Den gældende sygehuslov indeholder i § 16, stk. 2, en bestemmelse, hvorefter loven skulle forelægges til revision senest i folketingsåret 1953-54. I overensstemmelse hermed udarbejdedes nærværende lovforslag, der indgik som et led i den af regeringen foreslåede skatte- og tilskudsreform.

I lovforslaget havde man draget konsekvensen af, at den fælleskommunale udligningsfond foresloges ophævet, og iøvrigt underkastet forskellige af sygehuslovens bestemmelser en revision efter indstilling af sygehusrådet.

Om de vigtigste af de foreslåede ændringer skal anføres følgende:

Efter de gældende bestemmelser i sygehuslovens § 8 ydes der tilskud fra den fælleskommunale udligningsfond til nedbringelse af kommunernes udgifter til sygehusvæsenet. Tilskuddet ydes dels som tilskud pr. indbygger, dels som tilskud pr. sygedag. Som følge af den almindelige prisstigning, der også har givet sig udslag i stigning i kommunernes sygehusudgifter, har det i de seneste år været nødvendigt ved særlige love at forhøje tilskudssatserne i overensstemmelse med udgiftsstigningen. Ved disse tilskudsforhøjelser har man fastsat det samlede tilskud fra den fælleskommunale udligningsfond til nedbringelse af kommunernes udgifter til sygehusvæsenet til ca. halvdelen af kommunernes samlede tilskudsberettigede nettoudgifter i det senest foreliggende regnskabsår.

I overensstemmelse med sygehusrådets derom afgivne indstilling foreslås det i nærværende forslag, at de gennem de seneste år fulgte retningslinier vedrørende beregningen af sygehustilskuddet lovfæstes i sygehusloven, således at man undgår de gentagne lovreguleringer af tilskudssatserne.

Da den fælleskommunale udligningsfond efter det samtidig fremsatte forslag til lov om kommunal indkomstskat m. m. skulle ophæves, foreslås det, at tilskuddet til nedbringelse af kommunernes sygehusudgifter overtages af statskassen. Som led i den ved det fremsatte lovkompleks tilsigtede omlægning og forenkling af byrdefordelingen mellem stat og kommuner foreslås endvidere, at det samlede tilskud til nedbringelse af kommunernes sygehusudgifter, der som anført hidtil har udgjort ca. halvdelen af kommunernes samlede tilskudsberettigede nettoudgifter, for fremtiden forhøjes til 60 pct. af nettoudgifterne opgjort på den i lovforslagets § 9 foreskrevne måde.

Mens det samlede sygehustilskud som ovenfor anført efter den gældende lov fordeles mellem de enkelte kommuner efter antallet af indbyggere og sygedage, foreslås det, at tilskuddet alene fordeles efter antallet af tilskudsberettigede sygedage opgjort på den i § 10 angivne måde. Den foreslåede ændring i grundlaget for sygehustilskuddets fordeling mellem de enkelte kommuner er motiveret med, at en fordeling af sygehustilskuddet alene efter sygedage i højere grad end den nuværende fordeling efter sygedage og indbyggertal vil sikre den enkelte kommune en i forhold til vedkommende kommunes sygehusudgifter svarende forholdsmæssig andel i det samlede tilskud til det kommunale sygehusvæsen.

Efter den nuværende ordning kan tilskuddet til de enkelte kommuner ikke overstige 75 pct. af kommunens samlede udgifter til sygehusdriften eksklusive forrentning og afskrivning med fradrag af driftsindtægterne. Ved beregningen af driftsindtægterne ansættes indtægter for kur og pleje af indlagte patienter i denne forbindelse for alle sygehuses vedkommende til 2 kr. 50 øre pr. sygedag. Endvidere er tilskuddet begrænset således, at det ikke kan overstige de samlede sygehusudgifter — opgjort som foran nævnt — efter fradrag af de virkelige driftsindtægter. På grund af den stedfundne prisudvikling har bestemmelsen om begrænsning af sygehustilskuddet til 75 pct. af en på fiktivt grundlag beregnet udgift praktisk taget efterhånden mistet enhver betydning, så at der alene gælder den begrænsning, at den enkelte kommunes tilskud ikke kan overstige kommunens virkelige sygehusudgifter opgjort som foran anført.

I det foreliggende forslag har man opgivet den dobbelte begrænsning af sygehustilskuddet og alene fastsat en begrænsning af tilskuddet i forhold til de virkelige nettoudgifter. For at sikre en økonomisk forsvarlig drift af det kommunale sygehusvæsen foreslås sygehustilskuddet til de enkelte kommuner begrænset til 90 pct. af kommunernes tilskudsberettigede nettoudgifter (faktiske udgifter, ekskl. forrentning og afskrivning efter fradrag af de virkelige driftsindtægter).

Efter forslag fra sygehusrådet er der åbnet mulighed for, at der foruden de i den nuværende lov omhandlede institutioner efter nærmere af indenrigs- og boligministeren fastsatte bestemmelser vil kunne gives tilladelse til, at udgifterne ved driften af efterbehandlingssygehuse (afdelinger) medtages som tilskudsberettiget sygehusudgift.

Efter den nuværende lov er der tillagt indenrigs- og boligministeren beføjelse til af den fælleskommunale udligningsfonds midler at yde private sygehuse et tilskud svarende til det for de kommunale sygehuse fastsatte sygedagstilskud evt. et lavere tilskud på nærmere angivne vilkår. Da de private sygehuse, som modtager tilskud efter denne bestemmelse, ikke vil kunne klare sig uden dette tilskud, har man anset det for nødvendigt, at bestemmelsen opretholdes uændret, selvom sygehustilskuddet i fremtiden vil blive afholdt af statskassen. Da sygedagstilskuddet i fremtiden vil blive væsentligt højere end tidligere, vil der være mulighed for gennem en tilskudsforhøjelse at nedsætte taksterne på de private sygehuse.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med en række samtidig fremsatte skatte- og tilskudsforslag m. v. Det udvalg, der fik sagen til behandling, afgav ikke betænkning.