B 154 Forslag til folketingsbeslutning om automatisk underretning af almene boligorganisationer om utryghedsskabende kriminalitet begået af beboere.

Samling: 2024-25
Status: Fremsat
Med forslaget ønsker forslagsstillerne at indføre en ordning om automatisk underretning af boligorganisationer, når en beboer idømmes ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet. Det skal ske ved at domstolene i deres forberedende arbejde pålægges at tjekke op på, om der ved domsafsigelse er mulighed for opsigelse af den dømtes bolig. Formålet er at hjælpe de almene boligorganisationer med at skabe trygge by- og boligområder ved at styrke deres muligheder for at opsige kriminelle fra deres almene boliger.