L 115 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

(Entreprenørstop på byggepladser og forhøjelse af eksisterende bødeniveau).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Samling: 2024-25
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 23. maj 2024 om en styrket indsats mod social dumping.

Lovforslaget indfører regler om, at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde kan give påbud om, at den eller de entreprenører, der har indgået aftale med bygherren om arbejde på en byggeplads, skal stoppe deres eget og alle underentreprenørernes arbejde på byggepladsen (entreprenørstop).

Forslaget skal være et supplement til de håndhævelsesmuligheder, som Arbejdstilsynet allerede har til rådighed, og være et yderligere incitament for virksomhederne på byggepladserne til at prioritere arbejdsmiljøet.

Lovforslaget forhøjelse bødeniveauet for virksomheder, der begår alvorlige arbejdsmiljøovertrædelser.
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Kim Valentin (V), Karsten Hønge (SF), Charlotte Munch (DD), Sólbjørg Jakobsen (LA), Karin Liltorp (M), Dina Raabjerg (KF), Pelle Dragsted (EL), Nick Zimmermann (DF), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT) og Samira Nawa (RV)