Lovforslaget gik i sine hovedtræk ud på følgende:
1) Den kommunale indkomstskat begrænses til alene at omfatte fysiske personer.
2) Kun bopæl (subsidiært ophold) i en kommune begrunder skattepligt.
3) Alene skatteyderens (og ikke tillige hans husstands) forhold er afgørende for skattepligten.
4) Skatten udskrives som
a. en almindelig indkomstskat, der tilfalder vedkommende kommune,
b. en tillægsskat, der tilfalder en særlig fond (den kommunale tilskudsfond), og som alene svares af den del af indkomsterne, der overstiger en vis højere grænse. Tillægsskat svares ikke i kommuner med særlig høj beskatning.
5) Begge skatter beregnes med faste procenter på grundlag af den skattepligtige indkomst efter visse personfradrag. Børnefradrag og fradrag for hustrus selverhverv indrømmes ikke.
6) Den fælleskommunale udligningsfond ophæves, og fondens formue overføres til den under pkt. 4 b nævnte kommunale tilskudsfond.
7) Den kommunale tilskudsfonds midler anvendes til ydelse af konjunkturbestemte tilskud til kommunerne indenfor nærmere angivne rammer.
De foreslåede regler om beregningen af. den kommunale indkomstskat, jfr. forslagets afsnit I. B., vil medføre, at lov nr. 84 af 31. marts 1937 om økonomisk udligning m. v. mellem Københavns kommune og Frederiksberg og Gentofte kommuner må optages til revision, idet de i loven fastsatte udligningsregler bygger på den forudsætning, at skatten i de 3 hovedstadskommuner udskrives efter den i loven omhandlede rateskala. Ved nærværende lovforslag og ved den i forbindelse hermed foreslåede almindelige omlægning af de offentlige indtægter og udgifter er det forudsat, at den fornødne ændring af loven om hovedstadsudligningen gennemføres på en sådan måde, at den ved loven tilsigtede udligning mellem kommunerne ikke forrykkes.
Reglerne om den kommunale indkomstskats beregning findes i §§ 7-12, som gengives nedenfor:
§ 7. Den kommunale indkomstskat udskrives dels som en almindelig indkomstskat, der tilfalder den kommune, hvortil skatteyderen efter reglerne i afsnit A er skattepligtig, dels som en tillægsskat, der tilfalder den i § 16 omhandlede kommunale tilskudsfond.
§ 8. Den almindelige kommunale indkomstskat beregnes på grundlag af den til statsskat foretagne ansættelse af indkomsten efter fradrag i medfør af bestemmelserne i stk. 2-4.
For selvstændigt skattepligtige personer gives der et skattefrit fradrag (personfradrag), der for hvert skatteår fastsættes af kommunalbestyrelsen og højst kan udgøre 1 500 kr. Mand og hustru, der sambeskattes, får hver et personfradrag som nævnt.
For personer, der ved begyndelsen af et skatteår oppebærer eller er kendt berettiget til at oppebære aldersrente, invaliderente, den i folkeforsikringslovens § 62 omhandlede ydelse eller hjælp til kronisk syge i henhold til forsorgslovens §§ 247 og 248, eller som på nævnte tidspunkt vil være fyldt 65 år, vil det i stk. 2 nævnte fradrag kunne forhøjes indtil 3 000 kr. Beslutning om forhøjelse af fradraget træffes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af det årlige overslag. Forhøjelsen skal være den samme for alle skatteydere, der opfylder de anførte betingelser.
Er den til grund for ansættelsen liggende indkomstperiode kortere eller længere end 12 måneder, vil det nævnte fradrag være at nedsætte, henholdsvis at forhøje forholdsmæssigt, jfr. statsskattelovens § 36, stk. 3.
Forinden skattens beregning afrundes indkomsten, efter at fradrag er foretaget, nedefter til det nærmeste med 50 delelige kronebeløb.
§ 9. Den almindelige kommunale indkomstskat svares med den af kommunalbestyrelsen for det pågældende skatteår fastsatte skatteprocent, der skal angive det procentvise forhold mellem på den ene side det beløb, der ifølge kommunens overslag skal udskrives som kommunal indkomstskat, og på den anden side summen af de i medfør af § 8 reducerede indkomstbeløb. Skatteprocenten beregnes med 1 decimal; såfremt der ved beregningen fremkommer flere decimaler, bortkastes disse, og den første decimal forhøjes med 1.
§ 10. Den kommunale tillægsskat svares alene i kommuner, hvis skatteprocent for vedkommende skatteår er mindre end den i § 11 omhandlede tillægsskatteprocent, og påhviler alene skatteydere, hvis ansatte indkomster efter fradrag i medfør af § 8 overstiger 16 000 kr. Skatten svares af den del af den reducerede indkomst, der overstiger 16 000 kr., med en procentsats, der udgør forskellen mellem tillægsskatteprocenten og kommunens skatteprocent.
§ 11. For hvert skatteår fastsættes efter de i stk. 2 givne regler en procent, der benævnes tillægsskatteprocenten. Denne procent bekendtgøres af indenrigs- og boligministeren senest den 31. januar forud for skatteåret.
Til brug ved fastsættelsen af tillægsskatteprocenten beregnes for hvert skatteår den procentsats, der angiver forholdet mellem på den ene side summen af de beløb, der i det pågældende skatteår er udskrevet som almindelig kommunal indkomstskat af den del af de reducerede indkomster (jfr. § 8), der overstiger 16 000 kr., og på den anden side summen af de beløb, hvormed de reducerede indkomster overstiger 16 000 kr. Den således udfundne procentsats, forhøjet med 4 og afrundet nedad til nærmeste hele tal, udgør tillægsskatteprocenten for det følgende skatteår.
Indenrigs- og boligministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om tilvejebringelse af materialet til brug ved tillægsskatteprocentens beregning.
§ 12. Beregnede skattebeløb afrundes nedefter til nærmeste hele antal kroner.
Skatteberegningen sker, indtil skatterådets prøvelse af den foreløbige ligning er tilendebragt, på grundlag af de foreløbige ansættelser. Beregningen foretages af den kommunale ligningsmyndighed umiddelbart efter afslutningen af den foreløbige ligning.
Omberegninger af den på grundlag af den foreløbige ligning beregnede skat, som nødvendiggøres af ændringer i den foreløbige ansættelse, foretages af den kommunale ligningsmyndighed umiddelbart efter modtagelsen af afgørelsen om ændringen i ansættelsen.
Lovforslaget behandledes sammen med en række samtidig fremsatte skatte- og tilskudslovforslag og henvistes tillige med disse til behandling i et udvalg. Dette afgav ikke betænkning.