L 82 Forslag til lov om ændring af momsloven.

(Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).

Af: Skatteminister Rasmus Stoklund (S)
Samling: 2024-25
Status: 3. behandlet/vedtaget
Lovforslaget præciserer momsreglerne, så det tydeligt fremgår, at momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet er personlig. Lovforslaget svarer med mindre justeringer til det tidligere fremsatte lovforslag om ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet i L 106.

Lovforslaget har til formål at sikre, at dansk ret i relation til den momsmæssige behandling af meddelelser af licenser til forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder er i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslaget har ikke været i høring.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Vedtaget For stemte 71 (S, V, SF, M, RV,) imod stemte 39 (DD, LA, KF, EL, DF, ALT, UFG,) hverken for eller imod stemte 0 ()
Partiernes ordførere
Anders Kronborg (S), Jan E. Jørgensen (V), Serdal Benli (SF), Hans Kristian Skibby (DD), Steffen W. Frølund (LA), Henrik Rejnholt Andersen (M), Frederik Bloch Münster (KF), Søren Søndergaard (EL), Peter Kofod (DF), Zenia Stampe (RV) og Christina Olumeko (ALT)