L 20 Forslag til lov om ændring af lov om luftfart.

(Luftfartøjers adgang til luftfart inden for dansk område, delegation til private af visse opgaver på droneområdet og ændring af rammerne for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes undersøgelser m.v.).

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Forslaget fjerner krav om særlig tilladelse luftfartøjer, der anvendes i ikke-kommercielt øjemed, og bringer derved luftfartsloven i overensstemmelse med EU-rettens fælles regler om civil luftfart. Forslaget gør det også muligt, at private organisationer og virksomheder kan varetage opgaver på droneområdet.

Derudover udvider forslaget Havarikommissionens undersøgelsespligt til at omfatte undersøgelser af alle havarier, hvor der opstår fatal eller alvorlig tilskadekomst.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Peter Juel-Jensen (V), Peter Have (M), Sofie Lippert (SF), Jens Meilvang (LA), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Jette Gottlieb (EL), Niels Flemming Hansen (KF), Lars Boje Mathiesen (UFG), Nick Zimmermann (DF), Stinus Lindgreen (RV), Christina Olumeko (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB)