere konventionen.
Gennemførelsen af de foranstaltninger, der ifølge konventionens artikler 4-5 skal træffes i lande, der ratificerer konventionen, med henblik på at sikre overholdelse af konventionens bestemmelser, synes — i hvert fald for tiden — at være overflødig her i landet. Da arbejdsvilkårene er fastsat ved kollektive overenskomster og der efter de gældende regler som fastslået i lovgivning og domstolenes praksis er tilstrækkelige midler tilstede til gennemførelse af bestemmelserne i disse overenskomster, vil indførelse af yderligere foranstaltninger til sikring af overenskomsternes overholdelse specielt for offentlige kontrakters vedkommende efter regeringens opfattelse for tiden være upåkrævet.
Efter de oplysninger, der er indhentet af Færøernes landsstyre og landshøvdingen i Grønland, er konventionens bestemmelser også opfyldt, forsåvidt angår offentlige kontrakter, der afsluttes om udførelse af arbejder i disse dele af riget. For Færøernes vedkommende gælder det dog, at visse små kommuner undertiden lader udføre arbejder med offentlige tilskud på vilkår, at udgiften herved udelukkende eller delvis dækkes af tilskuddet. Denne fremgangsmåde indebærer mulighed for arbejdsvilkår, der noget afviger fra de iøvrigt gældende vilkår, men disse kommuners økonomiske stilling tillader dem ikke for tiden at opgive fremgangsmåden, og under hensyn til, at der ifølge konventionens artikel 1, stk. 2, er adgang til at undtage kontrakter, der indgås af andre end centrale myndigheder, fra dens anvendelsesområde, vil dette forhold ikke være til hinder for Danmarks tiltrædelse af konventionen.
Ratifikationen vil ikke nødvendiggøre ændring af dansk lovgivning. Konventionen er hidtil tiltrådt af 12 stater, herunder Norge, Finland, Nederlandene, Belgien, Storbritannien og Frankrig, og er trådt i kraft den 20. september 1952.
Ved fremsættelsen af forslaget udtalte socialministeren bl. a.: "Konventionen fastslår det princip, at løn- og arbejdsvilkårene ifølge arbejdskontrakter, der indgås med en offentlig myndighed som arbejdsgiver, ikke må være ringere end de vilkår, der iøvrigt gælder ved arbejde af samme art indenfor vedkommende fag. Konventionen gælder ikke alene, når arbejdsgiveren er selve den offentlige myndighed, men også i tilfælde, hvor den offentlige myndighed har overdraget udførelsen af arbejdet til private. Disse betingelser er opfyldt for offentlige arbejdskontrakter her i landet, så det vil ikke kræve ændring i gældende lovgivning eller praksis at tiltræde konventionen. Regeringen må anse det for ønskeligt, at Danmark ratificerer konventionen, således at det på denne måde slås fast, at arbejdsvilkårene i offentlige kontrakter skal være lige så gode som i tilsvarende kontrakter med private arbejdsgivere.
I forbindelse hermed vil jeg gerne oplyse, at arbejds- og socialministeriet den 31. oktober 1950 anmodede Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund om sammen med repræsentanter for ministeriet at undersøge mulighederne for at forøge antallet af ratifikationer fra dansk side af de konventioner, der vedtages på de internationale arbejdskonferencer. Udvalget har i slutningen af 1953 afgivet en redegørelse til ministeriet vedrørende spørgsmålet, og det er i fortsættelse af udvalgets arbejde, at regeringen nu har taget spørgsmålet om ratifikation af et antal konventioner op. Regeringen finder det ønskeligt, at det arbejde, der udføres på international basis, fører til positive resultater i de enkelte lande, og det er med dette ønske i tankerne, at regeringen nu foreslår folketinget at træffe beslutning om ratifikation af nogle konventioner, som Danmark opfylder betingelserne for at ratificere.
Jeg vil i denne forbindelse gerne minde om, at spørgsmålet om ratifikation af Den internationale Arbejdsorganisations konventioner i høj grad har Nordisk Råds interesse, og at det af de dokumenter vi har modtaget til brug ved rådets 3. session, fremgår, at nu også Norge har ratificeret konventionen om minimumsnormer for social tryghed, som Sverige allerede tidligere har ratificeret."
Forslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider, men ønskedes dog behandlet i et udvalg, for at forskellige tvivlsspørgsmål kunne blive klarlagt.
Udvalgsbehandlingen resulterede ikke i ændringsforslag, men bevirkede, at der blev foretaget en enkelt rettelse i den danske oversættelse af konventionens tekst.
Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges uændret og enstemmigt.