L 165 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Forenkling af Tempo 40-ordning, ansvar for egnede dæk, revision af ledsagerordningen for kørekort til 17-årige og nedsættelse af promillegrænsen for førstegangserhververe af kørekort til almindelig bil (kategori B) m.v.).

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Samling: 2024-25
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Forslaget er en del af regeringens landdistriktsudspil, der skal sikre nye muligheder for transport i landdistrikterne.

Forslaget har blandt andet til formål at give 17-årige mulighed for at køre uden ledsager i tidsrummet fra kl. 05.00 til kl. 20.00. Desuden foreslås det, at promillegrænsen for spirituskørsel nedsættes til 0,20 promille i de første tre år efter første erhvervelse af kørekort til almindelig bil.

Derudover foreslås der indført en ny Tempo 40-ordning for traktorer og motorredskaber, så de kan køre op til 40 km i timen. Der foreslås også en præcisering af førerens ansvar for køretøjets stand, så det tilføjes, at køretøjet ved kørsel ikke må have monteret uegnede dæk til det konkrete føre.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Peter Juel-Jensen (V), Mads Olsen (SF), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Jens Meilvang (LA), Peter Have (M), Helle Bonnesen (KF), Leila Stockmarr (EL), Peter Kofod (DF), Stinus Lindgreen (RV) og Christina Olumeko (ALT)