Lovforslaget havde følgende indhold:
§ 1. I det omfang, der ikke senest 1. maj 1954 mellem de respektive organisationer er truffet overenskomst i overensstemmelse med § 2 om, på hvilke betingelser i en oplæringstid og i tiden efter oplæringen ufaglærte har adgang til at udføre fagarbejde, når der ikke er fornøden faglært arbejdskraft, vil sådanne bestemmelser være at fastsætte af det i § 3 omhandlede nævn.
§ 2. En efter § 1 truffet overenskomst eller i mangel heraf en kendelse afsagt af det i § 3 nedsatte nævn skal indeholde bestemmelse om følgende:
a. En timeløn i oplæringstiden.
b. Overgang til aflønning efter samme regler som for faglærte arbejdere.
c. Om fornødent om deling af akkorder.
d. Om, hvorledes det fastslås, hvornår der er mangel på faglært arbejdskraft.
e. Om, at dersom det ved en undersøgelse af antallet af lærlinge i et fag i forhold til de faglærte og oplærte ufaglærte viser sig, at der ikke uddannes et tilstrækkeligt antal faglærte til at vedligeholde faget, skal der af en af hovedorganisationerne for arbejdsgivere eller arbejdere eller af økonomi- og arbejdsministeren kunne kræves, at overenskomster eller aftaler om begrænsning i antallet af lærlinge bortfalder.
§ 3. Til at træffe afgørelse i de tilfælde, hvor de respektive organisationer ikke opnår enighed om de i § 2 nævnte bestemmelser inden 1. maj 1954, skal der umiddelbart efter denne lovs ikrafttræden af økonomi- og arbejdsministeren oprettes et nævn. Efter indstilling af hovedorganisationerne udnævner økonomi- og arbejdsministeren 3 repræsentanter for hver af hovedorganisationerne, henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund i Danmark til medlemmer af nævnet samt en stedfortræder for hvert medlem.
Ved behandling af de i § 2 nævnte forhold ledes nævnet af et formandsskab, bestående af 3 af kongen udnævnte medlemmer; samtidig med udnævnelsen af disse medlemmer udnævnes der af kongen 3 stedfortrædere for medlemmerne. Udnævnelsen af formandsskabets medlemmer og stedfortrædere, der alle skal have indsigt i økonomiske og sociale forhold, og af hvilke ingen må repræsentere arbejdsgiver- eller arbejderinteresse, har gyldighed til lovens udløb.
Ved behandling af sager vedrørende løn- og arbejdsvilkår for arbejdsgivere eller arbejdere, der ikke kan anses for tilstrækkeligt repræsenteret igennem de efter hovedorganisationernes indstilling valgte medlemmer, udtræder efter ministerens nærmere bestemmelse i det enkelte tilfælde henholdsvis 4 eller 2 af de nævnte medlemmer repræsenterende henholdsvis arbejdsgiver- og/eller arbejderinteresse, og der indtræder i stedet for de således udtrådte medlemmer efter økonomi- og arbejdsministerens nærmere bestemmelse som medlemmer henholdsvis 4 eller 2 repræsentanter for den eller de pågældende organisationer, der repræsenterer arbejdsgiveres eller arbejderes faglige interesse i det foreliggende område.
Nævnets beslutninger træffes ved stemmeflerhed indenfor nævnets medlemmer; forsåvidt der ved afstemningen ikke kan opnås flertal for sagens afgørelse, træffer formandsskabet afgørelsen.
Nævnets sekretær udnævnes af økonomi- og arbejdsministeren efter nævnets indstilling.
Økonomi- og arbejdsministeren er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler for nævnets forretningsgang.
§ 4. Hovedorganisationerne for arbejdsgivere og arbejdere skal senest 1. maj 1954 meddele økonomi- og arbejdsministeren, hvilke fag der mangler de i § 2 nævnte bestemmelser. Økonomi- og arbejdsministeren indbringer derefter omgående disse sager for nævnet.
Forsåvidt ministeren finder, at de i § 2 nævnte bestemmelser for tiden ikke er påkrævet i et fag, kan han — under forudsætning af hovedorganisationernes tiltræden — undlade at indbringe sagen for nævnet.
Ministeren angiver overfor nævnet rækkefølgen, hvori sagerne skal optages.
Ved fastsættelse af rækkefølgen skal der tages hensyn til, hvor behovet for de i § 3 nævnte bestemmelser udfra et samfundsmæssigt hensyn må anses for at være størst.
Bestemmelse om undladelse af indbringelse af sager for nævnet og rækkefølgen, hvori sagerne skal behandles, skal meddeles folketinget.
§ 5. Denne lov har gyldighed indtil 1. maj 1955.
Dog skal sager, der ved tidspunktet for lovens udløb er indbragt for nævnet, men endnu ikke færdigbehandlet, desuagtet gøres færdige af nævnet i overensstemmelse med de iøvrigt i loven gældende regler.
I bemærkningerne til lovforslaget anførtes bl. a.:
„Baggrunden for lovforslaget er at finde i den omstændighed, at der igennem de sidste 20 år på forskellige områder er opstået et misforhold mellem faglært og ufaglært arbejdskraft. Samtidig med at der er mangel på arbejdskraft blandt faglærte arbejdere, findes der arbejdsløshed blandt de ufaglærte. Ikke mindst har dette gjort sig gældende indenfor boligbyggeriet.
Indenfor denne vigtige del af produktionen har der igennem de senere år netop ikke været tilstrækkelig faglig arbejdskraft til rådighed for opførelse af et tilstrækkeligt antal boliger og til at tage fat på opgaven med sanering af de samfundsmæssigt set usunde boliger i mange bydele. Denne mangel på arbejdskraft har også sin andel af ansvaret for, at boligerne ikke gennemsnitlig har fået en sådan størrelse, at 2 værelsers systemet kunne undgå at få en altfor urimelig udbredelse.
Lige så samfundsvigtigt er det også, at man ikke vil kunne undgå en betydelig arbejdsløshed iblandt ufaglærte, sålænge der ikke er et rigtigt forhold mellem dem, der udfører fagarbejde, og dem, der udfører ufaglært arbejde.
Der er derfor en meget stærk begrundelse for, at der søges truffet sådanne bestemmelser, at den uligevægt, der igennem de sidste 20 år er opstået mellem faglært og ufaglært arbejdskraft, nu fjernes. Både menneskelige og samfundsøkonomiske grunde taler herfor.
Lovforslagets bestemmelser har da netop det formål at fjerne denne uligevægt og at skabe den fornødne adgang for ufaglærte arbejdere til at kunne udføre fagarbejde."
Lovforslaget fremsattes på forslagsstillernes vegne af Henry Christensen (V), der ved fremsættelsen gav en redegørelse for dets indhold og formål.
Ved sagens 1. behandling tog økonomi- og arbejdsministeren først ordet. Han udtrykte sin forundring over, at de to partier, der stod bag forslaget, og som hidtil havde erklæret sig for principielle modstandere af bemyndigelseslove, nu ønskede „at påtvinge arbejdsministeren en af de mest vidtgående bemyndigelseslove, man i fredstid har set, overfor arbejdsmarkedsområdet". Ministeren var iøvrigt enig i, at der på dette område forelå alvorlige og vigtige samfundsproblemer. „Forholdet mellem faglært og ufaglært arbejdskraft og bevægeligheden mellem disse to grupper er imidlertid ikke noget nyt problem; det er for længe siden taget op til behandling, og på en række punkter har man allerede fundet frem til en løsning ad frivillig vej. Jeg betvivler derfor, at det foreliggende lovforslag er den rette kur ved den videre behandling. Jeg tror, man må fraråde anvendelsen af det element af tvungen voldgift, der findes i lovforslaget." Ministeren begrundede derefter dette nærmere.
Ordførerne for socialdemokratiet og det kommunistiske parti tog ligeledes afstand fra lovforslaget, der kun mødte ubetinget tilslutning fra forslagsstillernes egne partier. Bertel Dahlgaard (RV) fandt det gavnligt, at det meget vigtige spørgsmål om at skabe mere bevægelighed på arbejdsmarkedet blev taget op til overvejelse, men mente, at lovforslaget så bort fra centrale synspunkter indenfor hele problemstillingen. J. M. Pedersen (DR) fandt det ligeledes ønskeligt, at sagen blev overvejet i et udvalg.
Efter afslutningen af 1. behandling henvistes lovforslaget på forslag af ordføreren for forslagsstillerne til et udvalg. Dette afgav ikke betænkning.