L 38 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser).

Af: Miljøminister Magnus Heunicke (S)
Samling: 2024-25
Status: 3. behandlet/vedtaget
Lovforslagets formål er at reducere forbrænding af genanvendeligt og genbrugeligt affald. Der indføres regler for affaldsbehandlingsanlæg, så affald egnet til materialenyttiggørelse ikke sendes til forbrænding. Miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan anlæggene skal afvise sådant affald og underrette affaldsproducenterne.

Med lovforslaget etableres der endvidere hjemmel til at håndhæve ecodesignforordningens forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter.

Endelig indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at ophæve genbrugsområder på kommunale genbrugspladser og den tilhørende gebyrfinansiering til fordel for frivillige initiativer.
Vedtaget For stemte 94 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, UFG,) imod stemte 13 (DD, ALT, Lars Boje Mathiesen (UFG)) hverken for eller imod stemte 4 (DF,)
Partiernes ordførere
Thomas Monberg (S), Theresa Scavenius (UFG), Erling Bonnesen (V), Serdal Benli (SF), Kim Edberg Andersen (DD), Alexander Ryle (LA), Henrik Frandsen (M), Rasmus Jarlov (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Mette Thiesen (DF), Katrine Robsøe (RV) og Sascha Faxe (ALT)