L 91 Forslag til lov om ældretilsyn.

Af: Ældreminister Mette Kierkgaard (M)
Samling: 2024-25
Status: 3. behandlet/vedtaget
Lovforslaget indfører et nyt, forenklet tværkommunalt ældretilsyn. Det nye tilsyn skal være risikobaseret og målrettes de enheder, hvor der er størst risiko for udfordringer med kvaliteten. Samtidig indføres samtilsyn på plejehjem, der forpligter relevante tilsynsmyndigheder til at gennemføre planlagte tilsynsbesøg på plejehjem samtidigt. Dette skal begrænse antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver og sikre, at plejeenheder fremadrettet vil modtage færre tilsyn end i dag. Formålet er at sikre større ensartethed i det tilsyn, der føres med plejeenheder, mindske dokumentationsbyrden for medarbejdere samt understøtte lokal læring og kvalitetsudvikling.

Lovforslaget udmønter dele af ”Aftale om en reform af ældreområdet”, som blev indgået i april 2024 af regeringen (Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
Vedtaget For stemte 100 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG)) imod stemte 9 (EL, DF,) hverken for eller imod stemte 2 (UFG,)
Partiernes ordførere
Maria Durhuus (S), Hans Christian Schmidt (V), Kirsten Normann Andersen (SF), Marlene Harpsøe (DD), Louise Brown (LA), Rosa Eriksen (M), Per Larsen (KF), Peder Hvelplund (EL), Mikkel Bjørn (DF), Lotte Rod (RV) og Sascha Faxe (ALT)
Sambehandlet med