Beslutningen har følgende ordlyd:

„Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks undertegnelse af den i Bruxelles den 17. oktober 1953 afsluttede overenskomst om en europæisk transportministerkonference."

Den store udvikling af samfærdslen mellem de europæiske lande, som har fundet sted i årene efter den anden verdenskrig, har affødt betydelig virksomhed i de internationale organisationer, som beskæftiger sig med tilrettelæggelsen af de nærmere vilkår for denne samfærdsel. Allerede før krigen eksisterede de internationale europæiske organisationer, i hvilke samarbejdet mellem de enkelte jernbanestyrelser om køreplanernes tilrettelæggelse, vognudveksling, fragtafregning og en lang række andre tekniske spørgsmål jernbanetrafikken vedrørende gennemførtes på udmærket måde. I 1947 oprettedes under De forenede Nationers økonomiske kommission for Europa (ECE) i Genève en transportafdeling, der foruden visse jernbanespørgsmål i de senere år særligt har taget de problemer op, som knytter sig til landevejstransporterne og flodtrafikken. Også den lidt senere oprettede økonomiske organisation for europæisk økonomisk samarbejde (OEEC) har gennem en særlig komité interesseret sig for landtransportproblemerne, der ligeledes har været genstand for drøftelser i Europarådet i Strasbourg.

Medens møderne i de gamle internationale jernbaneorganisationer resulterede i praktiske aftaler på de respektive tekniske områder, gælder dette ikke drøftelserne i ECE, der har fundet sted mellem eksperter, som på grundlag af drøftelserne har afgivet indstilling til regeringerne. Det har vist sig, at denne arbejdsmetode i forhold til det meget betydelige arbejde, der er blevet udført, kun har medført ret begrænsede resultater, fordi de enkelte landes regeringer har følt sig frit stillet over for indstillingerne eller i alt fald ikke har gennemført forslagene i så stort omfang, som det havde været ønskeligt. Både under drøftelserne i OEEC's råd og i Europarådets forsamling har man været opmærksom herpå og har påpeget ønskeligheden af, at der søgtes tilvejebragt et intereuropæisk samarbejde på landtransportområdet, som muliggjorde en hurtigere og mere ensartet gennemførelse af praktiske resultater.

OEEC's råd tog i foråret 1953, støttet af en resolution fra Europarådets forsamling, initiativ til at indkalde til nogle møder i Paris til drøftelse af, hvad der i så henseende kunne og burde gøres. I disse møder deltog repræsentanter for de til OEEC knyttede stater samt for Jugoslavien og Spanien.

På grundlag af det arbejde, der under disse Parisermøder blev udført, indkaldte efter aftale med OEEC den belgiske regering til et europæisk transportministermøde i Bruxelles i oktober 1953. I dette møde deltog trafikministrene fra Den tyske Forbundsrepublik, Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Grækenland, Italien, Luxembourg, Norge, Nederlandene, Portugal, Sverige, Schweiz og Tyrkiet. Endvidere deltog en repræsentant fra den engelsk-amerikanske zone i Triest samt som observatører repræsentanter for Canada og USA. Ved mødet vedtoges det at etablere en europæisk transportministerkonference, for hvilken de nærmere regler er indeholdt i en protokol med tilhørende procedureregler.

Den europæiske transportministerkonferences formål er gennem periodisk sammentræden af de deltagende landes trafikministre at søge gennemført foranstaltninger indenfor landtransportområdet, d. v. s. jernbane-, landevejs- og flodtrafikken, på generel eller regional basis med henblik på at opnå den størst mulige udnyttelse og den mest rationelle udvikling af det intereuropæiske transportsystem samt at koordinere og fremme de bestræbelser, der udfoldes af de internationale organisationer, der beskæftiger sig med den europæiske landtrafik.

Konferencen skal bestå af et råd, hvis medlemmer er transportministrene fra de lande, der har tiltrådt den, samt af en stedfortræderkomité, der skal forberede rådets møder og behandle spørgsmål, som henvises til det af rådet. Begge skal bistås af et administrativt sekretariat, der skal være en integrerende del af OEEC's sekretariat, men som under udøvelsen af sine funktioner alene skal være undergivet konferencens kontrol.

Konferencens beslutninger skal kun være bindende for de lande, der har tiltrådt den, og hvert af rådets medlemmer skal derefter inden for sit land træffe de fornødne foranstaltninger til den vedtagne beslutnings gennemførelse. Intet medlemsland kan herefter blive forpligtet af beslutninger, som det ikke har tiltrådt.

Konferencens medlemmer skal omfatte de lande, der har underskrevet protokollen, men den står åben for andre europæiske landes tiltrædelse efter enstemmig beslutning af rådet.

Ethvert medlem kan med 6 måneders varsel opsige sit medlemsskab af konferencen.

Forslaget til beslutning mødte i folketinget tilslutning fra alle sider med undtagelse af det kommunistiske parti, hvis ordfører, Alfred Jensen, fandt det uheldigt, at konferencen kun omfattede en del af de europæiske lande. „Når man går den vej, som her er foreslået, forekommer det mig, ikke alene at man ikke når den rigtige løsning, men det forekommer mig også, at man kan komme til at stå overfor, at der skabes nye vanskeligheder, som folkene i Europa ikke er interesserede i. Ja, jeg vil gerne sige, at til løsning af de europæiske transportproblemer synes dette forslag os at være lidet egnet. Jeg vil endog mene, at det kan komme til at tårne visse vanskeligheder op for løsningen af mellemnationale transportproblemer.

Endelig vil jeg gerne sige at i en tid som denne, hvor man stræber efter afspænding, forekommer det os ganske utidigt, at man foretager noget sådant som dette. Det tjener ikke til at afspænde forholdene i Europa, det tjener ikke til at nærme landene til hinanden, og det tjener ikke til at øge mulighederne for samkvem mellem øst og vest i overensstemmelse med folkenes ønsker og interesser."

Flere af ordførerne ønskede forslaget henvist til et udvalg, for at nogle under 1. behandling rejste problemer kunne blive overvejet, derunder — på foranledning af Bøgholm (KF) — nogle oversættelses- og formuleringsspørgsmål.

I det udvalg, som fik sagen til behandling, enedes man om, at nogle i den danske oversættelse af protokollen anvendte udtryk skulle ændres og ændringerne indføjes i tillæg A inden rentrykningen af dette.

Forslaget til beslutning vedtoges med alle øvrige stemmer mod kommunisternes.