L 79 Forslag til lov om ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum m.v.

(Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly, justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring).

Af: Skatteminister Rasmus Stoklund (S)
Samling: 2024-25
Status: 3. behandlet/vedtaget
Med lovforslaget foreslås det at indføre nulmoms for personbefordring med fly.

Herudover indeholder lovforslaget enkelte mindre justeringer af særordningen for små virksomheder på momsområdet, der blev vedtaget i Folketinget den 4. april 2024
og træder i kraft den 1. januar 2025 på tværs af EU. Justeringen består i at sikre virksomheders og kunstneres anvendelse af de nuværende momsregistreringstærskler på henholdsvis 50.000 kr. og 300.000 kr.

Videre indeholder lovforslaget en præcisering af en eksisterende hjemmel i momsloven, så skatteministeren får mulighed for at fastsætte regler for tidspunkter for bogføring af fradrag for købsmoms i momsregnskabet.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Vedtaget For stemte 92 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, DF, UFG,) imod stemte 19 (SF, EL, ALT, Stinus Lindgreen (RV), Katrine Robsøe (RV)) hverken for eller imod stemte 0 ()
Partiernes ordførere
Anders Kronborg (S), Hans Christian Schmidt (V), Serdal Benli (SF), Hans Kristian Skibby (DD), Steffen W. Frølund (LA), Henrik Rejnholt Andersen (M), Frederik Bloch Münster (KF), Leila Stockmarr (EL), Peter Kofod (DF), Samira Nawa (RV) og Christina Olumeko (ALT)