Arbejdspladsen Folketingstidende
Den fornemste opgave for Folketingstidendes referenter er at omsætte politikernes tale til skrift, så alle kan læse, hvad de folkevalgte har sagt i Folketingssalen.
Afdelingen Folketingstidende består af en gruppe referenter, en redaktionssekretær og en redaktionschef. Vore dages referenter er arvtagere efter tidligere tiders folketingsstenografer og før dem rigsdagsstenografer. Referenternes væsentligste opgave er at skrive referater af debatterne i Folketingssalen og at læse korrektur på de parlamentariske dokumenter, som behandles i Folketingssalen. Folketingstidendes referenter løser også en række andre opgaver som f.eks. sproglig vejledning, redaktion af folketingstidende.dk og referatproduktion på Nordisk Råds sessioner.
Hvad laver referenten i Folketingssalen?
Under møderne i Folketingssalen sidder der altid en referent og følger med i forhandlingerne for at registrere, hvem der siger noget under de forskellige dagsordenspunkter.
Disse registreringer er afgørende for, at der hurtigt kan udarbejdes et referat af møderne.
Læs mere i afsnit 10.1.2 i Håndbog i folketingsarbejdet fra 2023
Fra tale til tekst med Edixi
Edixi er et avanceret tale til tekst-program til at producere referatet i. Folketingstidendes referenter lytter til en sekvens af lydoptagelserne fra Folketingssalen og indtaler den i Edixi. Ved indtalingen foretager referenten en redigering, så teksten bliver til et talesprogsnært skriftsprog.
Læs artikel fra 2012 om udviklingen af talegenkendelse i Folketingstidende
Referatet på nettet – i to tempi
Når referenten er færdig med sin talesekvens, som typisk er af ca. 5 minutters varighed, offentliggøres den med det samme på nettet. Her indgår den sammen med de andre referenters sekvenser som en brik i det samlede referat. På den måde er det muligt at få det foreløbige referat hurtigt ud.
En vigtig opgave for referenterne er at gennemlytte lydoptagelserne og korrekturlæse det foreløbige referat i længere og dermed mere sammenhængende sekvenser. Sådan sikres det, at fejl i lytningen, indtalingen og redigeringen bliver rettet.
Læs mere om referatet
Korrekturlæsning af parlamentariske dokumenter
Nogle af Folketingstidendes referenter er specialiseret i at læse korrektur på parlamentariske dokumenter som lov- og beslutningsforslag, betænkninger, ændringsforslag, forespørgsler og dagsordenen til møder i Folketingssalen. Korrekturlæsningen sker i samarbejde med Folketingets Lovsekretariat og Udvalgssekretariat.
Referenterne læser også korrektur for andre enheder i Folketingets Administration. Det kan være alt fra korrekturlæsning af forslag fra Ungdomsparlamentet til programmer for arrangementer og artikler til ft.dk.
Redaktionssekretæren sætter den sproglige kurs
Folketingstidendes redaktionssekretær udstikker retningslinjerne for redigeringen af referatet og er referenternes sproglige konsulent.
Redaktionssekretæren opdaterer Sprogbasen, som er Folketingstidendes digitale opslagsværk. Sprogbasen er offentligt tilgængelig.
Redaktionssekretæren giver ud fra sprogpolitikken for Folketingets Administration sproglig vejledning til Folketingets ansatte.
Sprogpolitik for Folketingets Administration
Sprogbasen
Deltagelse i udvikling og internationalt samarbejde
I samarbejde med de danske leverandører udvikler referenterne i Folketingstidende løbende Edixi, som er et komplet referatproduktionssystem med talegenkendelse. Folketinget var et af de første parlamenter, som tog talegenkendelse i brug, og derfor er der løbende kontakt og en gensidig videnudveksling med andre parlamenter, som enten har eller ønsker at få et lignende system.
Referenterne indgår i flere større projekter og tværgående samarbejder i Folketingets Administration, ligesom de skriver referat af de dansktalende politikeres indlæg på de årlige sessioner i Nordisk Råd.
Læs referaterne fra Nordisk Råds sessioner
Referentprofil
I Folketingstidende arbejder 20-25 referenter, og de fleste har en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for humaniora, f.eks. sprog og kommunikation. Fælles for referenterne er, at de er dygtige til sprogbehandling, og at de kan lide at arbejde med det danske sprog på et højt niveau.
Forudsætningerne for at blive ansat som referent er, at man
- kan tale tydeligt med standarddansk udtale,
- er virkelig god til skriftlig dansk – retskrivning, syntaks, kommatering og korrektur,
- har god sans for at aflytte og forstå talt sprog,
- er meget kvalitetsbevidst og kan træffe korrekte sproglige valg og samtidig få noget fra hånden,
- har kendskab til hovedsprogene,
- er interesseret i politik og samfundsforhold og
- har flair for at bruge it og er hurtig på tastaturet.
Ledige stillinger slås op på diverse jobportaler. Forudsætningen for at komme i betragtning som referent er, at man har bestået en ansættelsesprøve, der består af følgende dele: redigering, korrektur/dansk retskrivning og afskrivning og redigering i én arbejdsgang efter lydoptagelse.