B 73 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre kvinders selvbestemmelse over egne kønsceller.

Samling: 2024-25
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, som ophæver § 12 i lov om assisteret reproduktion, så kvinder får selvbestemmelse over, hvad de vil med deres kønsceller.

Forslagsstillerne henviser til, at § 12 i lov om assisteret reproduktion fortolkes således, at hvis man vil donere æg, går donationen typisk til én modtager. Konsekvensen af dette er, at ægdonorerne ikke selv har retten til at donere, når de ønsker det, idet donoren først skal matches med en modtager, og at hele donationen skal gå til én modtager, og resten af æggene skal smides ud. Dette fravær af fleksibilitet gør det sværere at tiltrække donorer og afføder et meningsløst spild af værdifulde æg, der kunne komme andre med behov for hjælp til gode.

Partiernes ordførere
Lea Wermelin (S), Eva Kjer Hansen (V), Kirsten Normann Andersen (SF), Marlene Harpsøe (DD), Sólbjørg Jakobsen (LA), Rosa Eriksen (M), Sólbjørg Jakobsen (LA), Per Larsen (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Stinus Lindgreen (RV) og Christina Olumeko (ALT)