Under behandlingen i folketinget af de lovforslag, der omfattedes af den side 128 omtalte valutaplan, blev der fra radikal side taget til orde for en skærpelse af reglerne vedrørende afbetalingskøb.

Under henvisning hertil fremsatte justitsministeren i folketinget et lovforslag, hvorefter lov nr. 224 af 11. juni 1954 om køb på afbetaling skulle træde i kraft straks i stedet for som vedtaget den 1. januar 1955. Endvidere skulle mindsteudbetalingen ved afbetalingskøb sættes op fra 15 pct. til 30 pct. og andrage mindst 50 kr., dog således at denne skærpelse kunne sættes ud af kraft ved kgl. anordning.

Herom anførtes i bemærkningerne til lovforslaget:

„Ved den nye afbetalingslov af 11. juni 1954, der først træder i kraft den 1. januar 1955, er der i § 1, stk. 4, 1. pkt., truffet bestemmelse om, at sælgeren for gyldigt at kunne betinge sig ret til at tage tingen tilbage eller tage ejendomsforbehold over tingen skal være fyldestgjort for mindst 15 pct. af afbetalingsprisen ved tingens overgivelse til køberen, hvis sidste afdrag efter aftalen skal erlægges senere end 1 år efter tingens overgivelse, og ellers en tolvtedel af afbetalingsprisen.

På baggrund af landets nuværende økonomiske situation har man fundet det ønskeligt, at ikrafttrædelsestidspunktet for den nye afbetalingslov rykkes frem, og at den ovennævnte procentsats, hvormed sælgeren skal fyldestgøres ved tingens overgivelse til køberen, midlertidigt ændres til 30 pct. af afbetalingsprisen, samt at der indføres en ny midlertidig bestemmelse om, at der ved afbetalingskøb i alle tilfælde skal præsteres en udbetaling på mindst 50 kr."

Disse regler skulle gælde uden hensyn til afbetalingstidens længde.

Ved fremsættelsen gjorde justitsministeren opmærksom på, at det kunne diskuteres, hvorvidt man havde ramt den rigtige procentsats, og at han var villig til at forhandle herom.

Lovforslaget mødte i folketinget kun delvis tilslutning, idet der fra flere sider næredes betænkeligheder ved den foreslåede lovændring, som adskillige erhvervsorganisationer havde udtalt sig imod.

I det udvalg, hvortil sagen henvistes, enedes de socialdemokratiske og radikale medlemmer om at indstille lovforslaget til vedtagelse i en ændret affattelse, hvorom det hedder i betænkningen:

„Efter denne ændrede affattelse sættes udbetalingen på almindelige personautomobiler, motorcykler og knallerter til 40 pct. og på andre varer til 25 pct., idet man har næret betænkelighed ved generelt at fastsætte udbetalingen til 30 pct. I stedet har man foretrukket en noget højere udbetaling med hensyn til ting, for hvilke den nuværende økonomiske situation har gjort en begrænsning i forbruget særlig ønskelig, og for hvilke udbetalingen i forvejen ligger højere end for de fleste andre varer, medens mindsteudbetalingen iøvrigt er nedsat noget.

Flertallet kan tiltræde, at ændringerne i afbetalingslovens § 1 skal være midlertidige og skal kunne sættes ud af kraft ved kgl. anordning. For at muliggøre en gradvis overgang til lovens almindelige regel foreslås, at procentsatserne for mindsteudbetalingen, både i tilfælde, hvor den efter lovforslaget er 40 pct., og i tilfælde, hvor den er 25 pct., skal kunne nedsættes administrativt, når landets økonomiske stilling tillader det, og at den foreskrevne mindsteudbetaling på 50 kr. skal kunne nedsættes eller bestemmelsen herom bortfalde. Både i tilfælde af fuldstændig ophævelse af reglerne i lovforslagets § 1 og i tilfælde af nedsættelse af den foreskrevne udbetaling skal finansudvalgets tilslutning dog indhentes."

Efter at lovforslaget i den ændrede affattelse var vedtaget ved 2. behandling, gennemførtes det ved 3. behandling uden yderligere ændringer med 86 stemmer (S og RV) mod 76 (V, KF og DK), idet 7 medlemmer (DR og de grønlandske medlemmer) afholdt sig fra at stemme.