Forslaget var, bortset fra en enkelt ændring, overensstemmende med et i forrige samling fremsat lovforslag (årbog 1952-53, side 505). Det tilsigtede ændringer i statshusmandsloven forsåvidt angår ejerskifte for statshusmandsbrug, der er oprettet på jordrentevilkår.

§ 1 giver mulighed for ved et brugs overdragelse at yde den nye ejer et suppleringslån, som sammenlagt med ejendommens senest ansatte jordrente værdi og det resterende byggelån ikke må overstige 120 pct. (i forslaget fra 1952-53: 110 pct.) af ejendommens seneste vurdering til ejendomsskyld.

§ 2 tillader ved brugets overdragelse til en kvalificeret køber denne til berigtigelse af en del af overtagelsessummen at stifte pant for et beløb, som højst må forøge den samlede pantegæld på ejendommen — herunder medregnet dennes senest ansatte jordrenteværdi — til 130 pct. af ejendommens vurdering til ejendomsskyld med tillæg af 130 pct. af den ved formuebeskatningen ansatte værdi af besætning og inventar.

Forslaget havde, efter hvad Aage Fogh udtalte som ordfører for forslagsstillerne, til formål at åbne adgang for den mindre kapitalstærke ungdom til at komme i besiddelse af statshusmandsbrug og således at råde bod på det forhold, at en stor del af disse brug, når de skifter ejer, ikke går over til børnene, fordi disse ikke har de fornødne penge, og loven hindrer yderligere tinglysning af gæld på ejendommen.

Forslaget behandledes sammen med forslaget til den side 167 omtalte lov om tillæg til statshusmandsloven. Såvel ministeren som de fleste af ordførerne erkendte, at forslaget berørte problemer, som måtte søges løst, men gav samtidig udtryk for betænkelighed ved at tage stilling til sagen, før realkreditkommissionen havde afsluttet sit arbejde. Folketingsudvalgets behandling resulterede imidlertid i, at bestemmelserne med en enkelt ændring indarbejdedes i det nævnte forslag, hvorefter nærværende forslag toges tilbage ved 2. behandling.