Lovforslaget, der var i overensstemmelse med et tidligere af samme forslagsstiller fremsat lovforslag (årbog 1952-53, side 491), havde følgende indhold:
§ 1. Den i lov nr. 25 af 31. januar 1946 om omsætningsafgift af motorkøretøjer med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 72 af 5. marts 1951, lov nr. 193 af 30. maj 1952 og lov nr. 58 af 31. marts 1953 om forlængelse af gyldigheden af forskellige forbrugsafgifter m. v., omhandlede afgift nedsættes i tiden 1. januar 1954-30. juni 1955 som i § 2 anført og bortfalder fra 1. juli 1955.
§ 2. Den ved lov nr. 436 af 19. november 1950, jfr. lov nr. 193 af 30. maj 1952 og lov nr. 58 af 31. marts 1953, foretagne forhøjelse af omsætningsafgiften bortfalder med udgangen af december måned 1953, og den herefter fra 1. januar 1954 gældende afgift nedsættes i tiden 1. juli 1954-30. juni 1955 til halvdelen.
§ 3. Denne lov træder i kraft straks.
Forslagsstilleren gjorde ved fremsættelsen gældende, at Danmark var det land, der havde den højeste omsætningsskat ved køb af en ny bil, og at man snarest muligt burde se at komme af med denne afgift, der stammede fra en tid, da bilkørsel betragtedes som luksus. „Imidlertid går mit forslag ikke ud på at afskaffe motorskatten på een gang, men det indeholder en aftrapning, som tages i tjeneste til et andet formål, nemlig at nedsætte tempoet for køb af biler ved en frigivelse, som jeg håber kan gennemføres i den nærmeste fremtid, f. eks. efter mit forslag til beslutning om frigivelse af importen af motorkøretøjer fra lande, der er tilsluttet den europæiske betalingsunion."
Finansministeren afviste lovforslaget. Dels ville det være vanskeligt at skaffe staten erstatning for de penge, den måtte give afkald på, om lovforslaget gennemførtes, dels arbejdede motorafgiftskommissionen med spørgsmålet om, i hvilket omfang man skal anvende henholdsvis benzinafgift, vægtafgift og omsætningsafgift af motorkøretøjer. Det var derfor for tidligt at tage stilling til sagen.
De partiordførere, der havde ordet efter forslagsstilleren, gik ligeledes imod lovforslaget. Dette forkastedes ved 3. behandling med 126 stemmer mod 6 (DR), idet 2 medlemmer (de grønlandske repræsentanter) afholdt sig fra at stemme. Lovforslaget var dermed bortfaldet.