Session, samling eller år?

I perioden frem til grundlovsændringen i 1953 blev Rigsdagen hvert år indkaldt til det, man først kaldte ordentlige sessioner og senere ordentlige samlinger, som var afgrænsede mødeperioder. Såfremt der var behov for at samle Rigsdagen inden næste ordentlige session eller samling, blev der indkaldt til en ekstraordinær session og fra 1866 til en overordentlig samling.

Siden 1953 har Folketinget haft såkaldt permanent eksistens og fungerer derfor uafbrudt. Folketingsarbejdet inddeles som følge heraf i folketingsår, der løber fra første tirsdag i oktober til samme tirsdag det følgende år. Efter folketingsvalg opdeles folketingsåret i samlinger før og efter valget.

• Session (ordentlig og ekstraordinær) blev anvendt fra 1850 til 1862.
• Samling (ordentlig og overordentlig) blev anvendt fra 1863 til 1952-53.
• Folketingsår (efter folketingsvalg opdelt i samlinger) bliver anvendt fra og med 1953-54.

Tip!

Vær opmærksom på, at i den periode, hvor session blev anvendt om en årgang af Rigsdagstidende – i perioden 1850-1862 – blev samling anvendt i samme betydning som i dag, dvs. efter et valg til Folketinget. Men fra 1863 blev samling anvendt for en hel årgang af Rigsdagstidende, mens afdeling betegnede det, der i dag betegnes samling.

Årstalsangivelse på titelblad og bogryg

Hver samling er i Rigsdagstidende og Folketingstidende forsynet med årstal, som er angivet på to forskellige måder:

Fra 1850 til og med 1862 blev hver session angivet i Rigsdagstidende med det årstal, der indledte perioden, f.eks. 1854.

Siden 1963-64 angives hver ordentlige samling i Rigsdagstidende og folketingsår i Folketingstidende med både det årstal, der indleder perioden, og det årstal, der afslutter perioden, f.eks. 1962-63. Dog angives overordentlige samlinger fortsat kun med det år, de fandt sted i.

Bemærk!

I henvisninger anbefales det at bruge tidsangivelsen, hvor både start- og slutåret angives, for alle årgange af Rigsdagstidende og Folketingstidende, da denne form bruges på folketingstidende.dk og i e-Folketingstidende.

Der kan i de tidlige årgange af Rigsdagstidende være tvivl om, hvilken årgang et dokument hører til, når samme årstal kan referere til forskellige samlinger. F.eks. kan årstallet 1866 referere til 18. samling i foråret 1866, en overordentlig samling i sommeren 1866 og 19. samling i efteråret 1866. I e-Folketingstidende er de tre samlinger anført som henholdsvis 1865-66, 2. samling, 1865-66, 3. samling, og 1866-67.

Hvordan inddeles en årgang efter valg til Folketinget?

Efter et valg til Folketinget opdeles årgangen i to dele, som har heddet noget forskelligt gennem tiden:

Sessionerne 1852-53 og 1854-55 blev opdelt i samlinger.

Samlingerne fra 1863-64 til 1952-53 blev i år med valg til Folketinget delt op i afdelinger.

Folketingsårene er siden 1953-54 delt op i samlinger, når der har været valg til Folketinget.

Bemærk!

De ordentlige sessioner og de ordentlige samlinger er efter folketingsvalg inddelt i samlinger og senere afdelinger, for så vidt angår forhandlingerne i Folketinget, men en tilsvarende inddeling anvendes ikke i forhandlingerne i Landstinget. Til illustration inddeles den ordentlige samling i 1873-74 i Folketingets forhandlinger i 1. afdeling før og 2. afdeling efter folketingsvalget den 14. november 1873, mens der ikke findes en lignende inddeling i Landstingets forhandlinger. 

Nummerering af årgange af Rigsdagstidende og Folketingstidende

Den trykte udgave af henholdsvis Rigsdagstidende og Folketingstidende er nummereret fortløbende fra 1. session (1850) til og med 160. årgang (2008-09) med undtagelse af 1852-53 og 1854-55. Nummereringen blev ikke anvendt ved den ekstraordinære samling i 1855 og ved de senere overordentlige samlinger. Med den elektroniske udgave fra 2009-10 af Folketingstidende, folketingstidende.dk, ophørte den fortløbende nummerering af årgangene.

Forhandlingerne og tillæg F

Forhandlingerne er blevet benævnt på forskellig vis gennem tiden. Bemærk, at der fra 1850 til 1953 er tale om forhandlinger i både Folketinget og Landstinget. I den periode foregik forhandlingerne i Folketinget og Landstinget parallelt, og referatet af forhandlingerne i de to kamre blev udgivet som særskilte bind, således at der findes forhandlinger for Folketinget og for Landstinget. De har således deres egen spaltenummerering.

I Rigsdagstidende fra 1850 til 1952-53 brugtes benævnelserne Forhandlingerne i Folketinget og Forhandlingerne i Landstinget og lignende formuleringer (angivet på titelbladet).
I Folketingstidende fra 1953-54 og frem er der blevet brugt forskellige benævnelser for referaterne af forhandlingerne i Folketinget i den trykte udgave og på folketingstidende.dk. Tillæg F bruges i henvisninger og på folketingstidende.dk.

Anhang

De tillæg, der er til forhandlingerne, blev kaldt Anhang i perioden fra 1850 til 1863-64.

Den Forenede Rigsdag

Folketinget og Landstinget trådte i 1852-53 sammen og dannede Den Forenede Rigsdag. Forhandlingerne herfra kan findes i rigsdagsåret 1852-53 sammen med forhandlingerne fra Folketinget og Landstinget.