Lovforslaget havde følgende indhold:

§ 1. Til børn under 16 år, der har fast bopæl her i landet, ydes børnetilskud, der for hvert barn udgør 330 kr., 300 kr. og 270 kr. årlig, henholdsvis efter som barnet opholder sig i den første, anden eller tredie af de i forsorgslovens § 194 angivne kommunegrupper.

Til børn af enlige forsørgere forhøjes det i stk. 1 nævnte børnetilskud med 50 pct. for hvert barn.

Når en gift kvinde i det sidst forløbne skattemæssige indkomstår har haft indtægt ved selvstændig virksomhed eller ved arbejde for fremmede, og denne indtægt sambeskattes med ægtefællens, forhøjes børnetilskuddet til hvert barn med 5 pct. af hustruens nævnte indtægt udover 1 000 kr.; forhøjelsen kan dog højst andrage 50 pct. af det årlige børnetilskud. Såfremt ægtefællernes samlede indtægt i indkomståret har udgjort over 20 000 kr., nedsættes den i overensstemmelse med foranstående regler beregnede forhøjelse af børnetilskuddet med 5 pct. af indtægten udover 20 000 kr.

§ 2. Børnetilskuddet udbetales halvårsvis i april og oktober måned henholdsvis for tiden 1. april-30. september og 1. oktober-31. marts, første gang fra begyndelsen af den halvårsperiode, der følger efter barnets fødsel, og vedvarer til og med det halvår, hvori barnet fylder 16 år. Den i § 1, stk. 3, omhandlede forhøjelse, der ydes for et år, udbetales i oktober måned.

For tidsrummet fra barnets fødsel og indtil den følgende 30. september eller 31. marts vil tilskud på derom fremsat begæring kunne udbetales med et beløb svarende til det fulde antal måneder, som ligger mellem barnets fødsel og næste forfaldsdag. Begæring herom indgives til det sociale udvalg i barnets opholdskommune, i København til magistraten.

§ 3. Børnetilskud vil af kommunen være at udbetale til barnets moder eller, såfremt hun ikke samlever med barnet, til den, der forsørger barnet.

Hvor hensynet til barnets forsvarlige forsørgelse taler derfor, kan det sociale udvalg bestemme, at børnetilskud udbetales i kvartårlige eller månedlige rater.

§ 4. Børnetilskud kommer ikke til udbetaling, forsåvidt angår børn, der er inddraget under særforsorg eller børneforsorg og anbragt på anstalt eller opdragelseshjem. Såfremt barnet gennem forsorgen er anbragt i privat pleje, tilkommer det vedkommende særforsorgsanstalt, henholdsvis børneværnsudvalget, at påse, at børnetilskuddet anvendes til bedste for barnet.

§ 5. Enhver kvinde, der har fast bopæl her i landet, har i forbindelse med barnefødsel ret til en moderskabsydelse svarende til et års børnetilskud for hvert barn, der fødes.

En kvinde, der er inddraget under særforsorg eller børneforsorg og er anbragt på anstalt eller opdragelseshjem, har ikke ret til den i stk. 1 nævnte moderskabsydelse. Socialministeren kan dog fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der kan afviges fra denne bestemmelse.

§ 6. Henvendelse om udbetaling af moderskabsydelse indgives inden fødslen eller senest en måned efter denne til det sociale udvalg i den kommune, hvor moderen har bopæl. Henvendelsen skal ledsages af fødselsattesten eller dokumentation fra jordemoder eller læge om, hvornår fødslen kan forventes.

Det påhviler det sociale udvalg senest 8 dage efter begæringens modtagelse, dog tidligst en måned inden fødslen kan forventes, at foranledige at moderskabsydelsen udbetales moderen.

Når en kommunalbestyrelse finder det formålstjenligt, vil den kunne træffe aftale med en mødrehjælpsinstitution om, at udbetaling af moderskabsydelsen skal finde sted gennem en mødrehjælpsinstitutions hovedkontor, dens filial eller konsultation i overensstemmelse med de i stk. 1-2 fastsatte regler. Indberetning om sådanne aftaler indsendes til socialministeriet.

§ 7. Kommunens udgifter i henhold til denne lov refunderes fuldtud af statskassen.

Anvisning og beregning af refusion i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i forsorgslovens § 80.

Regnskaberne vedrørende udgifterne i henhold til denne lov aflægges og revideres i overensstemmelse med forsorgslovens § 82.

§ 8. Børnetilskud og moderskabsydelse skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst eller ved beregningen af alders- eller invaliderente, forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag eller anden offentlig hjælp.

§ 9. Den, der med urette har oppebåret ydelser i henhold til denne lov, er forpligtet til at tilbagebetale disse i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler, medmindre der foreligger en undskyldelig vildfarelse fra pågældendes side.

§ 10. Krav på ydelser i henhold til denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning, ligesom retshandler, der afsluttes med hensyn til sådanne krav, er ugyldige. Ydelserne kan ejheller af kommunen tilbageholdes til dækning af forfalden skat, bortset fra tilfælde, hvor pågældende er i restance med mere end 1 års skat, og kommunalbestyrelsen skønner, at undladelse af at betale den forfaldne skat skyldes manglende vilje hos den tilskudsberettigede.

§ 11. De af det sociale udvalg i medfør af foranstående bestemmelser trufne afgørelser kan påklages i overensstemmelse med reglerne i forsorgslovens § 50.

§ 12. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, får første gang virkning for finansåret 1956-57.

Socialministeren fastsætter de nærmere regler for lovens gennemførelse.

Efter lov nr. 147 af 31. marts 1950 og tilsvarende love de følgende år, senest lov nr. 72 af 31. marts 1953, har der været ydet børnetilskud til personer, hvis skattepligtige indkomst lå under 20 000 kr. for skatteårene 1950-51 — 1952-53 og under 16 000 kr. for skatteåret 1953-54.

Denne ordning, der hvert år har været begrænset til det efterfølgende skatteår, blev første gang indført efter ophævelsen i 1950 af de hidtil gældende rabatkort til indkøb af kød, flæsk, smør, margarine samt tekstilvarer og for at råde bod på den derved forårsagede forøgelse af leveomkostningerne for visse befolkningsgrupper. Ordningen blev gennemført som et led i forhandlingerne angående forslag til lov om udskrivning af indkomst- og formueskat til staten for skatteåret 1950-51 og blev som følge heraf knyttet sammen med den personlige indkomstbeskatning, samtidig med at der indførtes en forhøjelse af det allerede eksisterende skattefri børnefradrag med 100 kr. pr. barn.

Under udarbejdelsen af de samtidig fremsatte skattereformlove fandt regeringen det iflg. bemærkningerne til lovforslaget „rigtigst, at spørgsmålet om lettelser for familier med børn løsrives fra skattelovgivningen, således at børnefradragene og fradragene for selverhvervende hustruer bortfalder og børnetilskudsordningen samtidig udbygges som en permanent foranstaltning med kontante tilskud i stedet for skattefradrag. Ordningen foreslås henlagt under socialministeriet, hvor den naturligt hører hjemme, som et led i de øvrige foranstaltninger af familiepolitisk karakter, der i forvejen henhører under dette ministeriums område. Denne administrative ordning harmonerer med ordningen i de øvrige nordiske lande, hvor lovgivningen om børnetilskud overalt administreres under de respektive socialministerier."

De samlede udgifter ved lovforslagets gennemførelse, der er anslået til 420 mill. kr., fordeler sig skønsmæssigt med 363 mill. kr. til det almindelige børnetilskud og 22 mill. til moderskabsydelser, mens udgifterne ved det forhøjede tilskud til enlige forsørgere og selverhvervende hustruer er anslået til henholdsvis 11 mill. og 24 mill. kr.

Lovforslaget henvistes tillige med de samtidig fremsatte skattelovsforslag m. v. til et udvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde inden folketingsårets slutning.