Loven viderefører den i henhold til lov nr. 426 af 17. december 1952 om udlån til arbejderboliger på landet (årbog 1952-53, side 239) gældende ordning, der skulle underkastes revision i folketingsåret 1953-54.

Ved loven forskydes bevillingerne et finansår i forhold til den foregående bevillingslov, så at de fornødne bevillinger stilles til rådighed til gennemførelse af loven om opførelse af arbejderboliger på landet (lovbekendtgørelse nr. 72 af 26. februar 1949) for hvert af finansårene 1954-55 og 1955-56. Forsåvidt angår byggelån i henhold til lovbekendtgørelsens § 6, omfatter loven dog tillige finansåret 1956-57 af hensyn til den rettidige tilrettelæggelse af afhændelsen af byggelodder på statsjord til overtagelse pr. 1. april 1956.

Bevillingen i lovens § 2 til lån til arbejdere, der for egen regning opfører arbejderboliger, har man under hensyn til antallet af ansøgninger forhøjet til 18 mill. kr. for hvert af finansårene 1954-55 og 1955-56 mod 10,5 mill. kr. for 1953— 54 og 8,5 mill. kr. for 1954-55 efter den forrige lov. Samtidig er de årlige rådighedsbeløb til opførelse af arbejderboliger for landmandens regning forhøjet fra 750 000 kr. til 1 mill. kr.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte landbrugsministeren bl. a.:

„Gennem de sidste 15 år, hvor lovgivningen om opførelse af arbejderboliger på landet har virket, er der skaffet et betydeligt antal gode arbejderboliger på landet — men der er stadig langt igen, før det presserende behov for boliger af forsvarlig standard for arbejderne på landet kan anses for dækket i rimeligt omfang. Således har der i det sidste år kun været tilstrækkelige bevillinger til at imødekomme ca. 60 pct. af de kvalificerede ansøgere, og et stort antal arbejderfamilier på landet er fremdeles henvist til boligforhold, der ligger væsentligt under en rimelig boligstandard.

De foreslåede forhøjelser af bevillingerne vil gøre det muligt i det væsentlige at imødekomme de kvalificerede ansøgere, der vil bygge i den kommende byggesæson.

For de øvrige bevillinger og for maksimumsbeløbene for de enkelte lån foreslås samme beløb som i den nugældende udlånslov."

Under lovforslagets behandling i folketinget udtalte Fuglsang (DK) sig imod, at der af staten ydedes lån til arbejdsgivere, som ønskede at opføre arbejderboliger. Sammenknytningen af tjenesteforholdet var „en feudal rest", som arbejderorganisationerne gennem mange år havde vendt sig imod.

Landbrugsministeren udtalte herom: „Jeg er ikke uenig i de betragtninger, det ærede medlem hr. Fuglsang anførte om, at det i alt væsentligt er det rigtigste, at arbejderne selv ejer deres boliger, og at det kan have uheldige konsekvenser, når bolig og arbejdsplads er knyttet sammen, men det er jo ikke et spørgsmål, som vedrører den lovgivning, vi har at gøre med her, det er et spørgsmål, som en anden gang vil blive taget op til behandling her i tinget. Jeg mener ikke, det vedkommer de lovforslag, der behandles her; derfor synes jeg, at det ærede medlem skulle afstå fra at stille ændringsforslag og vente med at tage denne sag op, til spørgsmålet kommer til behandling."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt, idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.