De hidtil gældende bestemmelser vedrørende kontrollen med omsætningen af alkoholholdige drikkevarer, øl undtaget, blev indføjet i toldloven som dennes § 47 a i forbindelse med toldlovsændringen i 1928, jfr. lov nr. 62 af 31. marts 1928, § 1, ad § 47. Ifølge den nævnte lovbestemmelse skulle alle virksomheder, som indfører, aftapper og behandler vin og spiritus, eller som fremstiller sådanne varer eller visse spirituøse essenser o. lign. med anvendelse af vin og spiritus, være underkastet toldvæsenets kontrol, ligesom salg af varer af den nævnte beskaffenhed til detailhandler, restauratør eller direkte til forbruger skulle ske i beholdere af ikke over 3 liters rumindhold, som er forsynet med et særligt lukke (banderole) samt etikette med oplysninger om varens art, virksomhedens navn m. m.

Kontrolordningen var et led i foranstaltningerne mod omfattende spritsmuglerier, og den har vist sig at fungere efter sin hensigt. Yderligere har banderoleordningen haft kontrolmæssig betydning for gennemførelsen af engrosomsætningsafgiften af stærke drikke, ganske særlig efter at afgiften i de senere år er forhøjet gentagne gange.

Udviklingen siden banderoleordningens gennemførelse i 1928 har imidlertid gjort det ønskeligt, at kontrolordningen på visse punkter blev revideret. Da det endvidere er anset for hensigtsmæssigt at få kontrolbestemmelserne optaget i en særlig lov, gennemførtes nærværende lov, der træder i stedet for de nævnte bestemmelser i toldloven.

Efter den hidtil gældende ordning måtte indførsel til dansk toldområde af spiritus og vin, aftapning, blanding, forskæring og anden behandling af sådanne varer samt erhvervsmæssig fremstilling af spirituøse drikkevarer med anvendelse af spiritus og vin kun foretages af den, der havde erhvervet toldbestyrelsens tilladelse dertil. Af kontrolmæssige grunde er disse bestemmelser i den heromhandlede lovs §§ 1 og 2 ændret således, at aftapning og anden behandling alene må finde sted i indførsels- og fremstillingsvirksomhederne.

I § 4, stk. 1, og § 5 er optaget bestemmelser vedrørende banderolering og etikettering af vin- og spiritusbeholdere med ikke over 3 liters rumindhold. Da gennemførelsen af en banderoleordning i praksis forudsætter, at der anvendes beholdere af almindeligt benyttede typer, såsom flasker, lerdunke o. lign., er dette yderligere præciseret i § 4, stk. 1. Såfremt en mekaniseret emballering af akvavit og brændevin gør det ønskeligt, kan det dog tillades, at banderolen på disse specielle beholdere erstattes med et andet betryggende lukke.

I § 4, stk. 2, er optaget en bestemmelse om overførsel af ubanderolerede varer mellem de anmeldte virksomheder. Efter de hidtil gældende bestemmelser kunne spiritus og vin — foruden i banderolerede flasker o. lign. — overføres frit mellem de af toldlovens § 47 a omfattede virksomheder, hvadenten varerne overføres i fustager eller på ubanderolerede flasker. Da det er blevet anset for bedst, at banderoleringen af flasker med spiritus og vin foretages enten af den anmeldte virksomhed, som importerer disse, eller af den virksomhed, som aftapper varerne på flaske, har man nu ændret bestemmelserne om overførsel af spiritus og vin på flaske mellem virksomhederne således, at alene banderolerede og etiketterede flasker skal kunne overføres. Hvad angår overførsel af spiritus og vin indført fra udlandet på flaske med angivelse af indholdets art samt af varer i beholdere med mere end 3 liters rumindhold (fustagevarer), er det dog fundet hensigtsmæssigt at bibeholde de bestående regler, forsåvidt angår overførsler til virksomheder, som virkelig driver vinvirksomhed. Under hensyn til, at banderoleordningens effektivitet er betinget af, at banderoleringen som hidtil sker i et ret begrænset antal virksomheder, er det fastsat, at overførsel af fustagevarer skal kunne finde sted, såfremt den virksomhed, hvortil overførsel sker, udelukkende driver handel med vin og spiritus m. v., eller såfremt værdien af denne virksomheds engrossalg af de omhandlede varer udgør mindst 50 pct. af værdien af det samlede salg af sådanne varer, idet der ved denne opgørelse af engros- og detailsalget ifølge § 4, stk. 3, fradrages 12 pct. i detailsalgsbeløbet. Denne fradragsregel skal efter § 13, stk. 3, også anvendes i tilfælde, hvor der efter loven om afgift på omsætningen af stærke drikke bliver tale om at ansætte en afgiftspligtig værdi på grundlag af detailprisen, idet den tidligere regel om et fradrag svarende til sædvanemæssig avance har medført betydelige vanskeligheder i praksis.

Nogle i § 6 nævnte undtagelser svarer til praksis, således som denne har udviklet sig med hjemmel i toldlovens § 47 a, stk. 1, sidste punktum, og stk. 2, næstsidste punktum.

I §§ 9-12 er optaget kontrol- og straffebestemmelser.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et folketingsudvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i nogle mindre ændringer i de oprindelig foreslåede bestemmelser. Betænkningen var ikke enstemmig, idet Anker Lau (V) mente, der havde været for kort tid til behandling af sagen, og derfor ikke deltog i indstillingen.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt, idet Anker Lau og Henry Christensen (V) afholdt sig fra at stemme.