Ved lov nr. 237 af 27. maj 1950 om udlån til industri- og håndværksvirksomheder m. v. (årbog 1949-50, side 422) blev der oprindelig stillet et beløb på 10 mill. kr. til rådighed for udlån til rederier til bygning eller ombygning af mindre fragtskibe. Med tilslutning af det i henhold til § 2, stk. 2, i lov nr. 235 af 27. maj 1950 nedsatte rigsdagsudvalg blev det til skibslån afsatte beløb senere forhøjet med 3 mill. kr., og ved lov nr. 211 af 7. juni 1952 om udlån til visse rederivirksomheder (årbog 1951-52, side 270) blev der stillet yderligere 5 mill. kr. til rådighed for udlån til det pågældende formål.

Ved nærværende lov bemyndiges handelsministeren til at udlåne yderligere 5 mill. kr. til det nævnte formål i finansårene 1954-55, 1955-56 og 1956-57. Lånene ydes efter de samme regler og på de samme vilkår, som har været fastsat for de i henhold til lov nr. 211 af 7. juni 1952 om udlån til visse rederivirksomheder ydede lån. Som hidtil vil lån således ikke kunne ydes til reparationsarbejder på skibe, men kun til en sådan ombygning eller modernisering, udskiftning af motorer eller maskinanlæg m. v., der væsentligt forbedrer skibet ved forøgelse af dets lasteevne eller fartsområde, som giver grundlag for en forbedret driftsøkonomi eller medfører en væsentlig ændring og forbedring af et skibs opholdsrum.

I bemærkningerne til lovforslaget oplyses bl. a., at der var bevilget 25 lån til nybygninger til et samlet beløb af 12 147 600 kr. og 88 lån til ombygninger til et samlet beløb af 5 827 360 kr. De midler, der var stillet til rådighed til bygning eller ombygning af mindre fragtskibe, var således i det væsentlige opbrugt, „men da der fortsat er et betydeligt behov for lån til disse formål, særlig til nybygninger, som det må anses for ønskeligt at imødekomme af hensyn til udbygningen af en moderne flåde af mindre fragtskibe, foreslås der stillet yderligere et beløb af 5 mill. kr. til rådighed for dette formål. Støtte til sådan virksomhed vil også kunne være af beskæftigelsesmæssig interesse for de mindre værfter, derunder træskibsværfterne."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af retsforbundet, hvis ordfører tog afstand fra denne finansieringform.

Det udvalg, som havde sagen til behandling, stillede ikke ændringsforslag. I sin enstemmige betænkning anfører udvalget:

„Der er mellem ministeren og udvalget enighed om, at beløbet på 5 mill. kr. repræsenterer det beløb, som staten kan anvende til det omhandlede formål for en periode af tre år, men at dette ikke betyder, at beløbet skal deles ligeligt over dette åremål.

Udvalget er af den opfattelse, at lånemidlerne fortrinsvis bør anvendes til hjælp til køb af nye motorer og til nybygninger. For de sidstes vedkommende har der været peget på det ønskelige i at øge antallet af låntagere derved, at låntagerne hos private pengeinstitutter opnåede lån mod sikkerhed, der gik forud for statens sikkerhed.

Handelsministeren har overfor udvalget oplyst, at ministeren for offentlige arbejder har givet løfte om at ville indkalde repræsentanter for statsbanerne, lastbilvognmændene og småskibsrederne til et møde for at drøfte konkurrenceforholdene på fragtmarkedet. "

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling uændret med 131 stemmer mod 6 (DR), idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.