L 141 Forslag til lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven).

Af: Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V)
Samling: 2024-25
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/2259 (NIS 2-direktivet) for størstedelen af de sektorer, der er omfattet af NIS 2-direktiets anvendelsesområde, med undtagelse af tele-, energi- og finanssektorerne.

Med lovforslaget lægges der op til, at NIS 2-direktivet minimumimplementeres i overensstemmelse med regeringens principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Lovforslaget fastsætter bl.a. krav om foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici, herunder f.eks. politikker for risikoanalyse, underretningspligter ved bl.a. væsentlige hændelser og tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger.
Partiernes ordførere
Kasper Roug (S), Peter Juel-Jensen (V), Sigurd Agersnap (SF), Kim Edberg Andersen (DD), Carsten Bach (LA), Charlotte Bagge Hansen (M), Rasmus Jarlov (KF), Søren Søndergaard (EL), Alex Ahrendtsen (DF), Stinus Lindgreen (RV) og Sascha Faxe (ALT)