Loven har følgende indhold:

§ 1. Landbrugsministeren kan træffe foranstaltninger til forebyggelse af, at der her fra landet udføres levende husdyr og vildt, som er eller kan mistænkes for at være befængt med nogen smitsom sygdom, eller som kan antages at have været udsat for smittepåvirkning.

Tilsvarende foranstaltninger som i stk. 1 nævnt kan ministeren træffe forsåvidt angår kød af husdyr og vildt, andre dele og produkter heraf, sæd af husdyr samt gødning, hø, halm og andre produkter og genstande, hvorved smitsomme sygdomme kan spredes.

§ 2. Landbrugsministeren kan efter forhandling med de interesserede landbrugsorganisationer forbyde udførsel af husdyr til levebrug og af sæd af sådanne samt fastsætte bestemmelser til sikring af, at husdyr, der udføres her fra landet eller indføres her til landet til levebrug, opfylder rimeligt krav i henseende til afstamning og kvalitet. Tilsvarende bestemmelser kan ministeren fastsætte forsåvidt angår udførsel og indførsel af sæd af husdyr.

Ved administrationen af bestemmelserne i stk. 1 og de i medfør heraf udstedte bestemmelser bistås landbrugsministeren af udvalg, der nedsættes af ham, og hvori repræsentanter for de interesserede landbrugsorganisationer skal have sæde.

§ 3. Landbrugsministeren kan, når der er grund til at antage, at smitsomme sygdomme vil blive indbragt her i landet ved indførsel af dyr, forbyde sådan indførsel eller træffe andre foranstaltninger til forebyggelse af, at sygdomme derved indslæbes her i landet, samt påbyde mærkning af dyr, der indføres her til landet.

Tilsvarende foranstaltninger som i stk. 1 nævnt kan ministeren træffe forsåvidt angår de i § 1, stk. 2, nævnte produkter og genstande samt sæd af husdyr.

Ministeren kan forbyde indførsel af dyr, der kan befrygtes at ville volde skade for landbrug, skovbrug, fiskeri eller andre næringsbrug, hvorhos han kan forbyde videresalg af sådanne dyr samt træffe foranstaltninger til at hindre deres udbredelse eller deres muligheder for at forvolde skade.

Ministeren kan forbyde eller foreskrive særlige bestemmelser om indførsel her til landet af smitstof, der kan bevirke udbrud af nogen husdyrsygdom, samt om behandling, opbevaring, forhandling og udførsel af sådant smitstof.

§ 4. Udgifterne ved gennemførelsen af en i medfør af denne lov fastsat kontrol med udførsel og indførsel af levende dyr m v. afholdes af vedkommende eksportør, henholdsvis importør.

§ 5. Overtrædelser af denne lov eller af de i medfør af loven fastsatte bestemmelser straffes med bøde, der tilfalder statskassen

§ 6. Udførsel og indførsel omfatter i denne lov også forsendelse mellem Grønland/Færøerne og den øvrige del af riget.

Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft 3 måneder efter dens optagelse i lovtidende. Samtidig ophæves §§ 16, stk. 1, og 17, stk. 1, i lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene, lov nr. 75 af 31. marts 1926 om mærkning af heste og klovbærende dyr, der indføres her til landet, lov nr. 349 af 23. december 1935 angående indførsel af forskellige dyrearter, lov nr. 340 af 22. december 1937 om udførsel af levende husdyr m. m. samt lov nr. 386 af 22. februar 1939 om udførsel, indførsel og forhandling af fjerkræ, jfr. lov nr. 58 af 3. marts 1948, forsåvidt angår de i denne lov indeholdte bestemmelser om ind- og udførsel af levende fjerkræ.

Loven optages til revision senest 3 år efter dens ikrafttræden.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte landbrugsministeren som begrundelse for dette:

„Fra landbrugsorganisationernes side, herunder især De samvirkende Kvægavlsforeninger med kunstig Sædoverføring, er overfor landbrugsministeriet fremsat ønske om, at der gennemføres regler til kontrol med udførsel og indførsel af tyresæd, men den hidtidige lovgivning indeholder ikke nogen hjemmel for landbrugsministeriet til at udstede sådanne regler, og hvis landbrugets ønsker skal imødekommes, må en lovhjemmel derfor tilvejebringes. Samtidig er der fra landbrugets side fremsat ønske om en udvidelse af de hidtil praktiserede regler om kvalitetskontrol med avlskreaturer, der eksporteres. En sådan kontrol har hidtil i beskedent omfang været gennemført derved, at der ikke er givet udførselstilladelse for kreaturer til levebrug, medmindre visse kvalitetskrav var opfyldt. I det lange løb kan en sådan kontrol imidlertid ikke opretholdes, medmindre der skabes særlig lovhjemmel herfor, og dette søges opnået med det forelagte lovforslag.

Endelig har de udførselsbevilgende myndigheder i overensstemmelse med landbrugets ønsker hidtil nægtet tilladelse til udførsel af avlssvin, idet man har fundet det uheldigt, at dyr, der er af særlig vigtighed for den danske husdyravl, udføres til konkurrerende lande. En sådan kontrol kan imidlertid også kun opretholdes, sålænge der endnu består udførselsforbud, og man har derfor fundet det ønskeligt, at landbrugsministeren får en bemyndigelse til efter forhandling med de interesserede landbrugsorganisationer at kunne udstede sådanne udførselsforbud. Da sådanne forbud efter forslaget kun kan udstedes efter forhandling med landbrugsorganisationerne, vil der ikke være fare for, at berettigede interesser gås for nær ved udstedelsen af udførselsforbud.

Under det forberedende arbejde med disse lovændringer er man i landbrugsministeriet nået til den opfattelse, at lovgivningen vedrørende udførsel og indførsel af levende dyr i det hele taget er så spredt og uoverskuelig, at de gældende bestemmelser, der findes opregnet i lovforslagets § 6, stk. 2, bør samles i en enkelt lov."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling i folketinget til et udvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i tilføjelsen af revisionsbestemmelsen i § 6, stk. 3, der ikke fandtes i det oprindelige lovforslag.

I en mellem 2. og 3. behandling afgivet tillægsbetænkning anfører udvalget, at det overfor landbrugsministeren har „rejst spørgsmål om, hvorvidt lovforslaget omfatter pelsdyr, og om pelsdyravlerforeningerne i så fald ikke bør have forhandlingsret i lighed med landbrugsorganisationerne.

Ministeren har herefter oplyst, at lovforslaget omfatter pelsdyr, og at ministeren har i sinde også at forhandle med pelsdyravlerforeningerne i spørgsmål, som vedrører disse.

Endvidere har landbrugsministeren på udvalgets forespørgsel erklæret, at der kun agtes nedsat eet udvalg i medfør af § 2, stk. 2.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med tilslutning fra alle partier.