Talerne i Folketingssalen og tidligere også i Landstingssalen er siden 1850 blevet refereret i deres fulde længde. Referaterne og de tilhørende parlamentariske dokumenter blev indtil 1953 publiceret i Rigsdagstidende og fra 1953 i Folketingstidende. Fra 2009 blev publikationen ikke længere udgivet på tryk, og Folketinget har siden offentliggjort den på folketingstidende.dk. Samtlige dokumenter i Rigsdagstidende og Folketingstidende er blevet digitaliseret og kan læses på folketingstidende.dk.

»Med sine langt over 10.000 bind og mange millioner sider er Rigsdagstidende og fortsættelsen fra 1953, Folketingstidende, uden tvivl Danmarks største bogværk.

Det er ikke et værk, man giver sig til at læse fra ende til anden. Men dets indhold er utrolig værdifuldt som nøgle til dagens politik og til Danmarks politiske historie.«

Fra »Lovgivningens publikationer før og nu«, 1994.

Rigsdagstidende – fra 1850 til 1952-53

Rigsdagstidende – forgængeren for Folketingstidende – var en årlig publikation, der blev udgivet af Rigsdagen fra 1850 til 1952-53.

Rigsdagstidende indeholder:

• Kronologisk ordnede referater i replikform af forhandlingerne i de to kamre Landstinget og Folketinget.
• En række tillæg med alle de parlamentariske dokumenter, der indgik i forhandlingerne i Landstingssalen og Folketingssalen.

Rigsdagstidende fylder i alt ca. 840.000 sider fordelt på 772 trykte bind.

Fra 1850 til 1896-97 blev Rigsdagstidende trykt med gotisk skrift (i alt 323.445 sider).

Alle bind af Rigsdagstidende findes i en elektronisk bladreudgave på e-Folketingstidende.

Folketingstidende – fra 1953-54 til 2008-09

Folketingstidende afløste Rigsdagstidende, da den nye grundlov afskaffede tokammersystemet og dermed Landstinget. I folketingsåret 1953-54 udkom Folketingstidende for første gang.

Folketingstidende indeholder:

• Kronologisk ordnede referater i replikform af forhandlingerne i Folketingssalen.
• En række tillæg med alle de parlamentariske dokumenter, der indgik i forhandlingerne i Folketingssalen.

Den trykte udgave af Folketingstidende fylder ca. 1 million sider fordelt på 1.100 trykte bind.

Folketingstidende fra 1953-54 til 2008-09 kan tilgås som hele bind i en elektronisk bladreudgave på e-Folketingstidende og som enkeltdokumenter i pdf her på siden via f.eks. søgeboksen.

Folketingstidende.dk – siden 2009-10

Folketingstidende holdt med folketingsåret 2009-10 op med at udkomme i en trykt version, og i den forbindelse blev denne hjemmeside oprettet som den officielle kanal for offentliggørelse af Folketingstidende.

Med lanceringen af folketingstidende.dk blev der tilføjet nyt indhold til Folketingstidende og dermed tre nye tillæg:

• Tillæg E (aktstykker).
• Tillæg G (redegørelser og forespørgsler).
• Tillæg H (lovforslag som optrykt efter 2. behandling).

Forarbejderne til grundloven

Referaterne af de forhandlinger, der foregik i Den Grundlovgivende Rigsforsamling forud for vedtagelsen af Danmarks første grundlov den 5. juni 1849, er ikke en del af folketingstidende.dk.

Beretningen om forhandlingerne på Rigsdagen kan du læse på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.

Ændringer gennem tiden

Hvorfor hedder det tillæg A-H?

I Rigsdagstidende udgjorde referatet af forhandlingerne i Folketingssalen og Landstingssalen grundstammen. Alle de parlamentariske dokumenter, der indgik i forhandlingerne, blev tilknyttet i form af tillæggene A og B, bortset fra første årgang, 1850, hvor de fremsatte lovforslag står inde i referaterne. Fra 1870 kom tillæg C til. Med Folketingstidende i 1953 kom publikationen også til at indeholde tillæg D. Fra 1980-81 fik bindet med referatet af møderne i Folketingssalen tildelt bogstavet F og kom til at indgå som endnu et tillæg til Folketingstidende.

Denne struktur er videreført på folketingstidende.dk og blevet suppleret med yderligere tre tillæg, nemlig E, G og H. Folketingstidende omfatter således i dag otte tillæg: A, B, C, D, E, F, G og H.

Betegnelserne har skiftet gennem tiden. Fra 1850 til 1863-64 brugtes betegnelsen Anhang. Fra 1864-65 til 2008-09 brugtes betegnelsen tillæg. Ved overgangen til det elektroniske Folketingstidende i 2009-10 blev det besluttet at ændre betegnelsen til sektion. Med digitaliseringen af både Rigsdagstidende og Folketingstidende i 2018-19 blev betegnelsen tillæg igen indført.

Spaltenumre eller sidetal?

Dokumenterne er som hovedregel sat op i to spalter, og layoutet har ikke ændret sig væsentligt siden 1850. Før 1994-95 er dokumenterne spaltenummereret, og derefter er de sidenummereret.

Spalte-/sidenummereringen startede forfra i hver samling, og hvert tillæg startede med spalte 1 eller med side 1. Med afskaffelsen af den trykte udgivelse og indførelsen af den digitale publiceringsform pr. folketingsåret 2009-10 starter hvert enkelt dokument med side 1.

I det første bind af hver årgang med Folketingets forhandlinger er der nogle indledningsark nummeret med romertal. Disse romertalssider indeholder en omtale af Folketingets åbning, en oversigt over Folketingets medlemmer fordelt efter valgkreds og regeringens sammensætning.