Lovforslaget gik ud på følgende:
Af enhver ejendom, der ved 10. almindelige vurdering pr. 1. oktober 1950 er vurderet selvstændigt og som bebygget, skal der ifølge § 1, når bygningerne er opført før 1. januar 1949 og ikke er nedrevet inden denne lovs ikrafttræden, svares en årlig udligningsafgift til staten.
Afgiftspligten indtræder
1) for ejendomme, hvor bygninger er opført før 1. januar 1946, fra og med april termin 1956,
2) for ejendomme, hvor bygninger er opført i tiden 1. januar 1946-31. december 1948, uden at nr. 1 kommer til anvendelse, fra og med april termin 1958.
Udligningsafgiften svares af ejendommens vurderingssum til ejendomsskyld ved 10. almindelige vurdering pr. 1. oktober 1950, idet der, forinden afgiften beregnes, gives et fradrag i vurderingssummen til ejendomsskyld på 20 kr. pr. m2 vurderet areal — afrundet opad til det nærmeste med 100 delelige tal — dog med højst den ansatte grundværdi. Herudover gives der hver ejendom et fradrag i vurderingssummen til ejendomsskyld på 20 000 kr., dog i følgende kommuner på 30 000 kr.: København, Frederiksberg, Gentofte, Dragør, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, St. Magleby, Søllerød og Taarnby.
Af det afgiftspligtige beløb beregnes afgiften årligt med:
a) 12,5 pro mille for de under nr. 1) omhandlede ejendomme,
b) 7,5 pro mille for de under nr. 2) omhandlede ejendomme, idet afgiften dog ophæves med lavere — gradvis stigende — satser for årene til og med 1959.
Er der i tiden efter 1. januar 1946 foretaget større tilbygninger eller ombygninger m. v., gælder visse i stk. 7 fastsatte lempelser.
§ 2. Fra april termin 1966 og derefter hvert femte år nedskrives udligningsafgiften med 10 pct. af det oprindeligt beregnede beløb. Det beløb, hvormed nedskrivning finder sted, benævnes nedskrivningsbeløbet vedrørende udligningsafgift.
§ 3. Skove og plantager er fritaget for afgiftspligt ...
§ 4. Ejendomme, på hvilke der ved 10. almindelige vurdering pr. 1. oktober 1950 findes frugtplantage på 2 000 m2 eller derover, fritages for afgift af så stor en del af vurderingssummen til ejendomsskyld, som falder på frugtplantagen. Det beløb, hvormed frugtplantagen indgår i ejendommens vurderingssum til ejendomsskyld ved 10. almindelige vurdering, ansættes af vurderingsrådet.
§ 5. Såfremt der i en bygning findes lejligheder, der omfattes af bestemmelsen i § 161, stk. 6, 1. pkt., i lov om boligforholdene, fritages ejendommen for den del af udligningsafgiften, som forholdsmæssigt falder på de pågældende lejligheder.
I tilfælde af udstykning af en ejendom, hvorpå der hviler afgift efter nærværende lov, skal der ifølge § 6 foretages en fordeling af afgiften og nedskrivningsbeløbet efter § 2 på de fremkomne lodder.
Hvor sammenlægning af ejendomme finder sted, sammenlægges de enkelte ejendommes afgiftsbeløb og nedskrivningsbeløb efter § 2 af oppebørselsmyndigheden.
§ 7. Uanset bestemmelser i lov eller aftale, hvorefter forøgelse af de ejendommen påhvilende skatter og afgifter kan pålægges lejerne gennem en lejeforhøjelse, kan sådan forhøjelse ikke finde sted forsåvidt angår udligningsafgiften ifølge nærværende lov.
§ 8. Hvis samtlige de på ejendommen værende bygninger er fritaget for ejendomsskyld til staten i henhold til bestemmelserne i § 8 i lov nr. 352 af 7. august 1922 om beskatning til staten af faste ejendomme, skal den på ejendommen hvilende udligningsafgift ikke erlægges, sålænge ejendommen er fritaget for ejendomsskyld til staten.
Finansministeren kan i tilfælde, hvor en bygning ved deklaration fra ejeren er underkastet bestemmelserne i § 7 i lov nr. 137 af 12. marts 1918 om bygningsfredning, tilstå delvis fritagelse for så stor en del af den ejendommen til enhver tid påhvilende udligningsafgift, som forholdsmæssigt falder på den fredede bygning.
§§ 9-15 indeholder administrative bestemmelser, klageregler, gennemførelses- og ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.
I bemærkningerne til lovforslaget hed det bl. a.:
„Nærværende forslag til lov om en udligningsafgift til staten af faste ejendomme indeholder regeringens forslag til dækning af de øgede udgifter til støtte til boligbyggeri m. v., som det af indenrigs- og boligministeren for folketinget forelagte lovforslag om boligforholdene vil medføre for statskassen.
Da de i forslaget til lov om boligforholdene indeholdte regler om lejeforhøjelser for boligrum og for erhvervs- og forretningslokaler vil åbne muligheder for ejerne af ejendommene til at opnå væsentlig større indtægter af ejendommene end nødvendigt for en forsvarlig drift og vedligeholdelse af ejendommene i den ældre boligmasse, vil lejeforhøjelsen, hvis den ubeskåret tilfalder ejendomsbesidderne, medføre en værdistigning på ejendomme, som vil komme de nuværende ejere til gode. Den foreslåede udligningsafgift på de ældre ejendomme tilsigter at forhindre dette.
Udligningsafgiften foreslås pålignet på grundlag af ejendommenes vurderingssum til ejendomsskyld ved den 10. almindelige vurdering pr. 1. oktober 1950.
Man har ikke anset det for rigtigt at begrænse udligningsafgiften til egentlige udlejningsejendomme, da den almindelige forhøjelse af lejeniveauet i ældre ejendomme også må påvirke handelspriserne for ejendomme, der benyttes af ejeren selv.
Det foreslås, at der ved afgiftsberegningen gives et fast fradrag i ejendommens vurderingssum til ejendomsskyld ... Disse regler vil medføre, at små boligejendomme (herunder enfamilieshuse) og de fleste landbrugsejendomme vil være holdt udenfor afgiftspligten.
I overensstemmelse med princippet i forslaget til lov om boligforholdene, der tilsigter at stabilisere lejeniveauet efter prisforholdene pr. 1. januar 1950, omfatter afgiftspligten ikke ejendomme, der er opført efter 1. januar 1949.
Skove og plantager samt frugtplantager er foreslået fritaget for afgiftspligten, og det samme gælder ejendomme, der på grund af særlig anvendelse ikke indgår i det almindelige ejendomsmarked ...
Provenuet af udligningsafgiften vil, når den fra og med 1. januar 1960 opkræves fuldt ud, komme op på godt 100 mill. kr. årlig."
Udligningsafgiften er ifølge bemærkningerne „tænkt afviklet over 50 år, således at nedskrivning af afgiften finder sted med 1/10 hvert femte år, første gang efter 13. almindelige vurdering pr. 1. oktober 1965. Provenuet vil herefter gå ned med godt 10 mill. kr. hvert femte år.
Det må dog være en forudsætning for, at der sker en afvikling af afgiften, at lejeniveauet efter den påtænkte frigivelse i 1963 har stabiliseret sig. Skal der ske en fornyet tilpasning af lejeniveauet i opadgående retning, vil det derimod være naturligt at foretage en tilsvarende regulering af afgiften."
Lovforslaget behandledes i forbindelse med de samtidig fremsatte boligforslag og henvistes sammen med disse til et folketingsudvalg, der ikke afgav betænkning.