Loven har følgende indhold:
§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at undlade at foretage opkrævning af den del af de i medfør af § 4 i lov nr. 71 af 29. marts 1924 om ordning af afløbsforholdene ved Ringkøbing fjord m. m. omhandlede lodsejerbidrag, som endnu ikke er indbetalt til statskassen.
De til Ringkøbing fjord udvalget af 1950 indbetalte lodsejerbidrag bemyndiges det nævnte udvalg til at tilbagebetale til lodsejerne.
§ 2. Den del af de anførte lodsejerbidrag, der i henhold til § 1, stk. 4, i lov nr. 141 af 30. marts 1942 om ændring i og tillæg til lov om landvinding er blevet inddraget af landbrugsministeren som låneberettigende gæld under landvindingssager, som har været forelagt afvandingskommissionen, bemyndiges landbrugsministeren til på de i § 3 i denne lov fastsatte betingelser at eftergive.
Hvor afdrag til statskassen allerede måtte være præsteret på landvindingslån, som omfatter sådanne inddragne lodsejerbidrag, bemyndiges statskassen til på samme betingelser at lade den del af afdragene, der vedrører den eftergivne gæld, enten tilbagebetale eller afskrive på den øvrige del af landvindingslånet.
§ 3. Det er en betingelse for benyttelsen af de i § 2 givne bemyndigelser, at samtlige landvindingssager, som tidligere har været forelagt afvandingskommissionen, og hvori landbrugsministeren har inddraget lodsejerbidrag i henhold til § 4 i loven af 29. marts 1924 under landvindingsloven, underkastes en fornyet behandling i landbrugsministeriet, og at disse sager derefter påny forelægges afvandingskommissionen, som vil have at fastsætte lodsejernes tilsvar til statskassen i henhold til § 2, jfr. § 5, i landvindingsloven uden hensyntagen til den arealerne i medfør af § 4 i loven af 29. marts 1924 pålignede gæld.
Som begrundelse for lovforslaget anføres i de bemærkninger, hvormed det ved fremsættelsen var ledsaget, bl. a.:
„Ved § 1 i lov nr. 71 af 29. marts 1924 om ordning af afløbsforholdene ved Ringkøbing fjord m. m. blev der givet ministeren for offentlige arbejder bemyndigelse til ved Hvide Sande at anlægge bl. a. en afvandingssluse og en skibsfartssluse således, at 25 pct. af en nærmere angiven del af anlægsudgifterne skulle godtgøres statskassen af de lodsejere ved Ringkøbing fjord, der måtte anses for interesserede i afvandingsforanstaltningernes gennemførelse.
De nævnte anlægsarbejder var endeligt fuldført med udgangen af september måned 1933, og de samlede anlægsudgifter blev derefter opgjort til 4 645 852 kr., hvoraf de interesserede lodsejeres bidrag udgjorde 1 161 463 kr., der fordeltes af den i lovens § 4 omhandlede kommission (Ringkøbing Fjord Kommissionen af 1926) på de interesserede arealer, som i alt omfattede ca. 17 295 ha. Den 20. december 1941 var kommissionen færdig med påligningen af lodsejerbidragene på de ca. 12 000 parceller, og den herefter udfærdigede partsfordeling fremlagdes til offentligt eftersyn i de 23 sogne, som fordelingen omfattede. Den 31. december 1942 fremsendte kommissionen sit materiale til ministeriet for offentlige arbejder med henblik på opkrævning af bidragsbeløbene hos lodsejerne, men sagen stilledes i bero under hensyn til, at der — specielt med henblik på afvikling af de omhandlede lodsejerbidrag — ved § 1, stk. 4, i lov nr. 141 af 30. marts 1942 om ændring i og tillæg til lov nr. 599 af 14. november 1940 om landvinding var givet landbrugsministeren bemyndigelse til ved godkendelse af nye landvindingssager at inddrage den et tidligere etableret afvandingsanlæg påhvilende gæld i den nye sag, således at der til den gamle gælds betaling kunne ydes tilskud og lån på landvindingslovens vilkår. Indtil begyndelsen af 1949 havde ministeriet for offentlige arbejder imidlertid kun modtaget underretning om 7 af Det Danske Hedeselskab projekterede landvindingssager, hvori der var inddraget lodsejerbidrag til Hvide Sandeanlægget til et beløb af i alt ca. 202 000 kr., og da man på dette tidspunkt ikke mente at burde udskyde opkrævningen af bidragsbeløbene yderligere, blev der truffet foranstaltning til bidragenes inddrivelse gennem amtstuerne. Repræsentanter for lodsejerne fremsatte i den anledning indsigelse om, at bidragsforpligtelsen i sin tid burde have været tinglyst på de i partsfordelingen optagne ejendomme, samt at statens ret til at kræve bidragene betalt var forældet. Under hensyn til de fremdragne tvivlspunkter besluttede ministeriet at nedsætte et opkrævningsudvalg (Ringkøbing Fjord Udvalget af 1950), der på ministeriets vegne skulle søge bidragene inddrevet hos lodsejerne, om fornødent ved domstolenes hjælp.
Udvalget har i første række bestræbt sig for at sikre statskassens ret gennem en afbrydelse af den løbende forældelse, men for at få afklaret spørgsmålet om, hvorvidt Hvide Sande-bidragene kunne bortfalde over for godtroende købere af bidragspligtige ejendomme, fordi bidragspligten ikke var tinglyst, anlagde udvalget med ministeriets tilslutning ved Vestre Landsret en principiel retssag imod en gårdejer, der havde købt en sådan ejendom i 1945 uden kenskab til det utinglyste bidrag. Ved Vestre Landsrets dom af 7. maj 1951 blev det statueret, dels at bidragspligten ikke var forældet, dels at tinglysning af bidragene var unødvendig til beskyttelse af retten over for købere i god tro, idet landsretten fandt, at byrden på de bidragspligtige ejendomme var opstået, før den 1. april 1927, da den ældre tinglæsningsordning, som fritog offentligretlige rettigheder fra tinglæsning, var gældende. Dommen blev dog påanket til højesteret, som i sin dom af 23. maj 1952, jfr. bilag 1, frifandt den pågældende gårdejer for betaling af det hans ejendom pålignede Hvide Sande-bidrag ..."
Lovforslaget gav ved 1. behandling anledning til nogen diskussion, men gennemførtes alligevel uændret og enstemmigt, efter at et folketingsudvalg havde haft det til behandling.
Ved lovforslagets 2. behandling udtalte udvalgets ordfører, Johs. E. Larsen:
„Udvalget har holdt en række møder og har haft samråd med ministeren for offentlige arbejder. En deputation fra Ringkøbing byråd har i et foretræde fremført ønsket om, at det beløb på godt 232 000 kr., som det i henhold til ordningen af Ringkøbing fjords afløbsforhold blev pålignet Ringkøbing købstad at udrede, måtte blive eftergivet. Deputationen henviste bl. a. til, at den stedfundne udvikling slet ikke havde indfriet de forventninger, man nærede i Ringkøbing, da Hvide Sande-projektet blev til. Udvalget er imidlertid af den opfattelse, at den af deputationen anførte ugunstige udvikling ikke kan betinge en eftergivelse af det Ringkøbing by pålignede bidrag.
Angående bestemmelserne i lovforslagets §§ 2 og 3 er det blevet fremført, at en efterregulering af de lodsejerbidrag, som er indgået under landvindingsloven, er uhensigtsmæssig, idet omregningsarbejdet vil blive så omfattende i forhold til de beløb, som vil indgå, at det i og for sig ikke vil kunne betale sig for staten at foretage denne efterregulering. Samtidig er der dog peget på, at det, vil virke urimeligt, når man efter at have eftergivet de pålignede lodsejerbidrag opretholder en lempelse i tilsvaret ved de sager, der er indgået under landvindingsloven.
Det samlede udvalg indstiller derefter lovforslaget til vedtagelse uændret.
Jeg vil dernæst som ordfører for socialdemokratiet tillade mig at henlede den højtærede minister for offentlige arbejders opmærksomhed på, at der i forbindelse med udvalgsbehandlingen er rejst det spørgsmål, om ikke staten som en goodwill overfor Ringkøbing by og Hvide Sande burde foretage en oprensning af den ralansamling, som har lejret sig i sejlrenden udenfor Hvide Sande, da skibe, af nogenlunde størrelse nu nødigt passerer stedet, fordi de risikerer at få kølen brækket.
Jeg er bekendt med, at man fra vanddirektoratets side er skeptisk indstillet med hensyn til værdien af en sådan oprensning,. da man formener, at sejlrenden hurtigt vil sande til igen. Jeg vil dog finde det rimeligt, om man forsøger en sådan uddybning, således at besejlingsforholdene bliver lettere. Jeg mener her at være i overensstemmelse med de øvrige partiers ærede ordførere, og jeg tillader mig at anmode den højtærede minister om at tage spørgsmålet op til velvillig overvejelse."
I tilslutning til denne henstilling udtalte såvel Sønderup (V) som Thestrup (KF) sig, og ministeren for offentlige arbejder lovede at tage den til følge.