Forslaget til nærværende lov gik oprindelig ud på, at afgiftssatsen for cigarillos — som et led i den side 128 omtalte valutaplan — skulle sættes op fra 50 pct. af værdien, dog mindst 80 kr. pr. 1000 stk., til 60 pct., dog mindst 100 kr. pr. 1 000 stk. Samtidig foresloges det at nedsætte den kredit, som staten giver virksomhederne ved indkøb af stempelmærker til berigtigelse af tobaksafgifter, fra 4 måneder til 3 måneder. Loven skulle have gyldighed til udgangen af marts 1956 og antoges at ville indbringe 18 mill. kr. udover ekstraordinære indbetalinger til et beløb af omkring 30 mill. kr. som følge af kreditbegrænsningen.

Under lovforslagets behandling i et folketingsudvalg enedes man fra socialdemokratisk og radikal side om at foreslå lovforslaget udvidet med nogle nye paragraffer, hvorefter også cigaretterne skulle have en afgiftsforhøjelse, udgørende 1 øre pr. stk., så at skatten af de billigste cigaretter blev 11,7 øre pr. stk. og skatten af de dyreste 18 øre pr. stk. Samtidig foresloges det at gennemføre den nævnte kreditbegrænsning på en lempeligere måde end oprindelig foreslået, således at den ikke skulle begynde at virke før 1. december 1954 og først skulle være fuldt gennemført 15. juni 1955. Endvidere enedes man — omend socialdemokraterne nødig gik med hertil — om, at afgiftsforhøjelserne skulle holdes udenfor pristalsberegningen.

Efter at ændringsforslagene var vedtaget, vedtoges lovforslaget med 85 stemmer (S og RV) mod 8 (DK), idet 76 medlemmer (V, KF, DR og de grønlandske medlemmer) afholdt sig fra at stemme, hvilket fra venstres og det konservative folkepartis side begrundedes med, at man ønskede at holde sig udenfor den aftale, som var afsluttet mellem socialdemokratiet og de radikale.