Ifølge benzinafgiftslovens § 5, stk. 2, som ændret senest ved lov nr. 55 af 29. februar 1952, kan der tilstås afgiftsfrihed for benzin til drift bl. a. af ikke-indregistreringspligtige traktorer, som ikke benyttes til kørsel på offentlig vej udover den i henhold til motorlovens § 2, stk. 2 og 3, tilladte kørsel. Efter de hidtil gældende bestemmelser er sådan afgiftsfrihed bl. a. betinget af, at den pågældende virksomhed fører nøje regnskab dels over indkøbet af benzin, bestemt til traktordrift, dels over hver enkelt påfyldning af benzin på traktoren og dennes antal daglige køretimer.

I betragtning af det med ordningen forbundne omfattende og voksende kontrolarbejde har man anset det for betydningsfuldt at finde frem til en ændret form for kontrol, som på een gang skulle være enklere og mere effektiv. Spørgsmålet om tilsætning af særlige stoffer, bl. a. et farvestof, til den afgiftsfri benzin har derfor været genstand for drøftelser mellem landbrugsorganisationerne, benzinselskaberne og finansministeriet. Det blev herved konstateret, at det vil være muligt at gennemføre en farvningsordning for afgiftsfri benzin, således at den særligt farvede benzin leveres til virksomhederne direkte og afgiftsfrit fra engroslagrene, hvor farvningen sker. Gennemførelsen af en sådan ordning vil gøre det muligt ad kemisk vej at efterspore den afgiftsfri benzin, som desuden vil adskille sig fra al anden benzin ved sin farve. Det vil derfor være forsvarligt at fritage virksomhederne for at føre det nu foreskrevne indkøbs- og forbrugsregnskab.

Udfra disse synspunkter gennemførtes nærværende lov, hvorefter der i benzinafgiftslovens § 5 skal indføjes følgende nye bestemmelser som stk. 4, 5 og 6 efter stk. 3:

„Afgiftsfrihed for benzin i henhold til bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan af toldbestyrelsen gøres betinget af, at der tilsættes benzinen et af statsprøveanstalten fremstillet præparat, der bl. a. indeholder et farvestof. Tilsætningen kan alene foretages efter forud indhentet tilladelse fra toldbestyrelsen og skal finde sted under toldvæsenets kontrol og i et af toldbestyrelsen fastsat forhold, forinden benzinen udleveres fra de i § 4, stk. 2, omhandlede lagre. Der må ikke uden toldbestyrelsens tilladelse her til landet indføres benzin af samme eller lignende farve som den benzin, der er farvet efter foranstående regler som bestemt til afgiftsfri formål. Toldbestyrelsen kan udstede forbud mod, at der indføres eller forhandles benzin indeholdende stoffer af en sådan beskaffenhed, at den med tilsætningen af farvestof m. m. tilsigtede kontrol forringes.

Det påhviler politiet ved lejlighedsvise eftersyn af benzinbeholdningerne i indregistrerede motorkøretøjer at medvirke ved kontrollen med anvendelsen af afgiftsfri benzin, som er tilsat farvestof m. m. som anført i stk. 4. I virksomheder, der anvender afgiftsfri benzin, kan toldvæsenet foretage eftersyn såvel af beholdninger af benzin til afgiftsfrit formål som af andre benzinbeholdninger.

En i henhold til stk. 2 og 3 given tilladelse til at anvende afgiftsfri benzin kan tilbagekaldes af toldbestyrelsen, såfremt den pågældende gør sig skyldig i overtrædelse af de for benzinens anvendelse fastsatte regler."

Samtidig har man erstattet de hidtil gældende straffebestemmelser i benzinafgiftslovens § 6 med regler, der bedre stemmer med de tilsvarende bestemmelser i nyere afgiftslovgivning, jfr. f. eks. lov nr. 437 af 19. november 1950 § 34.

Endelig blev der under sagens behandling i folketinget givet benzinafgiftslovens § 5, stk. 3, en tilføjelse, hvorefter finansministeren bemyndiges til at træffe bestemmelse om, på hvilke betingelser og i hvilket omfang der kan tilstås sammenslutninger af ikke erhvervsmæssigt drevne motorfartøfer afgiftsfrihed for benzin. De erhvervsmæssigt drevne motorfartøjer kunne i forvejen opnå afgiftsfrihed.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„De senere års hastige mekanisering af landbruget har medført en overordentlig stigning i forbruget af traktorbenzin, og efterhånden som anskaffelse af landbrugstraktorer bliver almindelig overalt i landbruget, er de kontrolmæssige vanskeligheder vokset tilsvarende. I det foreliggende lovforslag foreslås det at skabe mulighed for en ændring i kontrolsystemet, hvorved det tilsigtes at gøre kontrollen med afgiftsfri benzin langt enklere og samtidig mere effektiv. En række undersøgelser har vist, at dette kan opnås ved en såkaldt farvningsordning for traktorbenzin, d. v. s. ved at påbyde, at sådan benzin og eventuel anden afgiftsfri benzin forinden udleveringen til forbrugerne skal være tilsat nogle kemikalier, som ikke forringer dens anvendelighed i motorer, og hvis tilstedeværelse kan påvises selv i fortyndinger. For at forebygge fejltagelser tilsættes yderligere et farvestof, således at benzinen allerede ved sin farve vil adskille sig fra anden benzin. Merudgifterne ved levering af den således mærkede benzin er anslået til ca. 1 øre pr. 1.

Spørgsmålet om gennemførelse af en farvningsordning for afgiftsfri motorbenzin blev behandlet af et af motorkommissionen nedsat afgiftsudvalg, som i sin betænkning af 20. marts 1951 går ind for en sådan kontrolforanstaltning. Udvalget anser farvning m. v. af afgiftsfri benzin for at være af overordentlig kontrolmæssig betydning og henstiller til finansministeriet at påbyde en farvningsordning, såsnart forholdene tillader det. I februar 1952 blev sagen derefter rejst i det folketingsudvalg, som behandlede forslaget til lov nr. 55 af 29. februar 1952 om ændring bl. a. i motorloven og benzinafgiftsloven. Af udvalgets betænkning fremgår, at der i udvalget var enighed om det ønskelige i, at der såvidt muligt søges indført en ordning med farvning af afgiftsfri benzin til betryggelse imod misbrug heraf.

Da den nuværende kontrolordning er ganske utilfredsstillende såvel for de mange virksomheder, som anvender benzinen, som for administrationen, må det anses for påkrævet snarest at søge den i lovforslaget omhandlede kontrolordning gennemført."

Lovforslaget mødte i folketinget ikke tilslutning fra alle sider, idet flere af ordførerne nærede betænkelighed ved den foreslåede ordning.

I det udvalg, som fik sagen til behandling, enedes et flertal (socialdemokratiet og venstre) om at indstille lovforslaget til vedtagelse med den nævnte tilføjelse, hvorom det hedder i betænkningen:

„Flertallet er ... enigt om, at der også, for såvidt angår fartøjer, der helt eller delvis drives ved benzinmotorer, søges tilvejebragt en ordning, hvorved disse fartøjers benzinforbrug fritages for afgifter. Finansministeren har overfor udvalget redegjort for de med en sådan afgiftsfritagelse forbundne praktiske vanskeligheder, men har givet tilsagn om at ville gennemføre en fritagelsesordning for nævnte fartøjer i det omfang, det skønnes praktisk gennemførligt.

De særlige tilskud til anlæg eller vedligeholdelse af bådehavne m. m. bortfalder, når disse fartøjer opnår afgiftsfritagelse af deres benzinforbrug."

Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) har iflg. betænkningen „ikke ment at kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse. Under udvalgsbehandlingen er der fremkommet oplysninger, der efter mindretallets mening afkræfter formodningen om, at kontrollen med den retmæssige anvendelse af den afgiftsfritagne benzin afgørende lettes og forbedres ved indførelsen af en bestemmelse om en farvning af denne benzin.

Desuden forventer mindretallet — efter i samråd med finansministeren at have drøftet tolddepartementets tilsigtede administration af den i loven indeholdte bemyndigelse — at fordelingen af den farvede benzin i overvejende grad direkte fra engroslager til hver enkelt forbruger vil medføre så mange praktiske besværligheder og fordyrelser såvel for leverandør som modtager af den afgiftsfritagne benzin, at fordelene ved de regnskabsmæssige lettelser for forbrugerne næppe står i forhold hertil.

Mindretallet forudser endvidere, at lovens gennemførelse vil betyde et væsentligt indgreb i detailhandelens naturlige funktion som fordelingskanal af benzin til de afgiftsfritagne forbrugere.

Mindretallet er desuden meget betænkeligt ved den betydelige samfundsmæssige, men uproduktive investering, som farvning, fordeling og opbevaring af denne ekstra benzintype vil medføre. Når hertil kommer, at hele spørgsmålet om motor- og benzinafgifter snart ventes taget op til en gennemgribende revision, forekommer det ikke mindretallet tilstrækkelig velbegrundet for tiden af medvirke til nærværende lovforslags gennemførelse.

Et andet mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) kan ikke tiltræde lovforslaget, idet de under sagens behandling fremkomne oplysninger efter mindretallets mening har øget betænkelighederne ved den foreslåede ordning. For mindretallet har det særlig vægt, at de samfundsmæssige omkostninger vil blive meget store, og at der med hensyn til handelens salg og fordeling af benzinen vil ske store forskydninger i de hidtidige handelsformer, som vil ramme en stor del af bestående salgssteder meget hårdt, og hvis virkninger i hvert tilfælde ikke kan overskues på nærværende tidspunkt. Mindretallet må derfor mene, at der, forinden folketinget går til en så kostbar nyordning, må skabes større sikkerhed for dens gunstige virkning, end der i øjeblikket foreligger."

Som ordfører for retsforbundet gik Tholstrup også imod lovforslaget. Han fremsatte ved lovforslagets 2. behandling følgende forslag til motiveret dagsorden:

„Idet folketinget anser det for samfundsmæssigt uforsvarligt at ofre et beløb på 30 mill. kr. alene til en ny og tvivlsom kontrolordning med traktorbenzin, opfordrer tinget regeringen til at finde frem til en bedre og billigere ordning og går over til næste punkt på dagsordenen."

For dette forslag stemte kun retsforbundets egne medlemmer, mens det radikale venstre undlod at stemme. Imod stemte de tre største partier samt kommunisterne; de sidstnævnte støttede lovforslaget.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 90 stemmer mod 40 (KF, RV med undtagelse af Aage Fogh, som stemte for lovforslaget, samt DR). 1 medlem, Hans Schmidt (Slesvigsk parti), stemte hverken for, eller imod.